Fucking råt for usødet
Glem alt om småfnidderproblemer og højpoleret high school-liv. De nye ungdomsserier taler et helt andet og ærligt sprog. Det viser sig blandt andet i den storhittende Euphoria fra HBO, og vi har mødt manden bag for blandt andet at høre, hvad han håber, seriens råhed rykker ved.
Ungdomsserier er ikke, hvad de har været. I de tyggegummifarvede halvfemsere var vi mange, der sad klistret til skærmen og drømte os til postnummer 90210 i Beverly Hills. På en god uge peakede den epokegørende teenageserie med pigeintriger, forældre-issues eller mindre misbrugsproblemer, og senere gled andre teen-universer lige så let hen over farvefjernsynet, men sjældent blev der kradset dybere i lakken.
Det gør der nu. Og der bliver kradset hårdt. Nogle gange er der nærmest tale om totalskade.
Både streamingtjenester og tv-kanaler sprøjter serier ud, hvilke i langt højere grad end tidligere viser ungdomslivets brutale sider og derfor vælter sig i tematikker som sex, lyst, digitale dobbeltliv, udleverende nøgenbilleder, usikkerhed, stoffer, identitetssøgen og voldtægt. Der er med andre ord bogstavelig talt knald på, og tabutaget er blæst helt af.
Traileren til HBO's Euphoria.
At grænserne er brudt, er også noget, Felicia Jackson har fornemmet i sit arbejde med at tilrettelægge seriefestivalen this.series, der er den første af slagsen i Skandinavien og finder sted i Aarhus i slutningen af oktober. Festivalen har screening af nogle af de helt nye ungdomsserier, som blandt andet TV 2’s Sex, der har premiere i 2020, og den norske instant-succes Nudes, der også er blevet solgt til BBC, og DR’s kommende sæson af Doggystyle.
Titlerne siger alt
Titlerne taler nærmest for sig selv. De serier, vi ser nu, er langt mere hardcore. Det er ikke længere bare David Silver, der skal udgive en plade eller er bekymret over, at han ikke har mistet sin mødom, siger festivalchefen med reference til netop en af karaktererne i Beverly Hills 90211.
En af de serier, der for alvor har sprængt rammerne og hevet seriefans over i en yderbane, der får pulsen op, er anmelderdarlingen Euphoria. Euphoria kan ses på HBO Nordic og er baseret på en israelsk serie med samme titel, men manuskriptet til den noget mere kontroversielle, amerikanske version er skrevet af Sam Levinson, som også har instrueret de i alt otte afsnit, serien med sine rystende, smukke og syrede scener spreder sig over.
Euphoria har den unge sangerinde og tidligere Disney-stjerne Zendaya i hovedrollen som den high school-studerende Rue, der syrer ud i sit misbrug, mens hun forsøger at navigere gennem teenagelivet med alt, det indebærer af blandt andet kærlighed og venskab, identitetsforvirring, porno, fortabthed, sociale medier og ja, sex. I Euphorias tilfælde hardcore sex.
En anden bærende karakter er den transkønnede Jules, der spilles af den også i virkeligheden transkønnede Hunter Shafer. Hun har de seneste år arbejdet som model for nogle af de største modehus, men i Euphoria er det ikke en glitret verden, den bekræftelsessøgende Jules optræder i. Det er derimod en verden fyldt med datingapps og sex med fremmede, granvoksne mænd på parkeringspladser og lurvede moteller.
Hovedrollen spilles af den tidligere Disney-stjerne Zendaya. Hun har også medvirket i musicalen The Greatest Showman.
Levinsons egne skeletter
Sam Levinson har i høj grad skrevet Euphoria med eget tidligere misbrug, egne psykiatriske indlæggelser og afvænning forrest i baghovedet, og da jeg for nyligt mødte ham i Los Angeles, fortalte han så åbent om sine egne erfaringer, at man næsten kunne fornemme, hvordan PR-folket vred sig I baggrunden.
”Jeg ved, jeg ikke må sige det her, men for mig har det været vigtigt, at vi ikke underkender og skjuler, at stoffer kan være rigtig sjove. For det kan de. Men de vil fucking ødelægge dit liv og livet for menneskerne omkring dig,” lød det fra den 34-årige film- og serieskaber, der i parentes bemærket er søn af den legendariske Oscar-vindende filmmager Barry Levinson (Rainman, Bugsy, Good Morning, Vietnam).
Han understregede, at han med Euphoria selvfølgelig ikke vil inspirere tilstoffer, at han føler et vist ansvar overfor, hvad serien viser. Men noget vejer tungere.
”For mig er det så vigtigt, at vi taler åbent og ærligt om stofmisbrug, og det er absolut ikke for at prædike, men fordi jeg vil have, vi kan forstå og føle Rue. Mærke, hvorfor hun gør, som hun gør, så vi først og fremmest kan forstå hende som menneske. Som ung er det skidesvært at formulere, hvordan du har det. Så jeg gider ikke bare skrive et manuskript, hvor alle taler om, hvordan de har det. Det interesserer mig ikke. Jeg bruger den enkelte skuespillers kapacitet og virkemidler, som lys og redigering, til at understrege fortællingen og karaktererne og den virkelighed, der bliver beskrevet.”
Skam vs. Euphoria
I Norden var det den norske serie Skam, der for alvor først gav et indblik i, hvad vi indtil for bare et par år siden begejstret tænkte, var den virkelige teenageverden, men i forhold til Euphoria virker Skam nu nærmest uskyldsren. Og Sam Levinson formår altså at samle et bredere publikum.
”Det vilde ved Euphoria er, at både unge og voksne ser den, og derfor giver den på tværs af generationer en fælles reference til et ekstremt ungdomsliv. Det var ærligt talt mest de voksne, der så Skam, og Euphoria er ligesom bare next level. Den viser de ekstremer, de unge gerne vil se. De vil ikke se sig selv 1:1, de vil have de helt rå nuancer med. Rå er blevet mainstream, siger Felicia Jackson, der har bemærketsammenfald mellem Euphoria og Skam. Både når det gælder den POV-fortælleform, begge serier benytter sig af, og i specifikke scener. Det viser sig især i en undervandskyssescene, der er stort set identisk i de to serier."
Undervandskyssescenen fra Euphoria (fotocredit: HBO).
Undervandskyssescenen fra Skam (fotocredit: DR).
Forståelse og kommunikation
Sam Levinson nævnte nu ikke Skam som sin reference, da vi mødtes i anledning af HBO’s premiere på Euphoria. Til gengæld fortalte han, at hans egen ungdomsseriefavorit er den amerikanske serie My So-Called Lifefra 1994-1995. Serien, der kun kørte en sæson, har Claire Danes og Jared Leto i de bærende roller og er absolut mere i øjenhøjde og teen-genkendeligt end Beverly Hills 90210, men stadig lysår fra de nye standarder og kontroversielle dagsordener, Levinson selv sætter med temaerne i Euphoria. Han forklarede det således:
”Presset er klart større nu. Du skal ikke bare finde ud af, hvem du selv er i den virkelige verden, men også have styr på en personlighed på digitalt plan. Alt bliver målt i likes og kommentarer, og det må være modbydeligt at slæbe rundt på.”
Selvom det langt fra har været baseret på en fastlagt strategi fra begyndelsen, har han en klar drøm om, hvad folk skal få ud af Euphoria.
”Jeg håber, at voksne seere får forståelse for, hvad unge går igennem i dag. At voksne ikke bare ser de unge generationer som narcissistiske møgunger med deres telefoner og deres shit. Altså, det her er jo den fucking verden, der eksisterede, da de landede. Det er deres forældre, de voksne, der har skabt den.
Så det handler om at kommunikere og have forståelse for hinanden. Det er det, jeg håber. En dialog.”
Læs mere om festivalen this.series her.
