Som kendere af Luhmann ser, er titlen en slet skjult reference til dennes værk Massemediernes Realitet (2002). Sociologen Niklas Luhmann og hans systemteori er nemlig omdrejningspunktet for dette speciale og gennemsyrer hele studiet – fra dets induktive tilgang og videnskabsteoretiske afsæt i konstruktivismen til centrale begreber og endda emnevalg. Luhmann var nemlig også særligt fascineret af medier. Fordi lige så længe vi har haft medier, har de spillet en helt særlig rolle i samfundet. Men medier er ikke, hvad de har været eller var, da Luhmann døde for over 20 år siden. Som en hyldest til sociologen, der i december ville være fyldt 90, sætter specialet sig derfor for at undersøge, hvad mediernes rolle i samfundet er anno 2018.
På baggrund af seks samtaler med ledende personer fra de største danske nyhedsmedier iagttages de som sociale systemer gennem selvreferencemodellen, et framework der udvikles som en del af studiet med de luhmannske begreber autopoiesisog selvreferencei centrum. Modellen afslører social orden ved at fremstille de autopoietiske, eller selvskabende, systemer, der opretholder sig selv gennem selvreference, altså den konstante og ufravigelige henvisning til sig selv, som er i al kommunikation. Analysen identificerer systemer på tre selvreferentielle niveauer. Det “inderste” niveau, organisation, karakteriserer de differencerder er mellem de systemer, der tilknytter sig de foskellige nyhedsmedier. Differencerne defineres med parametrene kultur, strukturog natur. Program– niveauet “over” – beskriver deres fælles reference, danske nyhedsmedier, hvor de udgør ét samlet system. Her identificeres af udviklingen i adgangog hastighed, der kombineret afslører udviklingen i behovet for opmærksomhed, som den største difference fra tidligere. Endelig, på niveauet system, inkluderes de andre programmer, hhv. underholdningog reklame, samt forbindelserne til øvrige systemer. Her identificeres fremkomsten af digitale medier, særligt sociale medier, som hovedårsagen til førnævnte udviklinger i det danske mediebillede. Påvirkningen særligt tydelig i nyhedsmediernes forbindelser til systermerne økonomiog politik.
Afslutningsvist konkluderer specialet at medierne stadig besidder en essentiel rolle, fordi sociale medier ikke overtager deres funktion, men snarere fungerer som en ny fælles offentlighed. Ikke bare for nyhedsmedier og andre typer medier, men interaktion helt generelt. Det betyder, at medier i dag skal tage hensyn til den kontekst, de indgår i, hvor de tidligere plejede at være denne sociale kontekst. Men da sociale medier blot faciliterer et forum og ikke behandler informationen, det indeholder, journalistisk, er mediernes selvopfattelse som demokratiets vagthund stadig enormt vigtig, da de dermed stadig kontrollerer samfundet selviagttagelse. Den måske vigtigste opgave i et sammenhængende samfund.
Specialet er skrevet af Jacob Munk Østbjerg ved cand.merc (kom) på Copenhagen Business school.
Du kan læse hele specialet her.