Nudging virker

Nudging har længe været omgivet af stor hype blandt lommeadfærdseksperter. Desværre ofte på et spinkelt evidensgrundlag. Så er nudging bare varm luft? Nej, siger et stort studie. Nudging har faktisk fin effekt på nogle områder.
Nudging virker. Nu endeligt videnskabeligt bevist i stort nyt metastudie. Nogle nudges virker dog bedre end andre. Default standardindstillinger for de dovne virker bedst. Kilde: Københavns Kommune
Nudging virker. Nu endeligt videnskabeligt bevist i stort nyt metastudie. Nogle nudges virker dog bedre end andre. Default standardindstillinger for de dovne virker bedst. Kilde: Københavns Kommune
af Niels Holm Jensen
 
I denne artikel ser vi på den samlede effekt af nudging gennem et nyt stort videnskabeligt metastudie. Konklusionen fra studiet er, at nudging-teknikker har ganske fin effekt, men også, at der er betydelig variation mellem forskellige teknikker og mellem forskellige adfærdsdomæner.#REKLAMEPLADS#


Autodidakte adfærdseksperter, der håndplukker

Der er et stigende problem med autodidakte adfærdseksperter, der håndplukker enkelte videnskabelige studier og overgeneraliserer dem med en helt anden agenda. 
 
Når fx nogle israelske dommere i 2011 var mindre villige til at bevilge israelske fanger prøveløsladelse lige før deres frokostpause (en stærkt overdrevet fortolkning ifølge Andreas Glöcker, 2016), så beviser det, at menneskers selvkontrol styres af deres aktuelle blodsukkerniveauer, og derfor skal vi huske at spise mere fiberrigt, motionere, skubbe selvkontrolsopgaver til efter frokost, osv. 
 
Replikationskrisen inden for socialpsykologien viser os derimod, at håndplukkede resultater også kan være forårsaget af tilfældighed i stikprøven, P-hacking eller andre suspekte metoder. Se fx en fin gennemgang af Robin Vickery
 
Kan vi så slet ikke stole på adfærdsstudier? Jo, vi kan da! Men næste gang en eller anden hurtig type siger, at “et nyt amerikansk studie beviser, at …”, så må du altså lige være lidt vaks og ikke sluge det hele råt. 
 
Brug af metaanalyser er ét bolværk mod opsigtsvækkende resultater fra håndplukkede enkeltstudier. Det er videnskabelige undersøgelser, som ser på den samlede effekt af undersøgelser inden for et givent område. 


Nye resultater


En splinterny og ambitiøs metaanalyse prøver nu at besvare spørgsmålet: Hvilken samlet effekt er der af nudging? 
Det er i og for sig et lidt dumt spørgsmål. Dels fordi nudging dækker over mange forskellige teknikker, fx simplificering, påmindelser, forpligtelser, m.v. og anvendes inden for forskellige adfærdsdomæner som fx økonomi, sundhed og miljø og klima. Dels fordi vi ved, at effekten af nudging ofte er afhængig af mange kontekstuelle faktorer. 
 
Ikke desto mindre er det interessant at se nærmere på studiet. Det er udarbejdet af Stephanie Mertens og kolleger fra Geneva University i Schweiz og udgivet i det prestigefyldte tidsskrift PNAS. Metaanalysen har analyseret resultater fra 455 videnskabelige eksperimenter, der har anvendt forskellige former for socialpsykologiske og såkaldt valgarkitektoniske teknikker, dvs. nudging.
 

1. Nudging har generelt set en “medium” effekt

 
Den gennemsnitlige effektstørrelse opgøres i metaanalysen med det statistiske parameter Cohen's d og lander på 0,45, hvilket betegnes som en “mediumstørrelse” effekt. 
 
Cohen’s d er et udbredt standardiseret effektparameter, der måler størrelsen af forskellen på gennemsnit mellem grupper korrigeret for standardafvigelserne i stikprøverne. Det er ikke let at oversætte Cohen’s d til almindeligt sprog, men Cohen betegner selv d = 0,2 som en lille/triviel effekt, d = 0,5 som en medium effekt og d = 0,8 som en stor effekt, der er let at se/mærke betydningen af. 
 
Som reference viste et inkluderet forsøg, at en coping-orienteret popup-besked på en online shoppingside, der orienterede deltagere om, hvordan de kunne handle sikkert, reducerede deltageres sikkerhedskritiske handlinger med 18,3 %. I dette eksperiment var denne forskel lig et Cohen’s d på 0,44.


2. Standardindstillinger og valgsammensætning virker bedst

 
Fint nok med en gennemsnitlig effekt tænker du nok, men hvilke nudgeteknikker virker så bedst? Mertens m.fl. undersøger også effekten af de forskellige typer af anvendte nudgeteknikker. De finder her, at den mest effektive teknik er at ændre på standardindstillingen i en given valgsituation (d = 0,62). 
 
Her ses effekterne af forskellige nudgeteknikker som målt af det statistiske parameter Cohen’s d. Søjlerne viser, at der er forskel på effekterne af forskellige teknikker. Teknikkerne er kategoriseret og samlet i et nyt metastudie udført af Stephanie Mertens og udgivet i det prestigefyldte tidsskrift PNAS. 
 
Det er ikke overraskende, siden det er en teknik, som i nogle studier virker ekstremt effektivt. Fx i dette danske studie (se billede nedenfor), hvor blot 6 % af konferencedeltagere, der får standardindstillingen “Kødret til frokost” i tilmeldingsflowet, vælger en vegetarret, mens hele 87 % af konferencedeltagere, der får standardindstillingen “Vegetarret til frokost” går med vegetarretten. 
 
 
Der identificeres også gode effekter (d = 0,55) af at ændre på sammensætningen af valgmuligheder. Denne samling af teknikker inkluderer fx at øge andelen af sunde valgmuligheder på hylden ved kassen, ændring af valgmuligheders rækkefølge, så det grønne valg står i midten, eller brug af såkaldte “decoy”-valgmuligheder. 
 
“Decoy”-teknikken er, når man tilføjer en dårlig valgmulighed til samlingen med det formål at få høj-avance-valgmuligheden til at se mere attraktiv ud (se grafik herunder). 

De mindst effektive nudgeteknikker viste sig at være at opfordre målgruppen til at forpligte sig, at sende brugere påmindelser (begge d = 0,30) og at oversætte information, så det er lettere at forstå (d = 0,31). Det er en smule overraskende, at effekten af forpligtelser er så lav.  
 
En yndet form for brug af forpligtelser er såkaldte implementeringsintentioner, hvor afsendere søger at få målgruppen til at præcisere, hvordan de vil implementere de gode intentioner. 
 
Det vil sige, hvad en person har til hensigt at gøre, hvor og på hvilket tidspunkt. Evt. krydret med at få personen til at poste denne hensigt et synligt og/eller socialt sted. Den beskedne effekt kan dog forklares med relativt høj variation af resultaterne i disse studier. 
 

3. Størst effekt inden for valg af mad og fødevarer

 
Endelig har Mertens m.fl. også undersøgt effekten af nudging inden for forskellige områder. Området, hvor der er størst effekt af nudging, er inden for kategorien “Mad og fødevarer” (d = 0,72). 
 
Og hvorfor skiller lige netop dette område sig så positivt ud? En forklaring kunne her være, at det er et område, hvor de oplevede konsekvenser ved at vælge anderledes er mindre, dvs. at præferencer er svagere.
 
Det område, hvor der fandtes mindst effekt, var inden for økonomi (d = 0,25). En forklaring kunne her være, at det er et område, hvor der er større konsekvenser af deltageres valg, og derfor investerer deltagere mere tid og mental energi i at undersøge valgmuligheder. Men det er ren spekulation fra min side. 
 
 

Hvad med udfordringen fra publikationsbias?

 
Er det så alt, der er at sige om effekten af nudging? Selvfølgelig ikke! Metaanalyser er ligesom enkeltstudier også udsat for en del diskussion.
 
Et problem, som metaanalyser ikke adresserer så godt, er publikationsbias. Det dækker over, at mange studier, som ikke finder den forventede positive effekt af deres intervention, ender i skuffen og ikke ude i offentligheden og i metaanalyserne. 
 
Det skyldes den simple forklaring, at videnskabelige tidsskrifter foretrækker at udgive positive resultater, og derfor orker mange forskere ikke engang prøve at få deres nul-resultater udgivet. Og ikkeudgivne studier med ikkesignifikante resultater indgår sjældent i metaanalyserne, hvorfor metaanalyser som oftest afspejler resultater med inflation. 
 
Og Mertens og kolleger kan via statistiske analyser af studierne se, at der også er indikationer på, at publikationsbias er et problem på dette område. De mener derfor, at den reelle effekt af nudge-interventioner må antages at være lavere end de d = 0,45. 
 
Udfordringen med publikationsbias underbygges af en anden ny metaanalyse udarbejdet af Stefano DellaVigna og Elizabeth Linos (2021)
 
Deres fokus er mere specifikt på 126 lodtrækningseksperimenter og inkluderer flest undersøgelser fra offentlige nudge-enheder, som fx det kendte Behavioural Insights Team. De finder, at 26 nudge-eksperimenter udgivet i videnskabelige tidsskrifter i gennemsnit forbedrer en given adfærd med 8,7 procentpoint, men at denne effekt falder til 3,2 procentpoint, når de korrigerer statistisk for publikationsbias. 
 
Desuden finder de blot en gennemsnitlig forbedring af nudge-interventioner på 1,4 procentpoint i studier udført af offentlige nudge-enheder. Disse enheder må antages ikke at være underlagt helt den samme publikationsbias som forskningsarbejder, der skal gennem krævende fagfællebedømmelsesprocesser.
 

Mere effektheterogenitet, tak

 
Problemer med publikationsbias og nul-resultater peger på vigtigheden af at studere nuancerne i resultaterne i nudge-interventioner, den såkaldte effektheterogenitet. 
 
Her er der mindre fokus på at undersøge, hvad den generelle effekt af et givent nudge er, og mere fokus på at analysere, hos hvilke målgrupper der er god effekt, og hvilke situationelle faktorer der påvirker effektens størrelse. 
 
Fx viser et nyere forsøg af Toke Fosgaard m.fl. (2019), at takke-SMS’er sendt fra Blodbanken til bloddonorer efter anvendelse af deres blod øger donorers sandsynlighed for gentagelse af bloddonation i fremtiden med 3,6 %. 
 
I sig selv et interessant resultat, der kan øge antal donationer med omkring 10.000 donationer årligt. Men nærmere analyse af resultaterne viser, at SMS-beskeder afsendt om aftenen øgede effekten til 6,5 %. Desuden viser andre analyser, at de positive effekter kun var til stede hos hyppige bloddonorer, ikke blandt nye bloddonorer. 
 
Det er vigtige aspekter, som kan kvalificere den videre implementering og skalering af tiltaget betydeligt. Det er desværre noget, der indbefatter mere dataindsamling og derved komplicerer og fordyrer interventioner, men noget, der altså ofte kvalificerer indsigterne og skalerbarheden betydeligt.
Eksempel på takke-SMS afsendt fra blodbank til donorer mhp. på at øge motivation for at donere blod igen.


Vær varsom med den brede pensel


Med metastudiet fra Stephanie Mertens og kolleger har vi fået en række gode indsigter om effekten af nudge-interventioner. 
 
For det første indikerer studiet, at nudging-interventioner helt overordnet virker ganske fint til at påvirke adfærd. Studiet viser os også, at der er nogle teknikker, der er mere effektive end andre, fx at ændring af standardindstillinger og ændring af sammensætningen af valgmuligheder er særligt effektivt. 
 
Og endelig viser studiet os, at der er nogle adfærdsdomæner, hvor nudge-interventioner virker bedre end andre, fx at nudge-interventioner er særligt gode til at påvirke valg inden for kostområdet og mindre gode inden for økonomiske beslutninger. 
 
Disse nuancer understreger blot vigtigheden af, at vi må være varsomme med at male med den helt brede pensel, når vi er interesseret i effekten af nudge-interventioner, ligesom vi må være varsomme med at stole alt for meget på enkeltstudier.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job