Pers private trepart

Det var BT der kunne afsløre at 3F-formanden i en årrække og ad flere omgange groft har bedraget en lille håndfuld kvinder, deres børn og deres familier.

Per Christensen fulgte inledningsvis krisehåndteringens ABC, da han forstod at BT havde en historie på vej. Inden offentliggørelsen af historien gav han sin version af sagen, i håb om at frame BT’s kommende afsløring til egen fordel.

Hovedpersonen erklærede således i skandalens peak point sin ubetingede kærlighed til alle kvinderne i en all inclusive Facebook-post. Her skal man altså forstå, han elsker dem allesammen så meget, at han har været nødsaget til at lyve.

Han er blot en håbløs romantiker, lød forsvaret. Uheldigvis havde det ikke været muligt at være en håbløst romantisk kæreste og en hel reel fyr på en og samme tid.

Og så var det i øvrigt over stregen, at BT snagede i hans privatliv.

Forsvarsstrategien så kortvarigt ud til at virke. Per Christensen fik i Facebook-kommentarsporet bl.a. opbakning fra den tidligere formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, og fra venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen.

Men så ramte BT’s veldokumenterede historie. Sagens virkelige ofre var knapt så forstående og kaldte Per Christensens adfærd for åndelig voldtægt og kynisk dobbeltspil.

Per Christensens opslag inden BT's afsløringer, var lige efter krisehåndteringens ABC.

Som en anden Stein Bagger

Nu stod det klart, at 3F-formanden som en anden Stein Bagger havde navigeret i et komplekst spil af dobbelte dates og dæklejligheder.

Det var bare ikke andres penge, han havde svindlet med. Det var andres følelser og tillid. Den kortvarige sympati fordampede, og Per Christensens forsvarere måtte lægge sig ned og rulle rundt. ‘Han lyder som et dumt svin i klasse A’, lød det fx nu fra Jan E. Jørgensen.

Christensens forsøg på krisehåndtering kunne på ingen måde stå distancen over for ofrenes vidnesbyrd om svig og svigt. Dertil var hans brøde ganske enkelt for udspekuleret.

3F stod dog foreløbig fast på, at bedraget fra fagforeningens øverste tillidsmand var en privatsag, som de hverken kunne eller ville blande sig i.

Tilliden var med andre ord tilsyneladende intakt, og det på trods af at Per Christensen havde brugt forbundets advokat og lejlighed i sine snedige planer for at føre kvinderne bag lyset.

Udenfor 3F var dommen dog allerede på daværende tidspunkt klar og tydelig: Exit Per! Peter Pan-attitude hører ingen steder hjemme. Det er ikke en privatsag; både bedragets karakter og misbruget af adgang til advokat, lejlighed og name-droppingen af prominente ministre til brug i løgnehistorierne, gjorde affæren til en sag for og med 3F.

Tre dage efter BT’s historie blev det så også den konklusion, der blev nået på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i 3F: Der blev indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

Karakter betyder ‘mejslet i sten’

I sin kerne er Per Christensens skørlevned ikke et spørgsmål en smutter ved julefrokost. Det er derimod et spørgsmål om manglende habitus, en karakterbrist, som gør ham uegnet til sit job.

I forbindelse med den kulørte skandale er det værd at læse Marjorie Garbers bog Character: The History of the Cultural Obsession. Lad os minde hinanden om, at ordet karakter kommer af græsk og betyder “mejslet i sten”.

Ifølge Garber har vi siden grækerne været besatte af, hvad vi kan og skal kræve af et menneskes moralske karakter. Hun mener ligefrem, at alle Shakespeares teaterstykker er en begavet udforskning af den moralske habitus i spændingsfeltet mellem tragedie og personlighed.

Hvad er karakterens jernlov og tyngde? Det er en social livstidsdom. For hvis du ikke ligefrem er født med en karakter, så er den i det mindste rodfæstet og forankret som en klippe, modsat en personlighed, som altid er under udvikling i socialt samspil.

Her findes ingen karakter-coaching, som hokuspokus kan flytte rundt på de værdier, du lever efter. De er givne. Karakter er den moralske orden udtrykt gennem et levende menneskes personlighed. Dette skaber respekt og et ærværdigt liv i samklang med andre.

Karakter er et svært begreb, ikke mindst fordi vi ofte forstår og ser det negativt, når den mangler. I kulturhistorien har karakter og personlighed kæmpet en evig kamp mod hinanden.

Hæderlighedens comeback efter Trump

I de seneste år har performativ personlighed haft overtaget. Sat på spidsen, så tabte karakterens moralisme ultimativt til personkulten med Donald Trumps kuriøse, personlige præsidentskab.

Den grå, men hæderlige Joe Biden er Trumps modsætning: En moralsk karakter uden en voldsomt karismatisk personlighed. Pendulet synes at svinge tilbage.

Efter trumpismens eksistentielle løgneri er tiden kommet til at kæmpe for – at insistere på – hæderlighed som krav til enhver offentlig stilling. Også i fagbevægelsen.

For det private er ikke blot privat, men også et politisk spørgsmål om personligt purpose. Ugerninger kan derfor ikke inddæmmes og afgrænses. Tidens ånd er klar: Grænsen mellem privat og offentlig smelter sammen på de sociale medier.

Ikke mindst, fordi vi med et fint ord skaber parasociale relationer til vores politiske ledere. Vi kræver deres menneskelighed i bytte for vores politiske loyalitet. Vi opfatter dem som private venner og liker deres makrelmad.

Enhver, som går ind i politik, ved, at det er aftalen i den nye sociale medievirkelighed. Det ved – og vidste – Per også.

Som en vampyr der sugede opmærksomhed

Det skulle da også vise sig, at det blev den konklusion 3F’s hovedbestyrelse kom frem til på deres ekstraordinære møde.

“Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt – derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse”, lød det i pressemeddelelsen fra 3F efter det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde.

Enhver offentlig stillings fundament er en skrøbelig co-branding af et personligt omdømme og en organisations omdømme. 3F var i en situation, hvor resterne af Pers private brand larmede og skabte mistillid.

Ikke bare det: Som en vampyr sugede det opmærksomheden væk fra hans opgave, der var at kæmpe for medlemmernes interesser. Hvis man skal være ambassadør for andre, må man være pletfri.

Her er det værd at mindes den romerske kejser Julius Cæsar, som lod sig skille fra sin kone, Pompeia, blot fordi hun var anklaget for en ugerning. For en kejsers kone må være uden for enhver mistanke.

Det gælder også for en tillidsmand, og det er næppe noget, 3F får flyttet på i de næste trepartsforhandlinger.