Tidligere k-direktør åbner bureau

To tidligere Viaplay-profiler går sammen om et konsulentbureau med nordiske ambitioner.
Mette Barnes og Anders Oliver Pokorni mener, at tiden er rigtig til at stifte bureau. Foto: PR
Mette Barnes og Anders Oliver Pokorni mener, at tiden er rigtig til at stifte bureau. Foto: PR

En ny konsulentforretning ser dagens lys med Mette Barnes, tidligere kommunikationsdirektør i Viaplay, og Anders Oliver Pokorni, tidligere Vice President, Commercial i Viaplay, som stiftere. De forlod begge Viaplay ved udgangen af sidste år. 

De fokuserer på at leverer ydelser og rådgivning inden for fire forskellige områder: business strategy, change management, business growth projects og strategic communications i Danmark og på sigt på tværs af landegrænser. Bureauet får navnet Rotate Agency og får base på Frederiksberg, fremgår det af en pressemeddelelse.

Begge stiftere har også tidligere haft forskellige lederroller i tech-, medie- og entertainment-virksomheder. Anders Oliver Pokorni har i en årrække haft lederroller i Berlingske Media, mens Mette Barnes blandt andet tidligere har været i telebranchen i henholdsvis teleselskabet 3 og Ericsson. 

“Det man får med os, er udelukkende senior-kompetencer med masser af kilometer i benene og forståelse af agendaerne, udfordringerne og behovene i corporate-verdenen," siger Mette Barnes, partner og medstifter af Rotate Agency, og tilføjer, at de begge derfor forstår vigtigheden i at omsætte planer og strategi til eksekvering og samtidig være omstillingsparate.  

Ifølge Anders Oliver Pokorni, der også har titel af partner og medstifter, er tidspunktet til at åbne et nyt bureau rigtigt nu, fordi flere virksomheder og organisationer i Danmark og Norden kæmper i et hårdt marked, hvor mange er nødt til at omstille forretningen. 

"Så timingen og markedet for at bringe et nyt konsulentbureau med afsæt i business strategy og strategisk kommunikation er på mange måder optimal. En af vores styrker er, at vi er en mindre enhed med stor erfaring, der kan trække på et stærkt netværk og rette spidskompetencer”, siger han i meddelelsen. 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også