Hvis man er over 30 vil man uden besvær huske de ophidsede debatter i mode- og magasinverdenen, hvor visse røster krævede et forbud mod alt for tynde modeller. Påstanden var, at de undervægtige idoler ansporede især unge kvinder til at spise alt for lidt – i sidste ende kunne dette føre direkte til spisevægring, måske endda med døden til følge. Diskussionen delte vandene, også i Danmark, men i sidste ende kom der ingen lovgivning men et charter, som modebranchen selv konciperede.

Andre vil sikkert også erindre en diskussion – den kom især fra USA men havde også fortalere i Danmark – om, hvordan voldelige videospil kunne lede især unge mænd direkte ud i ikke bare passivitet og overvægt men også få svage sjæle til at begå særlig farlig vold.
 

Den debat findes fortsat i forskellige former, og da hele kloden i dag har adgang til disse spil, har det ikke skortet på rædselsfulde historier fra det virkelige liv som en, der gik kloden rundt i 2010, om et ungt par i Sydkorea, der sultede deres baby ihjel, fordi de havde travlt med at fodre en digital af slagsen og glemte at give deres egen mad.
 

Andre vil måske have læst historien om en ung far, der dræbte sin nyfødte baby i raseri over at blive forstyrret, mens han spillede PlayStation – et spil, han ifølge medierne var ”besat af”.

Voldelige videospil, barske krigsfilm og farlig musik

Den dag i dag er der konservative grupper i USA, som mener, at særligt voldelige videospil som Call of Duty eller Grand Theft Auto fører direkte til skoleskyderier og massemord.
 

Selveste Præsident Trump, der ellers ikke kan beskyldes for at være en bly viol, var også ude at fordømme videospil for deres “role in creating a glorification of violence in our society.”  Og The American Academy of Pediatrics’ Council on Communications and Media har et officielt policy paper, der slår fast, at “exposure to violence in media” fører til påviselige helbredsrisici for børn.
 

Jeg kunne fortsætte – listen er lang og inkluderer også bekymring over porno (skaber den sexmonstre eller pædofile?), voldelig rap (gør pæne hvide forstadsunge i USA til sorte ghetto- eller bandemedlemmer), krigs- eller bande eller seriemorderfilm (udsætter disse film os alle for en forråelse, der fører til manglende empati eller glorificering af seriemordere, der kan inspirere til …).
 

10-øren er nok faldet. Det er ikke de fordærvende spil, magasiner, film, musik eller andet, der skaber mord og vold, ligesom sociale medier ikke i sig selv skaber spisevægring eller leder til selvmord. Foto: Call of Duty, Activision.

Tiøren er nok faldet:

Det er ikke de fordærvende spil, magasiner, film, musik eller andet, der skaber mord og vold. Det er dybt skadede, ødelagte eller syge mennesker, ofte med en frygtelig barndom, som ville have handlet på tilsvarende brutalt også under andre omstændigheder. Ja, det kan muligvis blive forstærket af usunde vaner, men raske og stabile mennesker bliver ikke til monstre af at spille videospil.

Og det siger jeg i øvrigt også som mor til 4 storforbrugere af videospil, der overbærende har grinet ad mig i nu 20 år, når jeg af og til har væmmedes over volden på skærmen i vores kælder. ”Slap af mor, det er jo et spil”, som en af dem sagde engang, da jeg protesterede mod en handling, som jeg mente, var ”i dyb modstrid med Geneve-konventionen”. ”Ja”, sagde min dengang 12-årige søn tålmodigt og fortsatte ”det er jo derfor lige dén spiller, der gør det her, er the baddie”.

Så gik jeg ovenpå igen.
 

Stormen mod Facebook og Instagram tager til

Men lige nu kører jagten på en syndebuk så igen i en efter min mening overdrevet hysterisk tone om sociale mediers skadelige effekter og især Facebook og Instagrams skadelige virkning på unge. ”Stormen mod Facebook og de andre tager til”, skrev JP’s Bruxelles-korrespondent malende i denne weekend. ”Instagram slår unge piger ihjel”, som der stod i en net-overskrift denne uge i et stort dansk medie.
 

Eller som den såkaldte Facebook whistleblower, Frances Hagen, sagde det i en høring i USA’s kongres – her refereret fra Washington Post: Facebook er det samme som Big Tobacco:  “It’s just like cigarettes … teenagers don’t have good self-regulation. They say explicitly, ‘I feel bad when I use Instagram, and yet I can’t stop.’”

Nej, "Instagram-dementoren", der suger unge pigers sjæle ud, findes ikke, og forestillingen herom overser bekvemt, at de unge nok skal finde sig et andet socialt medie, hvis Insta forsvandt  – f.eks. kinesiske TikTok. Foto: PxFuel
 

Men nej, Instagram er ikke ligesom tobak eller alkohol. Sociale medier er ikke skadelige i sig selv men handler om de mennesker, der findes på platformene. Facebook hjælper også mennesker, der er ensomme, og både Facebook og Instagram har fremmet et væld af små virksomheder, der har fundet sig et publikum.
 

Og, hallo, teenagere finder selvsagt bare et andet socialt medie, hvis Instagram lukkes – f.eks. TikTok, der som bekendt er kinesisk ejet og styret. Ånden er ude af flasken og smutter ikke bare tilbage igen.
 

Påstanden om det skadelige og fordærvende er derimod ’gammel (dårlig) vin på nye flasker. Ældre mennesker og politikere har altid siddet og vredet hænderne over alskens dårligdomme, som nymodens opfindelser har medført, uden at det øjensynligt er faldet dem ind, at det er menneskers egne handlinger, der ligger bag.
 

Hvis Facebook er så samfundsskadeligt, hvorfor er alle vores politikere der så konstant med krav om regulering – burde de ikke gå forrest og sige farvel?

Og hvad med alle os andre, som vel er grunden til, at politikerne bruger al deres krudt og ikke mindst reklamekroner og tid derinde. Er vi ikke voksne mennesker? Bestemmer vi ikke selv, hvor vi bruger vores tid? Er vi blevet viljeløse slaver af en ond algoritme?


Næppe. Men som en større undersøgelse konkluderede i 2014, så kan diskussionen om de “fordærvende onlinespil” bruges til at aflede opmærksomheden væk fra mere presserende problemer såsom fattigdom eller manglende uddannelse. For nu slet ikke at pege på studier, der viser, at videospil faktisk kan øge unges intelligens, som forskere på Yale kom frem til i 2016.
 

De sociale medier er, hvad du selv gør dem til

For selvom der naturligvis er fristelser ved sociale medier, der går lige i hjernen (forskningen, som viser, at vi alle varmer os ved dopamin-skuddet, der udløses ved et like, er klar) og selvom ”konflikter og aggressioner” sikkert genererer en masse støj på især Facebook, så er det hverken værre eller bedre, end vi har set det på alle mulige andre net-fora.
 

Tænk på Reddit, 4Chan og alle mulige og umulige blogs eller Nationens debatspor på en dårlig dag (eller god set med click bait briller fra Rådhuspladsen, før de kom på bedre tanker).

I øvrigt er der mere lødig og åndrig debat samt kritik på Facebook end i Newspeek eller Den Korte Avis, og i det hele taget er det sådan med sociale medier, at man sjovt nok høster, hvad man sår.
 

Det har jeg skrevet før, og jeg skal ikke gentage mig selv ad nauseam, men Facebook er en have. Sår du ukrudt, eller lader du det vokse, sanker du fortjent rod og kaos.
 

Rydder du op jævnligt, holder en ordentlig, saglig tone, opretter vennelister og sørger for ikke at diskutere i et ekkokammer, men med en flerhed af mennesker, som du finder interessante eller bare holder af, er Facebook en gave til en menneskehed, der gerne vil være sociale med hinanden, gerne vil interagere og kommunikere på tværs af byer og lande, og som gerne vil holde kontakten med kolleger, gamle venner, skolekammerater og familie, de ellers ikke har tid til at se.

Og for en udlandsdansker som mig føles Facebook nærmest livsnødvendig, ligesom jeg heller ikke kan undvære mediet som journalist.
 

Og ja, selvfølgelig er sociale medier også en gigantisk veritabel pengemaskine til gavn for ejerne og aktionærerne, men sådan er det med det private erhvervsliv. Du bliver rig, hvis du hitter jackpot med din startup. Og med mindre man gerne vil have statslige sociale medier (som i Kina – nej tak), så er det altså dagens ret.
 

Og ingen skal bilde mig ind, at alle modefanatikerne, bagedyst-entusiasterne, de grønne solnedgangs- og plantedyrkere og samtlige vintage-shoppere ikke bare ville hoppe over på TikTok eller et tredje sted, hvis Instagram forsvandt.

Kære Facebook & Insta: Få en kundeservice – nu!

Nå. Og hvad så med den direkte manipulation op til valget i 2016 i USA?

Hvad med rumænske click-farme, russiske trolls og Trumps digitale stormtropper?

Hvad med Cambridge Analytica og mennesker, der torterer eller dræber hinanden og lægger videoer ud på Facebook (eller YouTube eller andre steder)?

Ja, det er noget andet. Det er kriminelt og forbudt og skal fjernes, ligesom det er fint, at de sociale medier sier vold og racisme, antisemitisme, homofobi, sexisme og mobning etc. fra.

Men her skal virksomhederne samarbejde med politiet, både de nationale korps og Interpol. Og ja tak til mere ”content moderation” også, så indhold med racistisk bias ikke frit florerer på platformen.

Men først og fremmest skal de sociale medier se at få sig en rigtig kundeservice. Det nuværende er fuldkommen vanvittigt, hvor der ikke findes e-mailadresser, telefonnumre eller en mekanisme, hvor man kan få nogen i tale, der kan hjælpe. P.t. er det mest kendisser af den ene eller den anden slags, der kan få hjælp, lader det til, og det meget omtalte Facebook-råd handler jo om overordnede standarder og har intet med kundeservice at gøre.
 

Kan det så lade sig gøre?

Facebook har især jamret over, at opgaven er uoverstigelig, men vel er den ej. Det kan lade sig gøre på Amazon, der er USA’s næststørste arbejdsplads. Selvfølgelig kan man bruge sit megaoverskud på en kæmpe forbedring her. Og selvfølgelig glipper det af og til, når der er mennesker involveret. Men så skal der også være telefonlinjer, chat-tråde og e-mailadresser at skrive og klage til.

Selvfølgelig udløser likes dopaminer. Og forældre skal ikke stoppe med at opdrage deres børn, fordi disse er på sociale medier. Men Instagram er ikke som alkohol eller smøger. Foto: Instalikes

Guide i 4 skridt til handling her og nu

Så det er sjovt nok, at man kan nedsætte tonsvis af arbejdsgrupper, udvalg og holde møder med whistleblowers og CEO’s og politikere over alt fra Europa-Parlamentet til den amerikanske kongres nonstop, når det nu faktisk ikke er særlig svært.

Værsgo, her er en tjekliste:
 

1. Bliv bedre til at moderere indhold – det må de sociale medier selv styre og være transparent omkring de regler, der er.
2. Lad være med at have algoritmer, der fremmer konflikt eller voldelig retorik (det har Facebooks chefer flere gange – både i USA og i DK – været ude og understrege heller ikke er til det sociale medies egen fordel heller, så det skulle være nemt nok)
3. Fjern gerne indhold, hvis det åbenlyst er sygeligt (og nej – det er ikke svært at finde ud af, og 90% er totalt uskadeligt)
4. Brug noget mere af jeres mega-overskud til gavn for samfundet. Der er NGO’er nok at tage af, og CSR er ikke blevet umoderne. Og hvis I ikke kun vil støtte grønne formål og mennesker med problemer som ensomhed, fattigdom eller psykiske/mentale udfordringer, så kan jeg da kun opfordre de store sociale medier til at hjælpe os små redigerede/professionelle kvalitetsmedier samt lokale ditto, hvis annoncekroner I har overtaget. Vi vil gerne samarbejde på de platforme, hvor brugerne er. Og lige nu er det hos jer.