Podcasten skræmte, healede og hyggede om os i 2020

Ingen fester, ingen rejser, ingen banko, wellness eller julefrokoster: Eskapismen fik trange kår og I-landsproblemer sat i et globalt og historisk perspektiv. Pausen fra hverdagens mærkværdige 2020-trummerum måtte finde nye kanaler, så vi streamede og downloadede som aldrig før, mens mennesker verden over forsøgte at finde en måde at være på, sammen og i verden under en pandemi.
Hvilke podcast lyttede vi mest til i 2020? Kilde: Getty
Hvilke podcast lyttede vi mest til i 2020? Kilde: Getty
af Katrine K. Pedersen
Eskapisme 2020: At streame er at leve…
True crime-genren var den mest populære, men mængden af motivational speakers, der coachede og peptalkede med forsikring om at booste humøret højt, var også populære. ”If you need an extra pep in your step, ” som det lyder i en podcast-anbefaling –  for der var brug for ’extra pep in your step’ i 2020. 
 
Alvoren var til at føle – og den mentale tilstand blev sammenlignet med 2. verdenskrig: ”COVID-19 udgør den største trussel for den mentale sundhed siden anden verdenskrig,” skriver The Guardian.
 
En af de mest populære podcasts i Europa i 2020 var Feel Better, Live More med Dr. Rangan Chatterjee. En podcast, der hviskede wellness, simple tricks, healing og life-hacks i ørerne på en COVID-19-ramt verden. 
 
 
 
De mest populære 
I Danmark lyttede vi til stemmer, der er kendte for at samle befolkningen, sprede hygge og gode grin, som Mads Steffensen (Mads & Monopolet), Esben Bjerre og Peter Falktoft (Her Går Det Godt), Sara Bro (Hjerteflimmer, og fra 9. januar Sara & Monopolet).
 
Men spænding og uhygge hittede mindst lige så meget, fx Rane Willerslevs flugt fra den russiske mafia, Fire patroner på lommen, Bandeland og Emilie Meng Mysteriet
 
Ifølge podcastindex.dk, der godt nok ikke registrerer samtlige podcasts, som danskerne lytter til, indtager de tre podcast Mads & Monopolet, Mørkeland og Genstart (premiere 2. marts 2020) top-3-pladserne det meste af den periode, pandemien har varet.
 
Forårets lockdown skabte nye lyttevaner
De store radioaktører som DR, Bauer Media og Radio4 oplevede, at både radio- og podcastlytningen faldt under nedlukningen i foråret. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens rapportering om Mediernes udvikling i Danmark: Overblik og perspektivering tilsyneladende, fordi både redaktioner og lyttere skulle vænne sig til hverdagen under en pandemi. Pludselig blev vanen med at lytte til yndlingsprogrammet til eller fra arbejde brudt, og udgivere måtte justere sendeplaner pga. nedlukning.
 
En anden væsentlig årsag er selve registreringen af lyttere; det er nemlig kun de store udgivere, der indgår i Podcasindexet.  Tager man afsæt i de "mest lyttede" podcastlister og  DR's egen liste, ser det ud, som om danskerne udelukkende lyttede til et meget lille udvalg af danske podcasts.
 
Ikke desto mindre viser Slots- og Kulturstyrelsens analyse, at der generelt set de seneste år bruges mere tid på podcasts fra ikke traditionelle medieplatforme (51 %) og internationale podcasts (57 % – primært UK og USA). Særligt de unge, der også udgør den største podcastlyttergruppe, er mere tilbøjelige til at vælge udenlandske podcasts. Så spørgsmålet er, om det ikke også var tilfældet i 2020?
 
De prisvindende, de ikke-traditionelle medievirksomheder og de internationale udgivere  
Slots- og Kulturstyrelsen opererer med fire kategorier:  
 
1. Traditionelle radiostationer, der stiller deres radioprogrammer til rådighed som podcast (fx DR, Bauer Media i Danmark samt fx WBEZ (This American Life, Serial) og BBC i udlandet).

 

2.  Virksomheder og personer, der primært udgiver podcasts: i Danmark fx Her Går Det Godt og Podimo. I udlandet fx Wondery (Doctor Death m.m.).

 

3. Andre medievirksomheder: Flere dagblade og netmedier, som fx Zetland, der udgiver podcasts. Ofte er der tale om versioneringer af eksisterende indhold. Fra udlandet er New York Times’ podcast The Daily en af de mest lyttede.

 

4. Ikke-medievirksomheder: En del virksomheder og organisationer udgiver podcasts ved siden af andre aktiviteter, fx Koda og Folkekirken.
 
Et eksempel på nogle af de podcasts, der fik tusindvis af nye følgere i 2020, er A Seat At The Table, der vandt prisen som Årets koncept ved Podcast Festivalen 2019  og stod for Spotifys #wrapped2020 .
 
En af de mest populære episoder, Otte minutter, seksogfyrre sekunder, blev sendt d. 22. juni. Som det fremgår af beskrivelsen: ”Den tid det tog for en hvid, amerikansk politibetjent brutalt at slå en sort mand ihjel, mens han lå forsvarsløs og kaldte på sin mor. Det her er en tid, vi aldrig må glemme!” 
 
Et andet eksempel er det radiodokumentariske lydværk Rosas Reality Radio af dokumentarist Rosa Marie Frang, der vandt Årets Nyskabelse til Prix Radio. 
 
Under pandemien og i løbet af 2020 opstod desuden en række nye partnerskaber. Et populært lokalt samarbejde var mellem CATCH (Center For Art Design And Technology), Helsingør Dagblad og Danmarks Tekniske Museum. Flere kulturinstitutioner valgte at satse på podcastmediet, fx ENIGMA Museum for post, tele og kommunikation, der i marts lancerede programmerne Vi er data og ALL CAPS.
 
Nogle af de podcasts, der hittede internationalt under pandemien i 2020, var bl.a. Floodlines fra The Atlantic  om naturkatastrofen og orkanen Katrina, You Must Remember This: Polly Platt om sexisme og ligestilling. 
 
Flere podcasts om strukturel undertrykkelse, som  NPR’s Code Switch, der fik titlen som Apples Show Of The Year og The New York Times’ Nice White Parents . Udover en række True crime-darlings som Serial og Crime Junie lyttede verden til nyhedsopdateringer fra bl.a. The New York Times’ The Daily og CNN’s Coronavirus: Fact vs Fiction.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også