Konstruktiv journalistik
Specialet undersøger, hvordan begrebet konstruktiv journalistik opfattes på en lokalavis samt hvilket rationale der ligger bag denne produktionstilgang på henholdsvist et mikro-, meso- og makroniveau. Dernæst analyserer det, hvordan man i praksis kan skrive konstruktiv journalistik på en lokalavis.
af Dorthe Wolff
Den type indhold, som den konstruktive journalistik bidrager med, er fremtids- og mulighedsorienteret, hvilket brugere af lokale medier ifølge et nyt forskningsprojekt netop efterspørger. Da mange lokalaviser kæmper med faldende oplagstal, har forfatteren derfor fundet det relevant at undersøge, hvordan lokalaviser kan imødekomme brugernes behov for fremtids- og mulighedsorienteret indhold gennem konstruktiv journalistik.
Begrebsforståeligt viser specialet, at de eksklusive informanter overordnet havde samme forståelse af konstruktiv journalistik som speciallitteraturen indsnævret i de tre definitionspunkter. Derudover fremgik det af interviewanalysen, at de tre informanters forskellige funktioner hos JydskeVestkysten gav udslag i informanternes rationale for at skrive konstruktiv journalistik. Det betyder, at informanterne fandt den konstruktive tilgang relevant ud fra det niveau, som de anskuer den sociale virkelighed ud fra i JydskeVestkysten-regi. Her kunne konstruktiv journalistik således både ses som en individuel arbejdsmetode men også som del af en profileringsstrategi.
Til undersøgelsen af, hvordan man på lokalavisen JV Kolding producerer konstruktiv journalistik spurgte jeg i interviewene ind til informanternes arbejdsmetode (det vil sige deres role enactment). Af undersøgelsen viste det sig, at lokalavisen (principielt) arbejder ud fra tre faser i arbejdet med konstruktiv journalistik: den problembeskrivende fase, den løsningsorienterede fase og løsningsfasen. Imidlertid viste interviewet med avisens lokaljournalist samt enkelte steder i artikelempirien, at denne role enactment ikke stemmer entydigt overens med det, lokalavisen rent faktisk leverer (role performance), da artikelempiriens tre artikelserier ikke kan opdeles skarpt efter de tre faser.
I såvel interviewanalysen og den tekstuelle indholdsanalyse sammenholdt forfatteren empirien med speciallitteraturens beskrivelse af konstruktiv journalistik indsnævret i de tre definitionspunkter løsningsorienteret, deliberativ og perspektiv/kontekst. Det gjorde forfatteren for at visualisere og konkretisere, hvordan man som lokalavis kan skrive konstruktiv journalistik. Overordnet afspejles Side 61 af 86 de tre definitionspunkter i den udvalgte case, JV Koldings best practice eksempler på konstruktiv journalistik, som udgør specialets artikelempiri (lokalavisens role performance). Samme tre definitionspunkter kom også til udtryk i de tre informanters rationaler for at skrive konstruktiv journalistik (deres role perception).
Tankegangen bag de tre faser som JV Kolding efterstræber gør, at lokalavisens konstruktive journalistik helt konkret tager form af en artikelserie eller som flere af informanterne benævnte det: et konstruktivt projekt. Det betyder, at den konstruktive journalistik aldrig består i én enkeltstående artikel, men altid resulterer i en række artikler over en længere periode bestående af uger eller måneder. Det gøres med henblik på at beskrive et problem omfattende og nuanceret for derfra så vidt muligt at nå frem til en løsning. Dermed har specialet gennem casen JV Kolding både fundet eksempler på konstruktiv journalistik, undersøgt og udbygget begrebet, som det var hensigten bag den teoristyrede udvælgelsesstrategi.
Definitionspunkterne for konstruktiv journalistik betyder blandt andet, at denne form for journalistik er løsningsorienteret og dertil dialogskabende gennem dets deliberative fokus. Dermed kan det øgede fokus på konstruktiv journalistik gennem de senere år, for eksempel gennem avisen Verdens Bedste Nyheder og det nyligt indviede Constructive Institute i Aarhus, ses som en modreaktion på medieverdenens traditionelle fokus på konflikt, der som bekendt er en af de fem klassiske nyhedskriterier.
Specialet er skrevet af Dorthe Wolff ved Dansk medie- og journalisthøjskole og blev bedømt til karakteren 12. Læs hele specialet her.
