Undgå at tage det ord i din mund, som du ikke vil have folk til at tænke på, lyder rådet fra en retorilker. Foto: Stine Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det var et kommunikativt selvmål, at regionsrådsformand Anders Kühnau i et interview sagde, at sagen om uberettigede benamputationer ikke længere kan betegnes som "en skandale". Det vurderer retoriker over for Fagbladet Journalisten.
Selvom der muligvis er sket færre uberettigede benamputationer end først antaget, gik formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau, for langt i et interview om sagen, hvor han forsøgte at nedtone den.
”Det, der så ud til at være en skandale, er ikke en skandale,” sagde han til DR, ifølge Fagbladet Journalisten.
Men dermed opnår han det modsatte af, hvad han ønsker, vurderer retoriker og selvstændig kommunikationsrådgiver Nanna Vestgård i et interview med Journalisten.
”Alle modtageres hjerner hører "skandale". Enhver retoriker, der har læst op på sin teori, vil sige, at det at sige: "Dette er ikke en skandale" er det største selvmål, du kan lave, fordi du har sagt ordet "skandale" og dermed fået det plantet i alles hjerner,” siger Nanna Vestgård til Journalisten.
En anden region kom for nylig i stormvejr over benamputationssagen, da en ny handlingsplan for benamputationer blev fejret med en benamputeret kagemand i Region Sjælland.
"Den lokale ledelse har efterfølgende undskyldt og beklaget, at der har været udvist dårlig dømmekraft," skriver koncernledelsen, der mener, at "så dårlig dømmekraft" kan svække borgeres og samarbejdspartneres tillid, lød kritikken i den forbindelse.