Du har vænnet dig til at have bløde bukser på og noget i tænderne, som du ikke behøver at fjerne, medmindre der er Zoom-møde. Dine sociale interaktioner er begrænset til den trygge indercirkel, og det føles måske som en kraftanstrengelse at kravle ud af coronahulen for at hente mælk og konversere høfligt med ekspedienten i Netto bag det svedige mundbind.

Men snart kastes vi atter ud i den fyldte metro, smalltalk ved kaffeautomaten, fysisk kontakt med fremmede mennesker og bevidstheden om, at chef og kolleger observerer dig hver dag i timevis. Og du genkender måske følelsen af, at det virker vildt underligt – nærmest kriminelt – når folk i film eller serier fra før corona naturligt stod og svedte, hostede og åndede tæt på hinanden.

Mennesker er vanedyr, og hvor det kunne virke angstprovokerende at arbejde alene derhjemme i marts 2020, så virker det på mange stressende eller blot akavet at skulle genoptage det gamle liv.

Du er ikke alene

Ifølge en netop offentliggjort rapport fra American Psychological Association (APA) føler næsten 50% af amerikanerne sig bekymrede over at skulle genoptage interpersonelle interaktioner, når det atter er muligt. Og de, der er vaccineret mod COVID-19 er lige så tilbøjelige til at udtrykke ængstelse over atter at indgå i brede, sociale interaktioner som dem, der ikke er vaccineret. Vi oplever en form for kollektiv social angst light.

“Det er temmelig normalt at føle på den måde lige nu,” siger Vaile Wright, senior director for sundhedspleje og innovation på APA, i en artikel bragt på Advisory.com.

Og Vaile Wright fortsætter: “Jeg tror, der er en del af os, der føler det sådan, at nok har vi det seneste år ønsket at komme tilbage til vores gamle liv, men nu, hvor det er lige om hjørnet, så ved vi ikke, hvordan vi skal håndtere det.”

Lynn Bufka, en anden senior director fra APA, tilføjer: “I betragtning af, hvordan COVID-19 har flyttet vores opfattelse af, hvad der anses for normalt, er det forståeligt, at der post-corona vil være et stykke tid, hvor vi reagerer på, at verden omkring os igen vil være anderledes, og hvor vi potentielt vil føle, at det hele er ... akavet.”

Social usikkerhed og sygdomsangst

Hvilken grad af usikkerhed eller frygt, den enkelte oplever, bunder naturligvis også i, hvorvidt den enkelte har haft COVID-19 tæt inde på livet og oplevet mere alvorlige konsekvenser af pandemien end coronahår og kedsomhed – for eksempel alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald hos en nær relation. Desuden påpeger den amerikanske undersøgelse, at især de befolkningsgrupper, der har været hårdest ramt af krisen, også får det sværest med genåbningen.  

Lynn Bufka nævner eksempelvis dem, der i forvejen har psykiske lidelser, og dem, der oplevede traumer under epidemien, økonomiske eller personlige.

Lily Brown, direktør for Center for behandling og undersøgelse af angst ved University of Pennsylvanias Perelman School of Medicine, siger supplerende, at der generelt er to grupper mennesker, der oplever reentry-angst:

De, der har en lurende frygt for, at de fortsat vil fange eller sprede de forskellige varianter af coronavirus, og de, der føler, at deres sociale færdigheder under karantænen er blevet forkrøblede, hvorfor det er udfordrende atter at engagere sig i sociale interaktioner.

Just do it

Der er groft sagt to former for reentry-angst. Den konkret erfarede eller medicinsk begrundede, som kræver professionel hjælp, ikke blot en liste med velmenende råd. Og så er der light-versionen, som er den mest udbredte, og som vi selv kan overkomme.

Amerikanske eksperter giver sidstnævnte gruppe nogle strategier med på vejen ud af den hjemlige coronahule.   

Eksperterne pointerer, at selvom det kan være udfordrende at genindtræde i en normaliseret verden, så skal vi se processen som gavnlig og ikke mindst nødvendig.

Derfor er det vigtigt at være bevidst om at tillade sin egen og andres stress ved pludselig at være omgivet af mennesker igen. Ergo: Du skal ikke undgå situationer, der i starten giver dig lidt ubehag, men anerkende og måske sætte ord på, at det hele er underligt. 

“Det værste, vi kan gøre, er helt at undgå ting, der giver os angst. Det virker måske på kort sigt, men i det lange løb forringer det vores evne til at leve et normalt liv. At bukke under for ubehaget bestyrker os i den opfattelse, at alt er en trussel,” siger Vaile Wright.

Tilsvarende siger adjunkt i klinisk psykiatri ved Columbia Universitys Irving Medical Center Ryan Sultan: ”Jo længere folk undgår ting, der gør dem ængstelige, jo sværere vil de ting være at overvinde.”

Ting tager tid 

Sultan anbefaler at håndtere ens reentry-bekymringer ved sikkert at konfrontere kilden til frygten.

“Dermed ikke sagt, at du skal gå direkte fra selvisolation i din lejlighed til at tage den overfyldte metro eller snave med fremmede til festivalen. Snarere bør du konsekvent sætte små mål for dig selv, der gradvist får dig tættere på, hvad du finder truende eller ubehageligt,” siger Sultan.

Ergo: Spring ud i det gamle liv igen i etaper, men hav gerne dig selv med og (meta)kommunikér gerne om det akavede i atter at skulle være et socialt væsen. Måske skal du den første tid tillade dig selv, at det kræver meget energi atter at være sammen med kollegerne 37 timer om ugen og så fravælge en masse aftaler med vennerne, til du har fundet fodfæste.

Lav gerne en liste over, hvad du har savnet mest det seneste år, og prioritér fra toppen. Hav ro i maven over, at du nok skal nå det hele. Akkurat som det ikke er sundt for et menneske, der har gået i ørkenen i to dage, at sluge tre liter vand på én gang, så skal du konsumere alle mulighederne med måde. Du skal mærke efter og have dig selv med.

FAKTA: Psykiske konsekvenser af COVID-19

Pandemien og karantænen har udløst en stigning i tilfælde af angst, depression, PTSD og andre stress- og traumerelaterede sygdomme over hele verden. Mennesker, der enten har haft corona, har mistet en elsket til corona, eller som har haft frontposter i kampen mod corona kan opleve tegn på PTSD. Desuden rapporteres der om en stigning i brug af rusmidler under pandemien.

Desuden har studier vist en stigning i stressrelaterede sygdomme på baggrund af frygt for smitte, arbejdsløshed, økonomisk krise, ensomhed eller afmagt i forhold til at beskytte andre mennesker mod sygdommen. Flere har under pandemien følt sig stressede over at skulle arbejde hjemme samtidig med hjemmeskoling af børnene.

Eksperterne bag undersøgelsen påpeger, at vi endnu ikke kender omfanget – og undersøgelsen desuden er begrænset af, at empirien hovedsageligt er indsamlet online. Alligevel er der i USA udgivet nogle nøgletal:

Nogle eksperter mener, at store dele af den almene befolkning kan lide af traumer, der dog ikke er så alvorlige, at de kvalificerer sig til kriterierne for at have for eksempel PTSD. 

Centers for Disease Control and Prevention offentliggjorde i august 2020 resultaterne af en stor amerikansk, webbaseret undersøgelse blandt mere end 5.000 voksne. 40,9 % genkendte mindst ét negativt mentalt eller adfærdsmæssigt sundhedsproblem relateret til pandemien. Symptomer på en traume- og stressrelateret lidelse blev rapporteret af 26,3 %; symptomer på angst eller depression af 30,9 %; rusmidler for at klare sig igennem havde 13,3 % brugt, og 10,7 % havde overvejet selvmord inden for de seneste dage. Selvmordstanker var betydeligt højere for yngre respondenter i alderen 18-24 år (25,5 %), minoritetsgrupper (latinamerikanere: 18,6 % og sorte personer: 15,1 %), frivillige omsorgspersoner (30,7 %) og frontpersonale inden for sundhedssektoren (21,7 %).