Medie vil kun bruge kvindelige kilder
Den lave andel af kvindelige ekspertkilder i medierne får fagblad til at tage et drastisk skridt.
Der skal laves om på den lave andel af kvindelige kilder i medierne, lyder det fra chefredaktøren for Akademikerbladet.
Som et eksperiment vil Akademikerbladet, der er fagbladet for medlemmer af den akademiske fagforening DM, derfor kun tale med kvindelige kilder i hele marts.
”Det kan ikke være rigtigt, at danske medier ikke er bedre til at vælge kilder, som bare nogenlunde repræsenterer samfundet omkring os”, siger chefredaktør Troels Kølln i en pressemeddelelse.
Forsøget er en udløber af fagbladets årlige liste over de 50 mest citerede eksperter i medierne, som Kforum også har omtalt. I 2022 var antallet af kvindelige eksperter på toplisten halveret til blot tre.
Kforum har i den senere tid sat fokus på, hvad det kræver at være en god ekspertkilde, og hvad det kræver at få sin organisation i medierne.
Og det er ikke godt nok, mener journalisterne på fagbladet, som derfor vil sætte fokus på brugen af kvindelige kilder generelt.
”Som journalister er det vores opgave at beskrive verden nuanceret, klart og retvisende. Når vi i medierne primært får mænd til at udlægge tingenes tilstand – og i øvrigt har gjort det sådan, lige siden trykpressen blev opfundet – så risikerer vi at overse kvindernes erfaringer og perspektiver,” siger Troels Kølln og tilføjer:
”Nu laver vi et eksperiment og taler udelukkende med kvinder i vores historier. Vores mål er at blive klogere på egne vaner og fordomme og på den måde sikre, at vi får et bredt kildevalg, der bedre repræsenterer den verden, vi beskriver.”
Også når man ser på brugen af ekspertkilder i det hele taget, er blot 22 pct. af dagbladenes ekspertkilder kvinder. Det dokumenterede to forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) sidste år.
Derudover bliver de brugt på en ulige måde, ifølge Anna Karina Kjeldsen, der leder et forskningsprojekt på DMJX om kønsubalancen i de nordiske medier.
”Mændene vurderer, fastslår, påpeger og forklarer, mens kvinderne oplever, erfarer, udtaler og siger. På den måde bliver det selvforstærkende, at mænd fremstår som de rigtige eksperter,” siger Anna Karina Kjeldsen i meddelelsen.
Selv erkender Troels Kølln, at han ikke er sikker på, at fagbladets fremgangsmåde er den rette.
”Selvom jeg personligt er usikker på, hvad den bedste løsning på problemet er, så er jeg helt sikker på, at det ikke bare må blive ved snakken. Jeg vil hellere gøre noget, der måske er utilstrækkeligt, end slet ikke at gøre noget,” siger han.
Både DM Akademikerbladet og søstermediet Forskerforum vil i marts udelukkende bruge kvinder som kilder. Kun navngivne personer, der kritiseres, kommer til orde uanset køn.
Journalisternes løbende erfaringsopsamling skal resultere i nogle retningslinjer for, hvad redaktionen permanent skal gøre for at sikre en mangfoldig journalistisk tilgang.
