Må vi stadig hygge os med Dannebrog?

Kan nationale symboler bruges til folkelige bevægelser? Er Dannebrog blevet kapret af en nationalistisk dagsorden, så flaget ikke længere står for den pluralisme, åbenhed og tolerance – som tidligere også er blevet forbundet med Danmark? Spørgsmålet er helt aktuelt for en organisation, der står i et visuelt vadested.
FDF skrotter sit dannebrogslogo, fordi man mener, at det skaber uønskede konnotationer til højreekstremisme og dansk folkeparti. Polfoto: Jan Dagø.
FDF skrotter sit dannebrogslogo, fordi man mener, at det skaber uønskede konnotationer til højreekstremisme og dansk folkeparti. Polfoto: Jan Dagø.
Det er en gammel herre, der overvejer om frakken skal skiftes. FDF – Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, stiftet i 1902 –kæmper som alle ungdomsorganisationer med at være relevant i forhold til de målgrupper, der er svære at indfange og fastholde – medmindre der instant likes i umiddelbar klikafstand.
 
Gammelnational
Men hvad der var knippelsmart i 1930, er ikke nødvendigvis swag i 2017. Så som led i organisationens overvejelser har man spurgt 1.000 danskere, hvad de synes om deres logo. Og svaret på det spørgsmål har sat sindene i kog. På multiple choice-skemaet satte rigtig mange kryds ved: Logoet er nationalistisk og gammeldags.
 
FDF er ikke en del af spejderbevægelsen, men de har ellers mange lighedstræk – opbyggelig dannelse af børn og unge gennem voksne forbilleder. Det handler om fællesskab, teltture, lejrbål, fællessang, samfundsnyttige gerninger – og uniformering.
 
FDF og spejderbevægelserne blev stiftet i de første tiår af 1900-tallet som opdragende og disciplinerende bevægelser – for FDF’s vedkommende med kristendom som bærende princip.
 
Gjorde de det med vilje?
Det er så faldet mange for brystet, at organisationen havde valgt det værdiladede ord nationalistisk frem for mere neutrale ord som Danmark eller dansk.
 
Dansk Folkepartis valgplakater.
 
Det skal konspirationsteoretikere nok få noget ud af – er der tale om en sammensværgelse fra ledelsens side? Er det et fait accompli – var det allerede på forhånd besluttet, at FDF skulle have nyt logo? Vi lader det henstå til videre spekulation, for hvad der er mere interessant, er dels de reaktioner, sagen har medført, og dels og især diskussionen af, hvilket indhold og hvilken kontekst et logo læses ind i.
 
Stridens kerne
Stridens kerne er et logo, der består af et et skjold med et Dannebrog, hvor der i det hvide vandrette felt står FDF. Er logoet objektivt set gammeldags? Ja, alene den heraldiske skjoldform peger tilbage og ikke frem.
 
 
 
Udstråler det nationalisme – tja, det symboliserer i hvert fald en udgave af Danmark, der leder tankerne hen på 1920’erne, plusfours, havregryn, autoritet og ukompromitterede maskuline værdier – det her er Danmark som en karikatur uden smartphones, e-sport, breezers, piercinger, chinabox, LGBT og medborgere, der ikke bekender sig til Guds enbårne søn. Logoet fortæller om et Danmark som fortidig fantasi.
 
Vi hygger under Dannebrog
“Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske…” står der på FDF's hjemmeside.
 
Det kræver ikke store designerbriller at se, at mærket ikke er en passende visuel oversættelse af bevægelsens udmelding om, hvad de står for – hygge, respekt, potentiale.
 
Debatten om det fornuftige i at ændre logoet har raset nogle dage. Modstandere af ændringer er faret i blækhuset. Skulle der nu være noget galt med Dannebrog som symbol? Skal korset – som jo indgår som del af nationalflaget – fjernes, og er det så ikke et knæfald for muslimer?
 
Typisk for kritikken er, at den er formuleret af folk, der er 40-50 år ældre end den umiddelbare målgruppe. I sidste ende er det afgørende, at FDF er i stand til at skabe begejstring hos børn og unge, og nærmest uvigtigt, om DF’s Søren Espersen synes om det.
 
 
Problemet for FDF er selvfølgelig, at lykkes det ikke at skabe opbakning blandt de unge, så dør FDF med sine voksne.
 
Ændre for at bevare
Der er mange, der synes, det er tosset at ændre et logo, der har fungeret siden 1902. Faktisk er det ændret ad flere omgange – den forrige udgave kan man se på denstoredanske.dk.
 
Ændringen til det nye har bestået i at fremhæve navnetrækket FDF, fjerne en sort sørgerand om skjoldet og lette typografien. Logoer, vi betragter som statiske, er ofte blev genfortolket gennem årene – ikke for at synliggøre en ændring, men netop for at sikre, at logoerne ser ud, som om de ikke er blevet ændret. Men justerer og revitaliserer man ikke logoerne, ender de med at se utidssvarende og gamle ud. Se fx hvad Shell, GE og Novo Nordisk har gjort gennem årene.
 
'
Shell, GE og Novo Nordisks logo-udvikling igennem årene.
 
Skal ridderborgen forstyrres?
Men der skal andre boller på suppen i FDF, hvis næste revision skal have holdbarhed – og ikke bare være spild af tid, penge og spalteplads. Og hvorfor er det så, at et fint Dannebrog og et hyggeligt ridderborgsskold ikke står snapchatdistancen i 2017?
 
Historisk gav det god mening for FDF at bruge nationale symboler som markør. Den specifikt danske profil kunne fungere som modvægt mod skoven af spejderorganisationer, der opstod omtrent samtidig. Spejderbevægelserne er jo netop internationale, at FDF netop er dansk gav det mening at betone – også visuelt.
 
Kunst og identitet
Flaget har været omdrejningspunkt for mange kunstneres kredsen om identitet. Fra Jasper Johns' “Flag”, Raimi Gbadamosi “Flag of the Republic”, Rem Koolhaas’ EU-flagprojekt til danske Hesselholdt & Mejlvang, der har arbejdet med sorte og kødfarvede Dannebrogsflag.
 

Rem Koolhaas' forslag til et nyt EU-flag.
 
Inspireret af kunsten er det måske på tide, at vi finder nye måder at skilte med danskhed på? Noget, der også kan rumme flexicurity, priden, diversitet og bæredygtighed og hvad vi ellers kan blive enige om samler nationen – ud over kvindefodbold.
 
Hvor det nationale gav mening i 1902, så er Dannebrog er ikke længere et attraktivt, entydigt, fælles, samlende symbol for danske værdier. Vi kan bruge flaget til fødselsdagsfejring, på busserne ved mærkedage, men at bære det synligt på sig som broche eller i reversen vil de fleste nok betakke sig for – med mindre man arbejder i udenrigstjenesten og tilsvarende.
 
2017 er ikke 1902
For det første er det danske flag som ramme for identitet blevet devalueret. Og det kan i hvert fald ikke stå alene. Jo, jeg er dansk statsborger, bor på Amager med hustru og børn, men jeg er i lige så høj grad historiker, kommunikationsmand, arbejder en masse i Indien, læser (stort set) ikke danske aviser, men er trofast følger af Economist og New York Times.
 
Ud over sprog og flag har jeg ikke altid meget til fælles med nogle af mine naboer, kunne jeg konstatere ved lørdagens vejfest. Ved et get-together i Bangalore forrige søndag følte jeg mig derimod som en fisk i vandet i diskussioner af EU, Trump, Burmas muslimer, kunst, musik og serier på HBO. Jeg kender også flere i Koramangala, end jeg gør i Køge. Trenden er endnu stærkere, når det gælder unge, er min påstand – her er der endnu flere konkurrende identitetsmarkører, der er i spil, og som for alvor efterlader nationalflaget på et sidespor.
 
Hvad samler, og hvad splitter?
Dannebrog kan ikke samle os som før, fordi fortællingen om nationalstaten er blevet mere diffus. Det vakuum har nationalister formået at udnytte ved at gøre Dannebrog til deres. I den udlægning bliver flaget noget, der kan holde nogle ude, snarere end noget, der kan samle. Derved er fortællingen om Dannebrog blevet kapret af de højrenationale, og der er for længst gået værdipolitik i det rød-hvide korsflag.
 
Det danske monopol
Den yderste højrefløjs insisteren på at monopolisere danskhed til at være et spørgsmål om især fødested og religion har gjort det at være dansk til noget, man er eller ikke er. Man kan ikke blive, men kun være dansk. Men når Martin Henriksens udlægning af Danmark ikke længere er vores Danmark, og DF kobler danskhed med Dannebrog, så ender flaget med at være kompromitteret.
 
 
Det er på en måde ironisk, at de, der påstår at holde den danske fane højt, i sidste ende er dem, der medvirker til, at Dannebrog ikke længere har den betydning, som det havde. De er medskyldige i, at FDF bliver nødt til at skifte logo.
 
Identitet og identifikation
Identitet handler om at signalere, hvad man er – gerne i modsætning til nogle andre. Derfor kan Dannebrog stadig virke som national og fælles markør uden for Danmarks grænser. Inden for sport og i militæret har flaget også en ren praktisk opgave: så man kan skelne mellem ven og kombattant.
 
 
Som vi tit skriver på konsulentslides, så handler vellykket visuel branding om at skabe aspiration, noget vi stræber efter, etablere position, noget, vi er i modsætning til, og identifikation, noget, vi kan føle os hjemme i. I FDFs tilfælde skal dette noget erstatte flag og skjold som markører. Flaget og evt. ordet Danmark eller dansk kan jo sagtens indgå i brandidentiteten, men det skal ikke stå i forreste række.
 
Har folket ret?
Ledelsen i FDF kunne sikkert have håndteret sagen mere heldigt. Hvis de ikke vidste det, så ved de det nu – der er stærke følelser forbundet til FDF-skjoldet. Jeg gætter på, at de gerne vil ændre logoet – af mange gode grunde – men de har sikkert manglet det sidste argumentationssøm i kisten. Det har de så nu – folk i almindelighed synes det samme som ledelsen – logoet er utidsvarende. Og de har jo altså ret.
 
Måske er det meget godt at få ryddet ud i det visuelle pulterkammer og tage udgangspunkt i, hvad FDF står for og lover: “Give børn og unge et ståsted at møde verden fra.“ Koblet med kerneværdier som “lege, hygge, grine og tale sammen med respekt uanset baggrund”. Sætter formanden for FDF Jonas Kolby Laub Kristiansen projektet i gang, kan det blive et fantastisk projekt fyldt af overskud, glæde og optimisme.
 
Det modne nåleøje
Hvad der bliver den største udfordring er ikke at udvikle et tidsvarende design, udfordringen bliver at få det godkendt af Landsmødet, der i sidste ende skal godkende. Her sidder der, gætter jeg på, overvejende mænd og kvinder, der var FDF’er i 1960’erne og 1970’erne.
 
Denne modne forsamling skal altså beslutte og være dommere over, hvad der kan appellere til de drenge og piger, der skal føre FDF videre om fem, 10 og 20 år. Man kan kun håbe, at de er modige og i bogstaveligste forstand opgaven voksen.
 
PS
Hymnen “Langt over land” fra FDFs historiske sangskat fortæller i tekst, hvad logoet kommunikerer.
 
Langt over lande lyder i natten
uvejrets stumme drønen derud,
tavse vi stirrer ud over havet,
når vil den nye dag bringe bud?
Danmark som morgenvagt vil gerne vi møde,
være med livet og lyset i pagt
øjnene åbne, viljerne vågne
stiller din unge hvidklædte vagt.
 
-
 
Thomas Sehested er direktør i Stereo Associates, forfatter og tidligere flagredaktør ved Den Store Danske Encyklopædi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også