Er du analytikeren eller moralisten?
Din coronareaktion afhænger af din personlighedstype

Mød fem personlighedstyper nedenfor, der reagerer og navigerer forskelligt i mødet med den aktuelle, eksistentielle usikkerhed: håndhæveren, analytikeren, moralisten, sandhedsvidnet og nihilisten.

Mennesker handler og ser vidt forskelligt på hinanden under en pandemi, der kan ses som en undtagelsestilstand karakteriseret af en eksistentiel usikkerhed. Christian Groes, antropolog og lektor på RUC, giver et bud på, hvordan forskellige personlighedstyper tackler krisen forskelligt.
Under en krise læser og forstår vi myndigheders anbefalinger og forbud på en måde, der passer til vores eget temperament, personlighed, livsstil og moralske overbevisninger.
 
Så langt kan alle være med, men i en undtagelsestilstand udvikler og afslører vi også herudover nogle bestemte træk, der bunder i, hvem vi er som sociale væsener.
 

Mød fem personlighedstyper nedenfor, der reagerer og navigerer forskelligt i mødet med øjeblikkets eksistentielle usikkerhed: ‘håndhæveren’, ‘analytikeren’, ‘moralisten’, ‘sandhedsvidnet’ og ‘nihilisten’.

 
Derfor kan der være uenighed i vennegruppen om, hvor meget man må være udenfor eller se andre mennesker i den her tid, eller hvad ”meget” overhovedet betyder.
 
Derfor kan en disput med kæresten om, hvorvidt du kan mødes til rødvin med nogle veninder eller se film med en ven udvikle sig til en større diskussion om, hvornår fysisk kontakt er passende.
 
Mød fem personlighedstyper nedenfor, der reagerer og navigerer forskelligt i mødet med den aktuelle, eksistentielle usikkerhed: håndhæveren, analytikeren, moralisten, sandhedsvidnet og nihilisten.
 
De fem typer skal ikke læses som konkrete individers adfærd og kendetegn, men som idealtyper, som vi i større eller mindre grad deler personlighedstræk med.
 
Personlighedstyper: Håndhæveren
Håndhæveren vil gerne følge de anvisninger, der kommer fra myndighederne, og nærer i udgangspunktet stor tillid til staten og til autoriteter. 
 
Den personlighedstype er et pragmatisk menneske, der forsøger at bevare en høj grad af normalitet midt i kaos. Men håndhæveren bryder sig heller ikke om, at andre kritiserer myndighedernes udmeldinger, og synes f.eks., at dronningens tale om, at vi skal udvise samfundssind, var på sin plads.
 

For håndhæveren giver verden kun mening, hvis alle i omgangskredsen og i samfundet som helhed bidrager på samme måde og følger anvisningerne. I hverdagen og familielivet vil vedkommende hylde de faste rutiner og sørge for at passe på sine nærmeste.

 
Dette menneske er fascineret af det sammenhold, som kan opstå i en presset tid, hvor alle må holde for og bidrage med deres ofre til at komme igennem krisen.
 
For håndhæveren giver verden kun mening, hvis alle i omgangskredsen og i samfundet som helhed bidrager på samme måde og følger anvisningerne. I hverdagen og familielivet vil vedkommende hylde de faste rutiner og sørge for at passe på sine nærmeste.
 
 
 
Der er ikke plads til alt for mange indviklede diskussioner om, hvordan situationen kunne tackles anderledes, eller rum for at opfinde en helt ny livsstil. Krisen skal bare overstås, og der er ingen grund til panik, for regeringen har nogenlunde styr på det. 
 
Man kan se håndhæverens reaktion som rationel og solidarisk, men nogle vil opfatte vedkommende som det, Kierkegaard kaldte spidsborgeren: Et menneske, der blindt følger vedtagne normer, og som sjældent sætter spørgsmålstegn ved egne handlinger og verdens indretning – anklagen går altså på en ’ukritisk flokmentalitet’.
 
Personlighedstyper: Analytikeren
Analytikeren er, modsat håndhæveren, mere skeptisk over for myndighedernes udmeldinger og mener, at den nuværende epidemi er langt mere kompleks, end den fremstilles ovenfra.
 
Denne type vil for eksempel sammenligne coronakrisen med den spanske syge eller andre influenzaepidemier og diskutere forskellige tiltag, scenarier og konsekvenser uden dog at have nogen endelig løsning.
 
Analytikeren vil udtrykke angst for, hvilke konsekvenser de udstukne retningslinjer og forbud har for et retssamfund, eller han eller hun vil spørge, om den nuværende lockdown nu også er holdbar for samfundsøkonomien og tænke over, hvordan krisen påvirker samfundet på lang sigt.
 

Nogle vil mene, at analytikeren er for teoretisk i sin tilgang til verden, en irriterende Rasmus Modsat uden moral og næstekærlighed, der ikke forstår, at krisen kalder på en fast hånd, konkret handling og samfundsmæssig konsensus.

 
Han eller hun vil måske også overveje, om det samfundssind og den globale bevidsthed, der opstår i den her tid, kan bruges til at løse andre verdensomspændende problemer, såsom klimakrisen, flygtningekrisen eller overdrevet forbrugerisme og egokultur.
 
På et eksistentialistisk plan opfører personen sig analytisk distancerende, fordi det er nemmere at forholde sig til abstraktioner og udtænkte scenarier end at forholde sig til, hvordan hverdagen skal fungere med kæresten og børnene, hjemmeundervisning, fællesøkonomi og en mulig fremtid uden indtægt eller fast arbejde.
 
Den mere kyniske analytiker vil forholde sig mere relativistisk til gældende anbefalinger ud fra devisen om, at ’døden jo skal have en årsag’, eller fordi personen ræsonnerer, at ’det ikke nytter noget, fordi ingen alligevel kan vide, hvilken strategi der er den rigtige’. Han eller hun vil også føle, at omgangskredsen går for meget i panik eller er nogle besserwissere.
 
Eftersom analytikeren stiller kritiske spørgsmål og fjerner fokus fra den nuværende situation, kan personen nemt fremstå relativistisk, verdensfjern og uden virkelighedssans.
 
Nogle vil mene, at analytikeren er for teoretisk i sin tilgang til verden, en irriterende Rasmus Modsat uden moral og næstekærlighed, der ikke forstår, at krisen kalder på en fast hånd, konkret handling og samfundsmæssig konsensus.
 
 
 
Personlighedstyper: Moralisten
Moralisten lytter, ligesom håndhæveren, til myndighedernes anbefalinger og påbud, men modsat håndhæveren og analytikeren vil vedkommende komme med sine egne udvidede fortolkninger af retningslinjerne, som kan ende med en slags selvjustits i egne rækker og udvikling af egne regler for korrekt adfærd, som påduttes andre.
 
Det kan være formaninger om at holde sig hjemme uden nogen form for fysisk kontakt med andre end måske den nærmeste familie og påbud om kun at gå udenfor, hvis der skal købes medicin eller dagligvarer.
 

For moralisten kan krisen aldrig tages alvorligt nok, og anklager mod andre for at være usolidariske skruebrækkere, hvis de ikke følger hans eller hendes anvisninger, ligger lige for.

 
Adfærdsmæssigt vil den egenrådige moralist konstant og uden særlig grund afspritte sig selv og sine omgivelser. Der kan også udvikles tvangsmæssig adfærd, f.eks. rengøringsvanvid af neurotiske proportioner.
 
For moralisten kan krisen aldrig tages alvorligt nok, og anklager mod andre for at være usolidariske skruebrækkere, hvis de ikke følger hans eller hendes anvisninger, ligger lige for.
 
Personen vil kritisere venner eller fremmede, der ikke holder passende afstand, og poste billeder på Facebook af mennesker, der bevæger sig udenfor, eller som mødes på offentlige pladser. Moralisten vil mene, at analytikeren er flyvsk og vakkelvorn, mens håndhæveren er for sløset og ikke går nok op i sagen.
 
I svære tilfælde vil moralisten forholde sig kritisk til alle former for hedonisme, alkohol, musik, højlydt latter eller socialt samvær. For de nærmeste kan det opleves som social kontrol.
 
 
 
Situationen er for alvorlig til tant og fjas. Solidaritet er lig med afmålthed, og moralisten mener, at regeringen ikke går langt nok i sine restriktioner, og at tiden er kommet til mere radikale tiltag, såsom udgangsforbud.
 
Moralisten vil af nogle blive kritiseret for puritanisme, bedrevidenhed og/eller hjemmestrikkede teorier og retningsliner, der ikke har videnskabeligt belæg eller myndighedernes godkendelse.
 
Men moralistens idiosynkratiske regelsæt bunder i et stærkt behov for individuel kontrol over en situation, der er uforudsigelig og i sidste ende ude af ens hænder. Optagetheden af andres adfærd kan også udspringe af konkrete erfaringer, som hvis man er i familie med nogle, der befinder sig i risikogruppen af ældre, syge og immunsvækkede, eller selv er særligt udsat.
 
Endelig kan moralisten være drevet af en generel frygt for at miste sine nærmeste eller for selv at blive smittet og blive alvorlig syg. Coronakrisen intensiverer hermed en eksistentiel frygt eller generaliseret angst.
 
Personlighedstyper: Sandhedsvidnet
Sandhedsvidnet mener at have patent på den rigtige viden og ved præcis, hvad myndigheder og andre burde gøre. Han eller hun har læst alle artikler om coronavirus og dens spredning og kan referere til epidemiologiske teorier og kendte virologers anbefalinger, og han kender nogle, der kender nogle, der er infektionslæger, eller som arbejder på sygehuset eller Seruminstituttet.
 
Ifølge sandhedsvidnet er der kun én sand tilgang til og forståelse af coronakrisen. Ergo er der ikke plads til fortolkninger eller alternative måder at håndtere og løse den på.
 
Ofte er sandhedsvidnet imidlertid ikke selv fagligt specialiseret, men er selvudnævnt ekspert. Med sin store viden vil han eller hun kritisere både myndighederne, de rigtige eksperter og alle i omgangskredsen, der ikke har forstået, hvad det hele handler om.
 

På grund af sandhedsvidnets overdrevne engagement i coronakrisen, både privat og offentligt, og manglende vilje til at lytte til andres meninger vil mange se sandhedsvidnet som en arrogant og bedrevidende karakter uden empati.

 
Moralisten og håndhæveren vil blive kritiseret for deres mangel på videnskabelig indsigt, for at være styret af følelser frem for fakta eller for ikke at ’se det store billede’ – analytikeren for at være inkonsistent og ukonkret.
 
På grund af sandhedsvidnets overdrevne engagement i coronakrisen, både privat og offentligt, og manglende vilje til at lytte til andres meninger vil mange se sandhedsvidnet som en arrogant og bedrevidende karakter uden empati.
 
Sandhedsvidnet er anstrengende at omgås for de fleste, fordi han eller hun bruger det meste af sin tid på at irettesætte andre, primært på sociale medier. Nogle vil finde personens store viden og stålsathed fascinerende, men også tænke for sig selv, at den ekstremt løsningsorienterede tilgang ikke giver plads til socialt liv og nærvær.
 
 
 
Personlighedstyper: Nihilisten
Nihilisten trives i kaos, fordi hans eller hendes liv allerede ér kaotisk. Livet føles meningsløst.
 
Derfor kan personen opleve coronakrisen som en slags forløsning, hvor alle andre pludselig har det på samme måde og dermed nemmere kan forstå nihilistens sindstilstand. Død og sygdom er ikke noget at frygte, for nihilisten har allerede oplevet et liv med ødelæggelse eller har tendens til selvdestruktion, og det kan paradoksalt nok give en følelse af frygtløshed og udødelighed.
 
Nihilisten går mindre op i, hvad der er rigtig og forkert adfærd, mens krisen står på, men det betyder ikke, at nihilisten ikke er et socialt væsen.
 
Tværtimod kan hun eller han opsøge et socialt liv i højere grad end før, fordi der i fællesskab med andre kan foregå spejling af det indre og ydre kaos.
 

Personen vil nyde den eufori, der følger med forestillingen om at være passager på Titanic, mens skibet synker, og livet føles mere intenst og nærværende. Det kan også omfatte en udvidet overskridelsestrang, ikke kun af myndighedernes og moralisternes påbud, men af andre samfundsbestemte normer og regler.

 
Nihilisten kan derfor i højere grad end andre bevidst finde på at overtræde normerne for ’coronarigtig’ adfærd.
 
Det er ikke for at gøre andre ondt, men for at bekræfte den generaliserede følelse af et liv og et samfund i undergang. Personen vil nyde den eufori, der følger med forestillingen om at være passager på Titanic, mens skibet synker, og livet føles mere intenst og nærværende.
 
Det kan også omfatte en udvidet overskridelsestrang, ikke kun af myndighedernes og moralisternes påbud, men af andre samfundsbestemte normer og regler.
 
Personen vil måske drikke sig fra sans og samling, holde ’forbudte’ fester med ligesindede og sidde tæt med andre nihilister offentligt. Med denne ”we dont give a fuck”-attitude kan de sende et signal til dem, der ikke ser eller lytter til vedkommende under normalitetens og hverdagens repressive åg.
 
 
Følelsen af at være udenfor og måske ikke passe ind i et almindeligt familie- eller arbejdsliv gør, at der ikke opstår en trang til at bekymre sig sønderligt for epidemiens ofre. I stedet kan man give sig hen til umiddelbare lyster og kontrær anarkisme.
 
Moralisten og håndhæveren vil selvsagt dømme og irettesætte nihilisten for den asociale adfærd og manglende forståelse for situationens alvor, mens analytikeren vil prøve at forklare personens reaktion på behørig teoretisk afstand.
 
Sandhedsvidnet vil straks foreslå, hvordan regeringen kunne have undgået den slags adfærd, hvis bare den havde fulgt eksperternes og vedkommendes gode råd.
 
Måske er genkendelse vejen til social flokimmunitet
Hvorfor er det vigtigt at forstå hinanden – og hvordan vi reagerer forskelligt?
 
Det er det, fordi uenighederne og usikkerheden under en krise, som den vi befinder os i lige nu, både om myndighedernes ageren og egen opførsel, ofte vil komme særligt til udtryk i polariserende debatter på de sociale medier, der i værste fald kan føre til uvenskab og konfliktfyldte familier og ægteskaber.
 
På et samfundsmæssigt plan kan skærmydslerne, hvis vi ikke passer på, også føre til en social splittelse med langvarige men for sammenhængskraften. Frygt, usikkerhed og splid kan, præcis som en virus, smitte eksponentielt og spredes fra person til person, fra små forsamlinger og ud i det brede fælleskab.
 

Netop fordi vi er forskellige, kunne vi – i stedet for at udskamme hinanden og nedbryde de sociale bånd – overveje og acceptere, at forskellige reaktioner på krisen ikke nødvendigvis er udtryk for foragt eller mangel på tolerance, men mere simpelt kan anskues som udtryk for, hvordan dybere personlighedstræk skærpes i en krisetid.

 
Alle vil som udgangspunkt gerne gøre det rigtige og finde mening i et kaos og en omvæltningstid, som ingen af os forstår konsekvenserne af, og enhver prøver bedst muligt at forholde sig til en nutid med nye sociale regler og en fremtid, som ingen kan forudse.
 
Og netop fordi vi er forskellige, kunne vi – i stedet for at udskamme hinanden og nedbryde de sociale bånd – overveje og acceptere, at forskellige reaktioner på krisen ikke nødvendigvis er udtryk for foragt eller mangel på tolerance, men mere simpelt kan anskues som udtryk for, hvordan dybere personlighedstræk skærpes i en krisetid.
 
Måske er genkendelse af frygt og usikkerhed i andre en del af det, der kan sikre flokimmunitet mod en mere varig social afstandtagen.

Denne artikel er en lettere redigeret udgave af en tekst, som har været bragt i POV under overskriften, Håndhæveren, analytikeren, moralisten, sandhedsvidnet og nihilisten – personlighedstyper reagerer ikke ens i krisetider.

Relaterede artikler

Coronakurven - Coronakurven er historien om, hvordan en kurve kunne sende en hel befolkning frivilligt i lockdown. Det grønne scenarie ...
Hvad kan identitetspolitik lære os om coronakrisen? - Identitetspolitik og forsøgene på at mindske smitten handler begge om at ændre andres adfærd til det fælles bedste. Meg...
Hvordan går det i Italien? - Findes der et Italien uden kindkys, råb i gaden og og lyden af en espressomaskine? For en måned siden syntes dette som e...
Kampen om coronafortællingen er begyndt - De sidste uger har budt på adfærdsændrende krisekommunikation fra regeringen. Men i mandags tippede vægtskålen: Mette Fr...
Adfærdserkendelser i lyset af corona - ”Hver eneste af os med vores opførsel og adfærd er med til at afgøre, hvornår vi kan åbne Danmark op.” Sådan sagde stats...
Sådan bruges adfærdsdesign i coronakampen - Håbløse virtuelle møder i privaten, paranoide indkøbsture, skænderier med partner og unger, håndvask ti gange dagligt, i...
Den digitale coronakrig er begyndt - Teknologi og digitale data bruges allerede i vid udstrækning i kampen mod corona. Smitteopsporing har fungeret i et tota...
Coronadukse og coronabøller - COVID-19 har udløst et ’ansvarlighedsdogme’. Fra både dronningen og statsministeren lyder budskabet: Vi skal opføre os f...
Disse artikler kan hjælpe dig gennem krisen - Intet er, som det plejer. Coronakrisen har vendt op og ned på vores samfund, og vi er tvunget til at tænke i nye baner. ...
Cambridge kigger ind i COVID-spåkuglen - Hele verden taler fortsat kun om coronapandemien. Og vi kører nu på ottende uge. Men der er også god grund til det. Verd...
Survey: Hvordan har vi egentlig klaret coronakrisen? - Forandringsparat er ikke længere blot et PowerPoint-buzzword, men barsk virkelighed. På få uger er alt blevet til video ...
The Tessa Takeover - Tessa har forført hele DK med sine kilometerlange akrylnegle og boss bitch-attitude, men mest af alt med sin ægthed og e...

Giv din stemme

23 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Digital kommunikatør

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Applikations-ejer

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikation og Pressechef

Frist: 4. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.