Katja: kvajpande eller karaktermord?

​​​​​​​Fagbladet Journalisten tegner et usympatisk billede af Banedanmarks kommunikationsdirektør, Katja Dahlberg, som “en dygtig, men utilregnelig og manipulerende leder”, der ødelægger andre mennesker. Alle kilderne, på nær en, er anonyme. Alle citerede kilder er stærkt kritiske. Ifølge en intern korrespondance fra Banedanmark er synet på Katja Dahlberg blandt de nuværende medarbejdere dog væsentligt mere nuanceret. Det ligner et karaktermord.
Hvorfor citerer fagbladet Journalisten ikke de nuværende medarbejdere i Banedanmark, der karakteriserer Katja Dahlberg som en god og opmærksom leder? Foto: Banedanmark
Hvorfor citerer fagbladet Journalisten ikke de nuværende medarbejdere i Banedanmark, der karakteriserer Katja Dahlberg som en god og opmærksom leder? Foto: Banedanmark
af Anne Lea Landsted
Det seneste nummer af fagbladet Journalisten handler om dårlige chefer, og en af dem, der virkelig får hug, er kommunikationsdirektør Katja Dahlberg fra Banedanmark. Og der bliver ikke lagt fingre imellem. Hun er utilregnelig, skælder ud og blander sig i alt. Medarbejdere går ned med stress og flygter fra arbejdspladsen.
 
Kritikken er så krads, at det minder om et karaktermord.
 
Katja Dahlberg blev ansat som kommunikationschef i Banedanmark den 1. juni 2019. Hun kom fra en tilsvarende stilling i Dansk Naturfredningsforening.
 
Opgaven var ifølge Banedanmarks HR-udviklingschef, Mikkel Kreiner-Møller ”at løfte en svær ledelsesopgave” og ”sætte en ny retning for kommunikationsafdelingen”. Der skulle ryddes op i en afdeling, der ikke fungerede og fik dårlige trivselsmålinger.

Overskrift om Katja Dahlberg hos Journalisten. Kilden til citatet er den tidligere medarbejder Lisbeth Ligaard.
 

Anonyme kilder

Journalisten har talt med 13 tidligere og nuværende medarbejdere i kommunikationsafdelingen, som fortæller om en ”dygtig, men utilregnelig og manipulerende leder” og om ansatte, der bliver syge eller går ned med stress.
 
”Hun gjorde simpelthen afdelingen syg. På et tidspunkt var seks af mine kolleger langtidssygemeldte med stress,” fortæller en tidligere ansat, Lisbeth Ligaard, der ifølge Journalisten er den eneste, der ”tør” stå frem med navn, og det gør hun, fordi hun ikke synes Katja Dahlberg ”skal have lov til at ødelægge flere mennesker”.
 
Ingen nuværende ansatte er citeret, hverken med navn, under pseudonym eller anonymt.
 
”Hvis jeg kan gøre bare lidt for, at det stopper, så vil jeg være virkelig glad,” siger Lisbeth Ligaard til Journalisten. Hun gik på efterløn sidste år og kender altså ikke til forholdene i kommunikationsafdelingen i dag.
 
Derudover medvirker ”Christine” –  det er ikke hendes rigtige navn – og fire anonyme tidligere ansatte. Ingen nuværende ansatte er citeret, hverken med navn, under pseudonym eller anonymt. Det fremgår heller ikke af artiklen, hvor mange af de 13, Journalisten har talt med, der er tidligere og nuværende ansatte. 
 

“Især stor tak til Katja Dahlberg”

Artiklen tegner et meget ensidigt billede af  ”en katastrofe som personaleleder”, som Lisbeth Ligaard udtrykker det, og i det lys virker det nærmest grotesk, at Banedanmarks ledelse i sommeren 2021 valgte at forfremme Katja Dahlberg fra kommunikationschef til kommunikationsdirektør. I artiklen bliver det da også fremstillet som endnu et eksempel på en ledelse, der holder hånden under en dårlig chef.
 
Ifølge Journalistens artikel skiftede Banedanmark pressechef ikke færre end tre gange, mens hun var kommunikationschef. Da den nuværende pressechef, Rasmus Avnskjold, for nylig sagde sit job op for at blive en del af presseteamet hos energi- og fibernetkoncernen Andel, blev det da også i Journalisten set som et led i personaleflugten, selvom den ikke havde en pind med det at gøre.
 
Banedanmark skal på jagt efter ny pressechef for fjerde gang på 2,5 år, lyder overskriften på journalisten.dk, med underrubrikken ”Siden Journalistens artikel om det store personalegennemtræk og det psykiske arbejdsmiljø under Katja Dahlberg har yderligere to sagt deres job op”.
 
Især stor tak til Katja Dahlberg og Marita Hoydal for et rigtigt godt samarbejde!
 
Rasmus Avnskjold forlader ikke Banedanmark efter halvandet år som pressechef, fordi han er utilfreds. Han har fået drømmejobbet, eller som han blandt andet skriver på sin LinkedIn-profil:
 
”Lige om lidt sætter jeg fuld fokus på blandt andet grøn omstilling, vedvarende energi og internet i verdensklasse.” ”Det glæder jeg mig helt vildt til.”
 
”Desværre betyder det, at jeg ved udgangen af marts siger pænt farvel til mange gode kolleger i Banedanmark i almindelighed og i kommunikationsafdelingen i almindelighed. Især stor tak til Katja Dahlberg og Marita Hoydal for et rigtigt godt samarbejde!”
 
Han skriver, at det har været både sjovt, vildt, spændende, udfordrende og ikke mindst enormt lærerigt at være pressechef i Banedanmark.
 
Han skifter altså ikke job, fordi han er utilfreds med Banedanmark, men fordi han har fået en mulighed, han ikke kan sige nej til. Det passer bare ikke ind i Journalistens vinkel. 
 
Rasmus Avnskjold har fået drømmejobbet, men skrives ind i Journalistens historie om personalegennemtræk og psykisk arbejdsmiljø.
 

Forelsket i sin egen vinkel

Journalisten er journalisternes fagblad. Her bliver væsentlige emner om for eksempel sexisme og arbejdsmiljø taget op og behandlet journalistisk. 
 
Normalt bliver barren sat højt, men i dette tilfælde virker det, som om journalisterne har ladet sig forføre af en stærk kilde og ovenikøbet en, der ikke er bange for at stå frem med navn. Det er drømmescenariet for enhver journalist at få kilder til at lægge navn til kritik, fordi det styrker troværdigheden:
 
”Lisbeth så sin chef i Banedanmark køre afdeling i sænk.”
 
”Det var modbydeligt at se gode kolleger gå ned på stribe.”
 
”Organisatoriske ændringer” og ”en generel afskedigelsesrunde” står der ikke noget om i Journalistens artikel. Her taler man om ”det store personalegennemtræk”, som for alvor tog fart i 2020 – året, efter Katja Dahlberg var kommet til.
 
Men nogle gange kan journalisten blive så forelsket i sin egen vinkel, at han eller hun bliver blind for nuancerne. Det er sket her. Alle kritikerne – de fleste citeret anonymt – er tidligere ansatte, som samstemmende fortæller om en utilregnelig leder, om mistillid, mikromanagement, voksen-skældud og stress. Der optræder ingen nuværende medarbejdere.
 
Kritikerne i almindelighed og Lisbeth Ligaard i særdeleshed bliver ophøjet til sandhedsvidner, når de fortæller om dårlige trivselsmålinger, efter Katja Dahlberg kom til, men faktisk var de allerede dårlige, og det var blandt andet derfor, Katja Dahlberg blev ansat. 
 
Hun skulle ”sætte en ny retning for kommunikation,” som HR-udviklingschef Mikkel Kreiner-Møller siger til Journalisten og også skriver i en intern tråd hos Banedanmark, efter artiklen blev offentliggjort
 
”Vi er glade for at være, hvor vi er i dag – men vi anerkender også, at en række medarbejdere har haft en dårlig oplevelse i deres ansættelse i Banedanmark. Det er altid ærgerligt. Det har været en tid præget af betydelige organisatoriske ændringer og en generel afskedigelsesrunde i Banedanmark mv., men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at Banedanmark skal være en arbejdsplads, hvor vi alle trives.”
 
”Organisatoriske ændringer” og ”en generel afskedigelsesrunde” står der ikke noget om i Journalistens artikel. Her taler man om ”det store personalegennemtræk”, som for alvor tog fart i 2020 – året, efter Katja Dahlberg var kommet til.
 

En god og opmærksom leder

Banedanmarks interne korrespondance giver også et noget andet billede af kommunikationschefen/-direktøren end det, der bliver tegnet i Journalisten. En af dem, der skriver, er Rasmus Avnskjold, der skifter job til Andel af karrieremæssige og private hensyn, som han skriver.
 
”I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at der absolut ingen sammenhæng er mellem de forhold, der nævnes i Journalisten og det, at jeg står over for at skulle skifte job.”
 
Hun har kun oplevet en dygtig leder, der bakker sine medarbejdere op og bekymrer sig om deres trivsel.
 
Camilla Riis Noble, som har været ansat i kommunikationsafdelingen under Katja Dahlberg, kan heller ikke genkende det billede, de tidligere ansatte tegner af hendes chef i Journalisten. Hun har kun oplevet en dygtig leder, der bakker sine medarbejdere op og bekymrer sig om deres trivsel. Camilla Riis Noble startede i et vikariat, men valgte at søge en fast stilling, selvom hun allerede havde et godt job i festivalbranchen, som var lagt ned under corona.
 
”Hvis hun havde været, som artiklen beskriver, havde jeg ALDRIG forladt et godt job, som jeg var glad for. Det ville jo være utopi.”
 
I den interne tråd hos Banedanmark bliver Katja Dahlberg desuden kaldt for en ”god og opmærksom leder”.
 
Da fagbladet Journalisten tidligere år skrev om en "chef på et stort medie", var vedkommende anonymiseret. Det var senere Ekstra Bladet, der afslørede hvem der var tale om og på hvilket medie.
 

En sag for Pressenævnet?

Opfattelsen af Katja Dahlberg er med andre ord noget mere nuanceret end den, der kommer til udtryk i Journalistens artikel. De fleste kilder optræder anonymt, og den eneste, der optræder med navn, forlod arbejdspladsen for over et år siden. 
 
Når man – som et i øvrigt seriøst medie – retter så voldsom kritik mod en navngiven chef, skal dokumentationen være i orden. Det er den ikke her. 
 
Journalisten har valgt udelukkende at give ordet til kritikerne og lade de fleste optræde anonymt.
 
Det kan indimellem være nødvendigt at bruge anonyme kilder, men det bør være undtagelsen, medmindre der er en virkelig god grund til det, og journalisten tydeligt redegør for, hvorfor man har valgt at lade personen optræde anonymt. Det sker kun i et tilfælde i artiklen.
 
Vælger man så ovenikøbet helt at udelukke ansatte, som har en anden mening om Katja Dahlbergs ledelsesstil, begynder det at ligne et karaktermord og en sag for Pressenævnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også