Du har 4000 uger – hvad gør du?

”Four Thousand Weeks – Time Management for Mortals” er et forsøg på et opgør med den måde, vi bruger tiden på, som var hele vores liv en driftsplan, hvor ting skal løses, inden vi når frem til det egentlige liv, der sjovt nok altid ligger foran os. Sindsoprivende læsning, som alle bør tage sig tiden til.
Burkeman tager i sin nyeste bog et opgør med vores forhold til tiden. Og det er tankevækkende læsning. Foto: Getty Images
Burkeman tager i sin nyeste bog et opgør med vores forhold til tiden. Og det er tankevækkende læsning. Foto: Getty Images
Vi har omkring 4000 uger på Jorden, og jo færre uger vi har tilbage, jo hurtigere går de. Gisp. Sådan skriver den New York-baserede engelske journalist og forfatter Oliver Burkeman i sin nye bog. Han er især ude efter den måde, vi siden industrialiseringen har omtalt tiden som noget, vi bruger:
 
“Once time is a resource to be used, you start to feel pressure, whether from external forces or from yourself, to use it well, and to berate yourself when you feel you’ve wasted it.”
 
Evigheden er taget ud af ligningen, og tiden er blevet til timer, der skal bruges konstruktivt på vores ambitioner for en fremtid – vi aldrig indhenter. Og på den måde ender tiden med at styre os mere, end vi styrer den. Det er selve ideen om, at vi kan kontrollere tiden i stedet for bare at være den, som Heidegger har formuleret vanligt komplekst.
 
Alt i alt deprimerende læsning, der gør ondt – men ondt på den gode måde.
 

Tidsoptimering har gjort os sygt utålmodige

 
Burkemans pointe er, at vi har meget lidt tid, og jo mere vi forsøger at proppe ind i den, jo mere utålmodige og tomme bliver vi. Vores måde at optimere tiden på giver os ikke mere af den tid, vi higer efter. Tværtimod fylder optimeret tid os med en følelse af ikke at bruge den på det rigtige.
 
Og altid have for lidt af den. 
 
Vi er for eksempel ved at eksplodere af utålmodighed over at skulle vente tre minutter på et opvarmet måltid i mikroovnen, mens vi slet ikke fyldes med samme stressfølelse, når vi forbereder en langtidsstegt ret i ovnen ved svag varme i tre timer. Vores projekt med at trække det trivielle ud af tiden har, ifølge Burkeman, derfor blot skabt endnu mere plads til utålmodige øjeblikke frem for rent faktisk at give os mere af den tid, vi higer efter. Med et citat fra bogen føles tiden i dag som et ustoppeligt transportbånd:
 
“Time feels like an unstoppable conveyor belt, bringing us new tasks as fast as we can dispatch the old ones; and becoming ‘more productive’ just seems to cause the belt to speed up.”
 

Mange oplevelser skaber større FOMO

 
Ud fra nutidens instrumentelle tidsoptimering opfinder vi nye mål, vi kan stræbe efter, i overbevisningen om, at vi skal nå at foretage os så meget som muligt, vi kan se tilbage på. Men den fremtid indhenter vi aldrig, den er altid foran os – og tiden føles ikke mere rigtig ved at proppe flere oplevelser og gøremål ind i den. Tværtimod. Jo flere oplevelser vi putter ind i livet, jo mere føler vi, at vi går glip af – og får big time FOMO.
 
 
"Confronting our radical finitude – and how little control we really have – is the key to a fulfilling and meaningfully productive life", udtaler Burkeman i forbindelse med udgivelsen.

 

Selv ferie bliver arbejde, fordi vi holder ferie ud fra et formål om enten at være udhvilet eller kunne sætte et kryds på en liste over ting, vi gerne vil opleve i vores liv. Vi vil have noget ud af ferien, ligesom vi vil have noget ud af løbeturen – så ikke engang, når vi holder fri, gør vi noget af ren og skær lyst til at bruge tid på det. Og som Burkeman formulerer det i bogen: “Once you truly understand that you’re guaranteed to miss out on almost every experience the world has to offer, the fact that there are so many you still haven’t experienced stops feeling like a problem.”

 

Bekvemmelighed gør ikke dit liv bedre

 
Vi lever i en bekvemmelighedskultur, hvor rigtigt mange trivielle handlinger er blevet elimineret i troen på, at vi så kan bruge vores tid mere optimalt. Men sådan fungerer det ikke, skriver Burkeman. Det bedrager os kun endnu mere til at tro, at vi kan nå det hele – i stedet for at vælge, hvad vi vil bruge vores tid på. At du kan slippe for køen og købe en koncertbillet på din telefon, medfører kun, at du bliver endnu mere irriteret, når livet indimellem kræver din tålmodighed. Som aktuelt at stå i kø for at stemme eller blive testet for coronavirus.
 

Want what we want to want

 
Det er din indiskutable dødelighed, der bringer mening ind i dit liv. Ægteskabet giver eksempelvis mening, fordi du vælger en partner over andre mulige partnere – og dermed tager et valg. Som forfatteren reflekterer undervejs, ved vi det jo egentlig godt, så hvorfor er det så svært at vælge noget fra?
 
De sociale medier skal have medskyld for meget, også det her. Det er old news, at de stjæler din tid, men det er ikke desto mindre sandt. Og som om det ikke er nok, nøjes sociale medier ikke bare med at stjæle din tid – time for time – de forvrænger også din opfattelse af virkeligheden og har dermed også indflydelse på, hvordan du bruger den tid, du ikke bruger på dem. Som en jaloux kæreste, der forvrænger din opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og som også styrer din tid og dine handlinger, når I ikke er sammen.
 
Læser du på Facebook, at kriminalitet er et meget større problem i dit område, end det i virkeligheden er, bliver du måske hjemme eller går på gaden med en større frygt, end du behøver. Algoritmerne skal nok sørge for, at du bliver eksponeret for lige netop det, der tager allermest af din opmærksomhed, giver dig hjertebanken og forhindrer dig i at ”want what we want to want”, som den amerikanske nulevende filosof Harry Frankfurt har formuleret det. Hans pointe er, at de sociale medier forhindrer dig i at tænke klart, selv reflektere og tage et oprigtigt standpunkt, fordi du hele tiden bliver påvirket og distraheret.
 
Så løsriv dig, hvis du vil komme bedre overens med tiden – og dig selv. De sociale medier forbruger dig på alle måder.
 

Derfor er det så svært

 
Ifølge Burkeman lader vi os helt frivilligt forbruge og opsluger store dele af ugerne på Jorden, fordi vi gerne vil fjerne blikket fra det ubestridelige faktum, at det hele får en ende inden for en overskuelig tidsrække. At scrolle på sin telefon er for eksempel en nærliggende handling, der tiltrækker os, fordi den er uendelig. 
 
Strømmen af informationer fortsætter, og handlingen slutter først, når det lykkes os at løsrive os. Distraktioner er dermed ikke distraktioner, men de steder, vi går hen for at glemme, at vi kun har 4000 uger at leve i. Burkemans pointe er, at vi ikke skal slå os selv i hovedet med, at vi søger glemslen indimellem, men være mere bevidste om i hvor meget af vores sparsomme tid, vi gør det.
 

Vi søger rum, hvor tiden bliver usynlig

 
Ligesom vi søger handlinger, søger vi også rum, hvor tiden bliver usynlig, som lufthavne og hoteller. Der sker noget med os, når vi er i transit, og tiden forsvinder i det her rum, hvor vi er havnet sammen med en masse fremmede og bare skal være, mens vi bevæger os fra et sted til et andet. Jeg er sikker på, at der er blevet skabt mange ideer og taget mange valg på lufthavnsbænke og i luftrummet over os, fordi folk har været tvunget til at lægge to-do-listen fra sig og har været i omgivelser fritaget fra tid og sted. 
 
I tråd med nærværende bog udgav sociologen Marc Auge i 2009 bogen Non-Places, hvor han reflekterer over vores forhold til de her ikke-steder, som ophæver vores fornemmelse for tid og sted. Han skriver blandt andet, at ikke-steder giver os en pause fra de krav og pligter, virkeligheden stiller til os, og derfor vælger vi ubevidst ofte hoteller med en tidløs indretning, der sætter vores selvvalgte liv på en fredelig pause. 
 

Formålsløse tanker giver os dårlig samvittighed

 
For Aristoteles var tiden til at tænke over vores væren det mest meningsfulde, du kunne gøre. En gave forbeholdt de få. Hvor arbejde var en afvigelse fra det meningsgivende i livet – en nødvendighed, men langt fra et kald. 
 
I dag bruger vi minimalt tid på ting, der ikke har et formål eller ligger under for en eller anden nødvendighedens logik. Faktisk så kort tid, at når vi indimellem gør det, føles det som tidsspilde, noget, der giver os dårlig samvittighed.
 
Tænk lige over det, helt uden formål.
 

Du kan få bedre tid i dit liv, hvis du vil

 
Efter to tredjedeles tænkning over, hvordan vi kan være mere og bedre i de 4000 uger, vi i gennemsnit er på Jorden, bliver Burkeman i den sidste tredjedel af bogen konkret med sine gode råd til forandring i vores forhold til tid. Han fornemmer muligvis, at vi nu har læst os helt ned til sokkeholderne og trænger til et klap på skulderen, gamle dreng.
 
Så her kommer en lille samling af Burkemans råd til bedre tid i dit liv:
 

Drop to-do-listen

 
Der findes heldigvis alternativer til den gængse opfattelse af tid, der gør mange mennesker stressede og efterladt med følelsen af at være konstant på bagkant. Men der skal sluges en del kameler for at nå derhen, metaforisk formuleret.
 
For det første skal du fralægge dig lysten til at ville nå alt igennem på dagens to-do-liste, inden du kan tilsidesætte fem minutter til bare at være. Stop med at ville alt igennem i din indbakke! Jo flere mails du svarer på og skriver til andre, i forsøget på at være on top of things, jo mere får du retur at lave, hvilket fastholder dig i følelsen af at være bagud på tid. Det udtalte behov hos mange for at sætte et flueben er årsagen til, at vi aldrig når at bruge tiden på det, vi selv vælger at bruge tiden på – som samtaler, der skal tages, eller con amore-projekter, der skal skrives, men som ikke har en fast deadline.
 
Tag kontrol over din tid ved at stoppe med at være underlagt lysten til at cleare din desk efter en to-do-liste, men i stedet bruge tiden på det, du har energi til. At opgive ideen om, at du når alting her i livet, er første skridt i retning af at bruge din tid bedre.
 

Tag et valg 

 
Lær at vælge fra. Jo mere energi du bruger på at insistere på at finde tid til alting, jo mindre spørger du dig selv, om den handling, du er i gang med, er en handling, du egentlig gerne vil bruge tid på. De væsentlige ting, som ikke skal ryddes af vejen inden frokost, men som kræver en større mængde af tid, bliver ofte udskudt til fordel for daglige gøremål på en alenlang to-do-liste. Nej, vi kan ikke bare sidde i skrædderstilling og nyde nuet hele dagen, der skal tjenes penge og købes bleer, men vi kan godt vælge ting fra, der ikke skaber ægte værdi for os.
 
Bottom line: Du skal vælge, hvad du vil bruge tiden på. Ellers vælger andre for dig.
 

Få dig en hobby, som gør dig lidt flov

 
Det er et godt tegn, hvis din hobby gør dig en lille smule flov i sociale sammenhænge, fordi det er et tegn på, at det er noget, du gør for din egen og aktivitetens skyld alene – uden mål og sigte. Modeltoge, papirklip, fotografi, fuglekiggeri… Rod Stewart (”Do you think I’m sexy?”) har for eksempel bygget 1940’ernes USA i modeltogbaner, hvilket vi må antage udelukkende har været for hans egen fornøjelse skyld – og ikke sexet imagepleje for en rockstjerne i læderbukser.
 

Optræn din tålmodighed

 
Tålmodighed har et frygteligt ry! Det er i dag blevet et udtryk for passivitet, der ikke bringer dig nogle steder hen i livet, men det er helt forkert. Burkeman har defineret tre måder at få mere tålmodighed ind i livet på, fordi godt kommer før hurtigt i mange af livets aspekter, selvom det er virkelig nemt at glemme i forbifarten:
 
1) Problemer er ikke til for at blive løst; de er en meningsgivende del af dit liv
2) Du får aldrig et problemfrit liv, og det ønsker du heller ikke, fordi et problemfrit liv er superkedeligt og tomt
3) Gennemfør små ændringer langsomt over tid frem for at ville fikse det hele på en dag. 
 

Planlæg din tid i synk med andre

En svensk forskergruppe har, ifølge Burkeman, gennemført et forskningsprojekt, der viser, at synkronisitet med andre mennesker forøger vores livsglæde. Derfor kan vi godt lide at holde fri i de samme uger om sommeren og følelsen af, at andre også slapper af om søndagen. Desværre lever vi mindre og mindre synkront, fordi alt kan lade sig gøre på alle tidspunkter af døgnet.
 
Vi har tiden hver især, men vi har meget lidt fælles tid. Det øger vores følelse af tidspres.
 

Brug tiden, som du vil – universet er ligeglad

Vi skal stoppe med at ligge søvnløse over, om vi bruger tiden meningsfuldt nok i en ydre målestok. For som Burkeman skriver helt tørt: “What you do with your life doesn’t matter all that much – and when it comes to how you’re using your finite time, the universe absolutely could not care less.”
 
Folk går tilsyneladende ikke op i, hvordan du vælger at leve dit liv – de har travlt med deres eget – så brug ikke en masse krudt på at performe et godt og interessant liv udadtil, men skab i stedet det liv, du gerne vil have. Selv den anerkendelse fra andre, som du drømmer om, bringer dig ikke den tryghed og mening, som du higer efter, ifølge Burkeman. Det gør en nedskalering af dine forventninger til gengæld.
 

"You get to actually be here"

 
Okay. Færre planer, mindre scrolling, flere formålsløse timer. Men hvad får vi så ud af at ville mindre med den i forvejen korte tid – 4000 uger! – vi har på Jorden? 
 
Til det spørgsmål svarer Burkeman:
 
“You get to actually be here. You get to have some real purchase on life. You get to spend your finite time focused on a few things that matter to you, in themselves, right now, in this moment.”
 
 

Wait but Why har lavet en oversigt over det gennemsnitlige menneskes liv i uger. Skræmmende skema.
 
 
Værsgo, du kan sågar også udfylde dit eget liv i uger. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job