Dyrby i frit fald

B.T.s chefredaktør Michael Dyrby er i frit fald, efter han i Presselogen for et par uger siden blev taget på sengen af to chefredaktørkolleger, Anne Mette Svane fra Politiken og Kristoffer Eriksen fra Ekstra Bladet. Emnet var en MeToo-sag fra B.T., hvor otte studentermedhjælpere havde klaget over en redaktør. De blev fyret, redaktøren blev, og den øverste chef, Michael Dyrby, prøvede at lukke sagen ved at henvise til, at ”personalesager ikke egner sig til offentlig diskussion.”
Ti dage efter artiklen i Journalisten – dukkede han op i mediemagasinet Presselogen på TV 2 News for at diskutere sagen. Her sagde han blandt andet, at studentermedhjælperne fik en undskyldning fra ledelsen og en undskyldning fra redaktøren, men det passer ikke, siger Anne Louise Rühe, der var en af de otte studentermedhjælpere. De har aldrig fået en undskyldning fra hverken ledelsen eller redaktøren. Tværtimod fik de en kold skulder af redaktøren, fordi de havde klaget over ham. Foto: Stine Heilmann/APPR/Ritzau Scanpix
Ti dage efter artiklen i Journalisten – dukkede han op i mediemagasinet Presselogen på TV 2 News for at diskutere sagen. Her sagde han blandt andet, at studentermedhjælperne fik en undskyldning fra ledelsen og en undskyldning fra redaktøren, men det passer ikke, siger Anne Louise Rühe, der var en af de otte studentermedhjælpere. De har aldrig fået en undskyldning fra hverken ledelsen eller redaktøren. Tværtimod fik de en kold skulder af redaktøren, fordi de havde klaget over ham. Foto: Stine Heilmann/APPR/Ritzau Scanpix
af Anne Lea Landsted
Nu valgte han så efter ti dages tavshed alligevel at stille op i Presselogen og svare på spørgsmål om sagen. Det gik ikke så godt, og helt galt gik det, da Politiken og Ekstra Bladet spurgte ind til hans egen rolle under krænkelseskulturen på TV 2.
 
”Jeg synes ikke, stedet er her, hvor jeg skal sidde og involvere mig selv i de spørgsmål. Jeg er blevet inviteret til at diskutere den sag, der har været på B.T., sagde han i Presselogen den 21. marts. 
 
Siden har han stort set ikke bestilt andet end at åbne munden og fortælle om alt det, han burde have sagt i Presselogen, og alle de undskyldninger, han burde have givet, både mens han var nyhedsdirektør på TV 2 og nu som chefredaktør på B.T.
 
Michael Dyrby forlod i 2016 jobbet som nyhedsdirektør på TV 2 efter en skandale, der involverede utroskab og dickpics. Det havde ikke noget med jobbet at gøre. Det var privat.
 
Siden fik han job som chefredaktør på B.T., og her har hans elendige håndtering af en krænkelsessag foreløbig ingen konsekvenser haft for hans karriere. Han har ingen planer om at gå, selvom MeToo-skandalen på B.T. er et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal håndtere magt. Når vi som journalister kræver, at magthavere skal stå til ansvar for deres handlinger, og at det er journalisterne, der bestemmer spørgsmålene, må vi også selv være parate til at stille op, når vi møder spejlet for enden af vejen.
 
Eller måske kan mænd bare ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne, som forfatteren og journalisten Gretelise Holm skrev i en kronik i Politiken i 2006.
 

Det går galt fra starten

Sagen om sexchikane på B.T. dukkede første gang op  i fagbladet Journalisten den 10. marts 2021.
 
Her fortalte otte tidligere studentermedhjælpere på B.T. om grænseoverskridende adfærd fra en redaktør. En af dem fortalte, hvordan redaktøren havde prøvet at lokke hende med ud på toilettet til en julefrokost og senere foreslået en trekant mellem de to og en tredje kollega. En anden fortalte, at den pågældende redaktør efter ansættelsen af hende havde vist og delt bikinibilleder af hende blandt kolleger på B.T. Andre beskrev, hvordan han kom med upassende kommentarer om deres udseende og seksualitet.
 
Studentermedhjælperne klagede til ledelsen og fik støtte af medarbejderforeningen, der udtalte skarp kritik af den måde, ledelsen havde håndteret sexismesagen på. Det var i efteråret 2020, mens MeToo-bølgen rasede alle andre steder. På B.T. fik klagen ingen konsekvenser for den pågældende redaktør, men tre måneder senere blev studentermedhjælperne fyret. Den officielle begrundelse havde intet med klagen at gøre, men sammenfaldet var påfaldende, især når redaktøren fik lov til at blive i sit job
 
Michael Dyrby afviste at kommentere sagen, men sagde til fagbladet Journalisten:
 
”Det er selvfølgelig en alvorlig sag, når medarbejdere udtrykker mistillid til en ledelse. Så den har vi taget meget alvorligt. Og vi har taget den til efterretning. Vi holdt efterfølgende et stort medarbejdermøde, hvor vi forklarede, hvorfor vi ikke kan behandle en personalesag i fuld offentlighed.”
 
Og det var det. Når medier efterfølgende henvendte sig for at få en kommentar, blev de afvist.
 
”Jeg kommenterer ikke på en personalesag nu som dengang. Desværre,” skrev han i et kort sms-svar til Ekstra Bladet. 
 
Ikke engang mediemagasinet Q&CO med Henrik Qvortrup, der ellers kun sidder få meter fra Michael Dyrbys kontor, kunne få et interview.
 
”Jeg ved godt, det lyder underligt at sige, at jeg sidder her som B.T.-medarbejder og siger, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra chefredaktøren,” siger Henrik Qvortrup til Ekstra Bladet.
 
Men Michael Dyrby gik længere end det. Han besluttede også, at hans chefredaktørkollega Jonas Kuld Rathje ikke måtte tale om sagen i sladdermagasinet ”Det, vi taler om”. 
 
”Det er ikke Jonas, der har taget den beslutning. Det er Michael Dyrbys,” fortalte programmets vært, Ditte Okman, til Ekstra Bladet, fordi han gerne ”vil have det hele lidt på afstand.”
 

Nedsmeltningen for åben skærm

Men den 21. marts – ti dage efter artiklen i Journalisten – dukkede han op i mediemagasinet Presselogen på TV 2 News for at diskutere sagen. Her sagde han blandt andet, at studentermedhjælperne fik en undskyldning fra ledelsen og en undskyldning fra redaktøren, men det passer ikke, siger Anne Louise Rühe, der var en af de otte studentermedhjælpere. De har aldrig fået en undskyldning fra hverken ledelsen eller redaktøren. Tværtimod fik de en kold skulder af redaktøren, fordi de havde klaget over ham.

 
Men det var ikke det eneste, der gik galt for Michael Dyrby i Presselogen søndag den 21. marts. En af paneldeltagerne, Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, konfronterede Michael Dyrby med hans egen tid som nyhedsdirektør på TV 2 ved at stille tre helt enkle og meget relevante spørgsmål, som også handlede om sexisme.
 
Var du selv en del af problemet?
Er der noget, du fortryder?
Har du misbrugt din magt over for kvinder på TV 2?
 
Michael Dyrby blev tydeligt utilpas, kunne man se i det lille billede på skærmen.
 
”Jeg synes ikke, stedet er her, hvor jeg skal sidde og involvere mig selv i de spørgsmål. Jeg er blevet inviteret til at diskutere den sag, der har været på B.T.” Han kaldte det ufint og unfair at bringe hans egen fortid på TV 2 op.
 
 
 
 
Måske læste Michael Dyrby skriften på væggen. Måske ikke, men han fortrød. Mandag aften skrev han en mail til sine medarbejdere på B.T., hvor han beklagede sin optræden i Presselogen og kaldte det for ”en nedsmeltning”.
 
”Jeg så det samme som jer i søndagens presseloge – eller rettere, jeg oplevede det fra første parket. Det var en katastrofe – en nedsmeltning – en chefredaktør, der blev udstillet, så det gjorde ondt,” startede han mailen, som Ekstra Bladet fik fingre i.
 
”Jeg var dårlig forberedt og sagde forkerte ord og sætninger, fordi jeg troede, at det åbenbare kunne gå væk med nogle overfladiske formuleringer.
 
”Jeg fik sagt, at personalesager ikke egner sig til en diskussion i det offentlige rum. Men det er jo ikke rigtigt, for vi skriver jo hele tiden historier om personalesager. Det skal vi selvfølgelig fortsætte med. Jeg troede fejlagtigt, at jeg kunne fjerne fokus på og omtale af vores egen konkrete og ubelejlige sag. Det kan jeg selvfølgelig ikke.”
 
Der er flere problemer med den mail. For det første handler sagen ikke om Michael Dyrby. Den handler om otte studentermedarbejdere, der er blevet krænket, og en chefredaktør, der, undskyld mig udtrykket, ikke har haft nosser til at fyre redaktøren, fordi mænd åbenbart ikke kan diskvalificere sig til topjobs, selvom han i mailen bedyrer, at ledelsen skal reagere og løse det, hvis en medarbejder føler sig krænket. Godt så. Han kunne jo begynde med at fyre seriekrænkeren og måske overveje, om han selv er egnet til at fortsætte som chefredaktør.
 
Han nævner også det, han kalder for Politiken og Ekstra Bladets frontalangreb: ”Jeg fik sagt, at det var ufint og unfair at bringe det op, men det var det reelt ikke. Jeg må nyde den samme medicin, som vi i medierne giver andre. Vi stiller ofte spørgsmål, som ikke er en del af dagsorden og det skal vi fortsætte med.” Han slutter med at beklage sin ringe optræden: ”Jeg beklager, at jeg ikke var den bedste udgave af en chefredaktør på BT. Jeg har tusind bedre svar i mit hoved i dag, som jeg burde have givet søndag.”
 
Et par dage senere bliver læserne også involveret. I en klumme undskylder han og fortæller, hvad han burde have svaret på spørgsmålene fra Politikens chefredaktør, Anne Mette Svane, hvis ikke klappen var gået ned.
 
Kort fortalt var han en del af problemet på TV 2, fordi han ikke så, hvad der foregik, ligesom han var ”døv og blind” i efteråret på B.T., da unge studentermedhjælpere gjorde ham opmærksom på sexchikane på arbejdspladsen. Og endelig fortryder han, at han ”så gennem fingre med en jargon og en opførsel, der på nogle få redaktioner var sexistisk.”
 
”Jeg burde have stoppet det konsekvent, da jeg blev øverste chef. Det var ledelsessvigt set i bakspejlet.”
 
Michael Dyrby vil have tilgivelse. Og han er da også blevet tilgivet af sin øverste chef, administrerende direktør for Berlingske Media, Anders Krab-Johansen. ”Jeg synes, det er en fin mail, Michael Dyrby har sendt ud til sine medarbejdere. Og den kan sagtens tåle offentlighedens lys,” siger Krab-Johansen til Journalisten.
 

Hvad så nu?

Spørgsmålet er, om alle de kvinder, der er blevet krænket, er parate til at tilgive, at de er blevet ignoreret, talt ned til og i øvrigt er vidner til, at foreløbig ”kun” gamle sager har haft konsekvenser, mens nye sager bliver håndteret med et skuldertræk eller en advarsel.
 
Bør den redaktør, der krænkede otte studentermedhjælpere på B.T. fyres? Ja, det mener jeg. Burde Michael Dyrby tage konsekvensen af den ringe håndtering af MeToo-sager og fratræde sin stilling som chefredaktør? Ja, det mener jeg. Man kan til nød acceptere hans undskyldning om, at han ikke greb ind over for sexismekulturen på TV 2. Det var der desværre mange, der ikke gjorde dengang, men at han ikke handler prompte, da han modtager klagen fra de otte studentermedarbejdere på B.T. i efteråret, er utilgiveligt og tegn på elendig ledelse og dømmekraft. 
 
Når han så ovenikøbet påstår, at B.T. ikke har problemer med sexisme, er det efter min mening en skærpende omstændighed, så ja, Michael Dyrby, du bør gå selv, og så kan du jo passende sige undskyld på vejen ud.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job