Der er jeg ikke. For mig er Folkemødet gennemgribende vidunderligt og et lysende manifest på vores demokrati med alle dets gakkede gangarter og skøre debatter. Politikere, der helt bogstaveligt talt bliver en del af folket, når de går rundt fra telt til telt og stiller sig i øjenhøjde med landets borgere, der frit kan tale med og stille spørgsmål til deres folkevalgte. Vi skal ikke langt væk, før det simpelthen ikke er muligt eller bare aldrig sker. Og ja, der er mange lobbyister på Folkemødet. Men friheden til at ytre sig og forsøge at påvirke det samfund, man er en del af, er en hjørnesten i vores demokrati. Folkemødet faciliterer en transparent scene for den aktivitet, og det er godt, sundt og tillidsskabende. 

 

Folkemødet er mange gange blevet anklaget for at bedrive mere snak end forandring, men er forandring 1:1 formålet? Selvfølgelig kommer man ikke hjem glade, trætte og sammenrystede efter et godt Folkemøde, og så er verden ændret til det bedre om mandagen – det er sjældent, den slags ting kan klares på en weekend. Det Folkemødet gør, er at facilitere dialogen mellem alle samfundets parter fra civilsamfund til beslutningstagere, og det bærer formålet i sig selv. Og det kan godt være, der nogle gange går lige lovlig meget truthorn og grillpølser i den. Men uanset, om man har stået på det yderste af den forblæste ydermole på Allinge Havn og diskuteret bedre fodterapi i ældreforsorgen for fire mand og den berømte lommetyv, så har man fået chancen for at udbrede sine budskaber. I Rusland kan man komme 15 år i fængsel for at kalde en krig for en krig. På Folkemødet må man sige (næsten) lige, hvad man vil, og ved at deltage får man både nytte af og bidrager til demokratiet. Heri ligger værdien. 

 

Og så er der de unge. Ifølge kommunikationsbureauet Operates Folkemøderapport 2019 var førstegangsdeltagerne markant overrepræsenteret i aldersgruppen 18-25 år. 29 % af førstegangsdeltagerne meldte endvidere, at Folkemødet havde givet dem mere lyst til at involvere sig i politik. Jeg har selv deltaget i Folkemødet siden 2014 og har aldrig set så mange unge som i år, engageret i debatter, sociale arrangementer og events. Det er en kæmpe fornøjelse, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der bedre end Folkemødet kan motivere den samme lyst i ungdommen til at engagere sig i politik og samfund.  

 

 

 

Folkemødet havde i 2022 godt 2.500 events, og mangfoldigheden i arrangementerne er en styrke. Det er samtidig vanvittigt uoverskueligt. Det gør derfor ikke noget, hvis Folkemødet ikke bare er en dyrskueplads, men også har holdninger til, hvad der er vigtigt at tale om. Man kunne derfor med fordel sætte en retning for, hvad der (især) skal diskuteres på årets Folkemøde og på forskellig vis give det ekstra plads og fokus. For inspiration behøver man ikke se længere end til Folkemødets eget partnerskab med Tuborgfondet, Ung Agenda, der har til formål at sikre flere unge mellem 16-30 år på Folkemødet. På den baggrund har man for første gang i år stillet scene og ti events til rådighed for de bedste forslag under det valgte tema Vilde visioner. Det er godt tænkt. 

 

For at skabe mere overblik kunne man endvidere bygge videre på idéen om tematiserede telte, hvor debatter under samme tema også foregår under samme teltdug. Således har vi gennem de sidste år fx set Sundhedsteltet, Klima- og Energiscenen og senest Kulturens Plads samt Børn- og Ungescenen. Og det er den rigtige retning, ligesom Folkemødets etablerede temaområder også giver god mening. Men det er stadig lidt af en rodebutik, så der er god grund til fortsat at prøve at strukturere Folkemødets mange arrangementer endnu bedre, inden vi helt taber overblikket.  

 

Det bliver altså lidt kedeligt i længden med den samme debatskabelon, hvor en kommunalpolitiker og tre corporate typer i smart casual bliver enige om, at digital inklusion er vigtigt. Så drop cafébordene, gør mere ud af at involvere publikum, og stræb efter at være kreative både i forhold til indhold og format. Folkemødet kan kvittere ved en form for anerkendelse eller pris for mest nytænkende event. 

 

COVID-19 slog alt eventmageri til pindebrænde, og i det lys er det imponerende i sig selv, at Folkemødet er kommet så hurtigt og stærkt tilbage. Alligevel kunne jeg godt have tænkt mig at opleve et mere bæredygtigt Folkemøde. De genanvendelige ølkrus var den nye grønne eye-catcher i 2022, og selvom Folkemødet også har sørget for grøn strøm og vegetariske alternativer, står man lidt tilbage med en oplevelse af, at man i Allinge i år talte mere om cirkulær økonomi, end man skabte det. Jeg håber og tror på, at Folkemødet fremover vil udforske de mange muligheder for at udvikle og kommunikere et endnu mere bæredygtigt arrangement, fra samkørselsplatform til energieffektiviseringsplan.  

Siden Ruder Konge var knægt, har transport og overnatning til årets demokratifestival været en enorm udfordring med et omkostningsniveau, der nu har nået svimlende højder. Busserne til og fra lufthavnen og færgen er pakkede, og køreplanen på BAT’s hjemmeside uoverskuelig, taxierne (som er alt for få) kommer ikke, og bor man bare få kilometer uden for Allinge, er man, på godt dansk, på røven. Få.Det.Nu.Fikset. Og vær så søde at genindføre vores elskede Folkemøde-app. Så skal jeg ikke bede om mere, og jeg kommer helt sikkert igen også til næste år. Fordi jeg kan!