En lunken fis i en hornlygte?

Lex Apple-sagen er et kongeeksempel på ringe kommunikation, hvor megalomani går hånd i hånd med storbydrømme, lokumsaftaler og påståede investeringseventyr i milliardklassen.
af Jon Kiellberg
Der var ikke et øje tørt, armene kunne ikke komme ned, og selv ikke de største ord i den danske ordbog kunne beskrive den euforiske stemning, som Viborg, borgmester Torsten Nielsen og regeringen følte, da Apple (langt om længe) annoncerede, at de ville placere et verdensdatacenter ikke alene i det lille land, men i den lille jyske by. 
 
Viborg skal spise store æbler. Viborgs borgmester og tidligere handelsminister Mogens Jensen. Kilde: Polfoto/Flemming Jeppesen.
 
Borgmester Torsten Nielsen åbnede den 23. februar pressemødet med ordene: ”Det er en meget stor dag for Viborg kommune i dag. Det er den største nogensinde, og det er også en rigtig stor dag for hele Danmark” og ”Det bliver et boost, som vi her i dag måske har svært ved at forestille os omfanget af. Det bliver et enormt input til vores erhvervsliv, og det at det også er en grøn væksthistorie er bare dejligt”.
 
"Viborg Kommune er med til at skrive Danmarkshistorie i dag, så det er klart, at vi er super stolte og glade lige nu," fortsatte Torsten Nielsen, der kaldte placeringen af datacentret i Viborg for ”et æble i kommunens turban".
 
 
At slå et for stort brød op
Ikke alene ville Apples indtog i Viborg skabe tusindvis af arbejdspladser i Viborg og omegn og sætte kæmpeskub i økonomien. Det ville også være en ufattelig stor miljøgevinst for Viborg med grøn omstilling og miljøinvesteringer i milliardklassen. Ja, faktisk var det en win-win-win for alle i Danmark. De store håndtryk og brede smil var ikke til at tage fejl af.
 
Der gik ikke lang tid, før Viborg blev omdøbt til iborg på de sociale medier. Kilde: Twitter.
 
Siden aftalen blev offentliggjort i starten af 2015, er smilene dog stivnet flere gange, og #Applegate ligner mere og mere et gedigent selvmål og en kommunikationsbrøler af dimensioner for Viborg Kommune, den tidligere regering og Venstres side.

Æblefabrikkens skitser til datacentret i Viborg. Kilde: Apple.
 
Det er nemlig læren om, at det er en rigtig skidt idé at slå et for stort brød op og ikke have en knivskarp kommunikation med kunden.
 
For billedet af æbleeventyret begyndte hurtigt at krakelere. Først og fremmest viste det sig hurtigt, at de 10.000 nye, gode arbejdspladser til viborgenserne var et fatamorgana uden hold i virkeligheden. Dels var der ikke tale om nær så mange nye job, da det i højere grad var nabokommunerne, der ville få glæde af dem. Som en IT-ekspert tørt konstaterede efter nyheden om de mange arbejdspladser:
 
Så kom det også frem, at den daværende regering med udenrigsministeriet i spidsen gav Apple lukrative skatteaftaler for at lokke det californiske IT-firma til Viborg. Hvem der har plukket hvem, skal man nok ikke være hverken IT-nørd eller regnedreng i finansministeriet for at regne ud.
 
Men Apple var tæt på at trække stikket og placere datacentret et andet sted, et par måneder før aftalen var i hus. Apple skrev ikke under på aftalen, før flere ministerier havde givet Apple uundværlig viden og fif om det danske skattesystem. Samtidig arbejdede en tværministeriel arbejdsgruppe på højtryk for, som Børsen skrev forleden, ”at få Apple placeret på en liste, der fritager energitunge produktionsvirksomheder for CO2-afgift”.
 
Det var bag Jævnstrømsstation Tjele, at Apple havde planer om at bygge. 
 
Varm luft og en kold vasker
Det største kommunikationsbluff af dem alle er dog den helt store politiske klinge og budskab om grøn omstilling, og at Apples datacenter skulle levere overskudsvarme til Viborg Kommune. Direktøren fra Energi Viborg, Christian Hagelskjær, fortalte, at Apple-centret ville være 100 procent klimavenligt til gavn for alt og alle. Det har siden vist sig, at det vil kræve milliardinvesteringer i Viborg, for at man overhovedet kan skabe overskudsvarme fra Apple.
 
Hvem skal betale regningen? Det skal skatteyderne i Viborg, for at man overhovedet kan skabe noget, som kunne ligne en miljørigtig klimaløsning. Så fik piben en anden lyd fra direktøren for Energi Viborgs side, når det handlede om, hvem der skulle betale for Apple-gildet og det lovede varme vand. 
”Vi informerer vores kunder, når vi har noget at fortælle om, og det har vi ikke på nuværende tidspunkt,” som direktør Christian Hagelskjær udtalte.
 
Mundvigen hos Viborgs borgmester vender nu nedad. Kilde: Polfoto/Ernst Van Norde.
 
Borgmester Torsten Nielsen udtalte så for nylig: ”Der er altså ikke indgået nogen aftale med Apple om overskudsvarmen. Men både Apple, Energi Viborg og Viborg Kommune ser store grønne perspektiver i muligheden - og vi både håber og tror på, at det kan lykkes”. Han understreger nu, at den billige varme åbenbart alligevel ikke er så afgørende for et succesrigt eventyr mellem Viborg og Apple.
 
Nu er det helt store spørgsmål så: Kommer Apple nogensinde til Viborg? Og i givet fald: Hvem skal betale gildet for det fantastiske erhvervseventyr og for byer med storbystorhedsvanvid?
 
Svarene blafrer i vinden. 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job