Eva Deichmann - et liv i kulisserne

Eva Deichmann har været en del af dansk teaterliv igennem et halvt århundrede. Hun startede på kunsthåndværkerskolen, læste sidenhen teaterhistorie på Københavns Universitet og var i den forbindelse med til at sy kostumer til Studenteroperaen. Dette førte til flere forskellige jobs som belysningsmester på revyer og teatre. En stor del af hendes karriere foregik på Det Kongelige Teater, hvor hun i mange år var produktionsleder og -chef. I dag er hun stadig aktiv på Teatermuseet i Hofteatret, hvor hun laver lys, lyd og hvad hun ellers kan finde på og dette på trods af, at hun har passeret pensionsalderen.
Fote: Screenshot fra forside
Fote: Screenshot fra forside

Med dette speciale har jeg gennem informationsindsamling og research skrevet en biografi over Evas virke i dansk teaterliv. Eva er blevet beskrevet af kollegaer som teatrets Grand Old Lady og tilhører en del af dansk teaterhistorie. Eva fortæller historier med en selvfølgelighed og en indforståethed omkring teatret, der er fascinerende. Det er en af de mange grunde til, at jeg har valgt Eva til at være omdrejningspunkt for mit speciale. Desuden har jeg selv en stor kærlighed til teatret og elsker at kunne blive fanget ind i en anden verden, mens man sidder dér i plyssæderne. Men den magi, publikum ser på scenen, er resultatet af en masse usynlige folk, der løber rundt bag scenen. Eva er en af disse usynlige folk, som jeg med dette speciale trækker lidt frem i lyset, selvom hun befinder sig bedst bag ved scenen.

 

Hvad er fascinationen ved biografien og hvorfor søger vi indblik i andre menneskers liv? Som mennesker søger vi altid efter noget at spejle os i, og gennem biografier får vi mulighed for at sammenligne os med eller drømme os til et liv. Gennem andres liv opbygger vi vores egen selvforståelse og kan på den måde bedre relatere os til den verden i agerer i. I menneskets daglige kommunikation spejler vi os i hinandens livsfortællinger og skaber derved vores egen identitetsforståelse.

 

At skrive en biografi kræver, udover detektiv-arbejdet, en stor portion selektion. Jeg kunne samle alt det råmateriale jeg havde til rådighed til et kapitel og fremlægge det, men det ville ikke give mening, uden den form jeg tillagde det i min historie. Det ville blot være en bunke citater, billeder, programmer og artikler. Det er igennem mine valg og fravalg, at jeg har skabt det ønskede narrativ.

 

Birgitte Possing argumenterer for, at det at skrive en biografi er både kunst, håndværk, fortolkning og forskning. Jeg vil vove at påstå at biografier også er kommunikation. De kommunikerer den biograferedes historie til en bredere forsamling, men skaber også kommunikation i mennesket og mellem mennesker.

 

Specialet tager udgangspunkt i empirisk metode og empirigrundlaget vil være interviews. Disse interviews vil hovedsagligt være med Eva Deichmann, der er omdrejningspunkt for den udformede biografi. De gennemførte interviews tager udgangspunkt i det semistrukturerede interview samt livshistorie-interviewet. Den grundlæggende research for teori og interviews vil være foretaget gennem informationsindsamling via mundtlige og skriftlige kilder samt digital informationssøgning. Ud fra de beskrevne teorier vil der reflekteres over de etiske aspekter, samt biografiers svagheder og styrker.

 

Biografier bliver skrevet for at indfange et menneskes liv, eller i det mindste aspekter af det, så det kan blive husket og være meningsfuldt for senere generationer, såvel som nu. Jeg kan blot håbe, at min læser er enig med mig i, at Evas livshistorie i den grad endnu er interessant. Udover at Evas liv i sig selv er et eventyr, så giver hendes arbejdsliv et sjælden indblik i dansk teaterhistorie, set fra en anden vinkel. Nemlig fra livet bag kulisserne, hvor der står mange kompetente mennesker, der alle bidrager til at publikum går fra en teateroplevelse med en kollektiv brusen og en foranderlighed, man ikke finder mange andre steder. Disse mennesker er det usynlige folk, der bag tæppet og ude i kulisserne lister rundt i gummisko og lydløst skifter scenen og lyset, så illusionen bevares for publikum.

 

Aristoteles sagde engang at: “Digterens arbejde er lige så betydningsfuldt uden forestilling og skuespillere, men for forestillingen er teknikerens arbejde vigtigere end digterens.” Der har altid været brug for sceneteknikere. Det er dem der er med til at skabe magien på teatret. Vi ved alle, at de er dér inde bagved, men når lyset dæmpes og tæppet går op glemmer vi alt om dem - det usynlige folk. Eva Deichmann er én af mange usynlige folk på de danske teatre - og jeg håber, at jeg med dette speciale har kunne give læseren et indblik i livet i kulisserne.

 

Specialet er skrevet af Alexandra Cold på Københavns Universitet ved Informationsvidenskab og kulturformidling, og blev bedømt til karakteren 12.

Læs hele specialet her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også