Sygeplejerskernes fagforening, DSR, kommunikerer nu sygeplejerskemangel og dårlige forhold for patienter og ansatte. Det er noget, danskerne har lidt lettere ved at forstå end forårets mudrede lønsammenligninger. Foto: Forside fra Sygeplejersken fra DSR’s hjemmeside.

Styr på fakta

En af de allerstørste anker mod sygeplejerskernes kommunikation under strejken var forvirringen og uklarheden om deres løn. Det var naturligvis dybt problematisk, fordi det åbnede for en sand pandoras æske af kritik og latterliggørelse. Men også, fordi det jo egentligt er noget, man som fagforening helt klart burde have styr på og helt sikkert internt mener, man har styr på.

DSR har strammet op, ligesom enhver organisation og virksomhed i krise må stramme op. De har internt defineret, hvordan de fremover eksternt vil kommunikere og sammenligne løn, og så må vi håbe for dem, at de fremover kan og vil forklare og forsvare deres fakta.

Den korte version er i øvrigt, at ikke-ledende sygeplejersker gennemsnitligt tjener 37.800 kr. pr. md. inkl. pension, og at de skal have 5.000 mere for at komme på niveau med en folkeskolelærer, der har samme uddannelsesniveau.

Dansk Sygeplejeråd har lavet en hjemmeside med løndefinitioner og -sammenligninger, der fremover skal fungere styrende for deres kommunikation om løn. Foto: Klip fra DSR.dk

Løn eller sundhedskrise

Der skal være styr på fakta, men mindst lige så vigtigt er det, at budskabet vækker genklang. Sygeplejerskernes fokus på løn er helt naturlig under en overenskomstforhandling. Men den rummer to store udfordringer.

For det første forstod danskerne ikke rigtigt, at sygeplejerskernes løn var særligt lav, ej heller, at de fortjente en særlig tak efter en coronaperiode, der havde været hård for alle – kassedame, buschauffør såvel som sygeplejerske.

For det andet var mulighederne for at gøre noget ved lønnen på både kort og mellemlang sigt meget små. Det var derfor ikke nogen fordel, at lønnen blev det kommunikative samlingspunkt for sygeplejerskernes samlede frustration over løn, arbejdsforhold og en sundhedssektor, der er sparet i bund.

Kommunikativt og politisk er det derfor fornuftigt, når DSR har udvidet spillepladen og nu ikke blot kommunikerer løn, men også arbejdsforhold, travlhed og underbemanding med dårligere behandling og utryghed til følge. Det er en dagsorden, der både vækker genklang i baglandet og blandt danskerne.

Op til kommunal- og regionsvalget i november 2021 offentliggjorde DSR undersøgelser om hverdagen på hospitalsgangene, ligesom TV 2 sendte dokumentarer om det. Foto: DSR’s Facebookside.

Forsoning, forhandling eller konflikt

Samtidig holder DSR fast i lønpresset. Formentlig, fordi det både er helt afgørende for medlemmerne, og fordi der med lønkommissionen er optegnet en formel spillebane til den kamp. Men DSR står over for en vanskelig balanceakt: Hvornår og på hvilke dagsordener er det tid til forsoning, forhandling og konflikt?

Svaret er formentligt ikke et enten-eller. Medlemmerne kræver konflikt, men de kræver også resultater. Så forhandling – og på delområder måske også forsoning – vil formentlig være fornuftigt. Men presset skal fastholdes, både for at vise baglandet – der to gange har undsagt hovedkontoret på Sankt Annæ Plads 30 – at man er på bolden, og for at have forhandlingsstyrke qua baglandspres.

Den første og måske største udfordring bliver dog at overbevise politikerne og de andre arbejdsmarkedsaktører om, at man har fået baglandet med sig, så aftaler med DSR igen kan blive mere værd end det papir, de er skrevet på.

Foto: DSR’s formand, Grete Christensen, har lagt en mere konfrontatorisk linje end tidligere, men indgår naturligvis i dialog og forhandling. Her et opslag op til opfølgningsmøde på statsministerens pressemøde den 8. november, hvor statsministeren i mange sygeplejerskers øjne havde vist manglende respekt for deres indsats. Foto: DSR’s Facebookside

Aktivisme og demokrati

Det bliver spændende at følge aktivismens udvikling i DSR og DSR’s evne til at kanalisere den over til politisk og overenskomstmæssig styrke. Under strejken skabte aktivisterne stor synlighed og samlede mange tusinde medlemmer på Facebook og i en ny forening. Efter indgrebet stoppede strejken, fortsatte aktivisterne med at arrangere overenskomststridige punktstrejker, så synligheden nærmest steg.

Den 7. november havde aktivisterne så deres demokratiske chance for at træde ind i DSR’s demokratiske fora. Der var valg til fagforbundets kredsbestyrelser, der også udgør den besluttende kongres. Det er også i denne kreds DSR’s formandskab over de kommende år skal vælges eller genvælges. Det er altså et vigtigt valg, og det er helt klart her, de utilfredse medlemmer kunne vælge nye kræfter ind i DSR. Men det skete kun i begrænset omfang.

Kun 36,6 % af medlemmerne stemte. Det skal ses i forhold til, at 74,4 % stemte mod overenskomsten. Også resultatet blev blandet. Der blev valgt en række nye kandidater ind, men langt fra den storm på DSR, som aktivisterne havde drømt om. Det tyder ikke på, at den klare frustration blandt sygeplejerskerne nødvendigvis er direkte rettet med DSR og deres faglige ledere. Dermed er der måske fortsat en mulighed for, at netop disse faglige ledere kan tage teten op og bygge bro mellem medlemmernes frustration og forhandlingsbordene – både politisk og overenskomstmæssigt. Men det giver på ingen måde sig selv.

En af de aktivister, der ikke blev valgt, var den meget aktive arrangør af punktstrejker, operationssygeplejerske og debattør Luca Pristed. Dette var måske nok en stor skuffelse for Pristed, men han valgte på ingen måde at lade modgangen stoppe sig. I stedet opfordrede han til kollektiv opsigelse blandt alle danske sygeplejersker og optræder jævnligt som talsperson for frustrerede sygeplejersker. Tiden må vise, hvor mange af sygeplejerskerne der følger Pristed med en opsigelse, når de nu ikke valgte ham. Det fes i hvert fald lidt ud den 30. november, hvor Pristed selv sagde op. Uanset hvad, så viser forløbet, at DSR skal kæmpe om positionen som sygeplejerskernes talerør.

Kun 36,6 % af DSR’s medlemmer stemte til valget i november. Læs mere om valget på DSR’s hjemmeside. Foto: DSR’s Facebookside.

Er den perfekte storm vendt?

I foråret var DSR offer for den perfekte storm. Frustrerede medlemmer pressede dem ud i en udsigtsløs konflikt, som ingen genklang gav i en coronatræt befolkning, på Christiansborg eller hos resten af arbejdsmarkedets parter. Så blev det sommer, fodbold og OL. Ingen andre end sygeplejerskerne kunne se noget som helst i deres sag.

Nu er stemningen på mange måder vendt. Udfordringer på hospitalerne diskuteres ikke længere kun som lønkroner, men som et system under sammenbrud. Statsministeren kan ikke længere ustraffet opfordre sygeplejerskerne til at udvise samfundssind og tage en ekstra tørn. Regionale politikere, hospitalsledere og læger sukker efter løsninger for bedre forhold på sygehusene.

Det lykkedes ikke DSR at bryde den negative spiral, de var havnet i efter medlemmernes to kolde afvaskninger under forårets overenskomstforhandlinger. Nu har de chancen igen, for stemningen er vendt. Regeringen er presset. Magtmistroen udbredt. Bekymringerne for sundhedssektoren tager til. Nu er det op til DSR at få koblet sygeplejerskerne på den positive spiral – men det kan let gå galt, hvis de eller nogle af deres medlemmer igen skubber befolkningen fra sig.

DSR har op til de kommunale og regionale valg i november bredt spillepladen ud til at handle om problemer i sundhedssektoren mere generelt. Foto: DSR’s Facebookside.