Vinder Venstre voksenvalget?

Vælgerne vælger Venstre – men fravælger Løkke. Derfor er strategien klar: partiet frem for formanden. Politiske pejlemærker frem for luftige løfter. Men alt er ikke fryd og gammen hos det gamle bondeparti. V står til valgsejr, men på lånt DF-tid.
af Jon Kiellberg
Venstre for fremtiden. Venstre for borgerlig velfærd. Venstre for fremtiden for unge vælgere. Venstre ser sig ikke tilbage med blikket stift rettet mod vejen frem. Venstre for vækst. Venstre med blikket stift rettet mod vejen frem. Og på nøglerne til statsministeriet. V for victory. V for speederen i bund – selvom det offentlige skal køre længere på literen.

Det ligner unægtelig den rigtige strategi og vej ovenpå de seneste års tumultariske bilagsskandaler at pege fremad. Det er kernen i Venstres kampagne. Fremtidstroen.
 
Danmarks største liberale parti ligger stadig lunt i de fleste meningsmålinger og ligner unægtelig regeringsparti nr. 1, når 2015 lakker mod enden. For uanfægtet at Venstre ikke ligger lige så højt som før underbukse- og GGGI-skandalerne, så peger vælgerne stadig på Venstre. Og så længe Thulesen Dahl og co. peger på Løkke som sin borgerlige makker, så kan Venstre stadig gå på vandet. Det gør de. De er tydeligvis ikke bange for deres egen skygge. Optimismen er intakt. Selvtilliden og troen på sig selv er til at føle på.
 
Men hvis vælgerne tror, at Venstre (og for den sags skyld alle andre partier) åbner for den helt store gavebod ved valget, kan de godt tro om igen.
 
Har du brug for input og faglig sparring om presse og ekstern kommunikation? Så vær med i vores netværksgruppe i Århus. 

Valgkampen bliver ikke et stort tag-selv-bord eller en overbudsrunde. Venstre vil efter al sandsynlighed ikke hive de store kaniner op af hatten eller udstede en række luftige løfter eller garantier. I det hele taget er der en ukuelig tro på sig selv i partiet. At fremtiden tilhører det gamle bondeparti. Den negative udgave: at hvile på laurbærrene. Det er set før hos Venstre. Ikke alene hos partiet. Men i højere grad hos formanden – og hos tidligere formænd. Hvem husker ikke Uffe Ellemann i valgkampen mod Nyrup i 1998, som på forsiden af Ekstra Bladet erklærede: ”Den er hjemme”. Det var den som bekendt ikke. Men her i 2015. Det kan ikke, må ikke gå galt. Som Løkke sagde til landsmødet sidste år:
 
”Når vi mødes om et år, så har vi vundet nøglerne tilbage! Hvis det lykkes – og for at få det til at lykkes – skal vi huske, hvad jeg sagde på valgnatten: ”Pas på nøglerne – de er kun til låns!”"
 
Selvtilliden fejler intet hos Venstre. Måske hovmodet?
 
De tre centrale valgdagsordner
Men hvordan vil Venstre tilbageerobre nøglerne fra Thorning? Det vil de gøre med et benhårdt fokus på tre af Venstres fem pejlemærker, som Løkke lancerede ved landsmødet. Kommunikativt og som strategi er partiets tre vigtigste politiske dagsordner:
  • Det skal kunne betale sig at arbejde. Skatten skal nedsættes for de laveste indkomstgrupper. En sang, vi vil høre blive gentaget i det uendelige frem mod valget.
Otte ud af otte partier mener vel, at det skal kunne betale sig at arbejde?
 
  • Udlændingepolitikken. Ja, vi kommer ikke uden om den. Med politisk ordfører Inger Støjberg som korsfører for en strammepolitik over for flygtninge, indvandrere og asylmodtagere vil det retoriske reb strammes mere og mere, så vælgerne ikke er i tvivl om, hvor lidt blødsødent partiet er på det område. Strategisk er linjen, at Venstre vil mindske tabet af indvandrerkritiske vælgere til Dansk Folkeparti og samtidig lægge sig til højre for Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Midlerne er at spille på (fremmed)frygten. Og trygheden ved at stemme på Venstre som garant for en hardliner-stil i indvandrerspørgsmål.
Tal og statistikker er altid et effektivt kampagnevåben.
Makro-kommunikation. Forstår vælgerne dette?
 
Men ét er Venstres egen kommunikationsplatform af dagsordner. Noget andet er de kommende angreb mod regeringen og ikke mindst Socialdemokraterne.
 
Venstres to afgørende angrebspunkter:
 
1)   Uenigheder – store som små – skal udstilles mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Lige fra flygtninge- og indvandrerpolitikken, dagpengene og SKATs stikkerlinje til andre små tvister mellem de to partier. Problemet er blot, at der heller ikke er borgfred hos de borgerlige. Søren Pape Poulsen (C) meldte ud i lørdags, at Løkke svigter boligejerne i forhold til grundskylden. Det ligner ikke umiddelbart et harmonisk VK-samarbejde så tæt på valget. Senest har to fremtrædende folketingspolitikere fra Venstre prikket til Løkke om, at tavshed langt fra er guld, når det handler om, at boligejerne skal kunne sove trygt om natten. Det var netop denne frygt, som Uffe Ellemann tabte valget i 1998 på.
 
Husker de unge Venstreløver partiets historiske fiasko bedre end formanden?
 
2)   Løftebrud, løftebrud og løftebrud. Et slidt politisk angrebsvåben efterhånden. Vælgerne er trætte af at høre om dem, og medierne har skrevet spalte op og spalte ned de sidste tre et halvt år, så pennen er snart tom for blæk, hvad angår ordet løftebrud. Derfor vil Venstre gøre det mere subtilt. De fem politiske pejlemærker er både Venstres sigtelinjer, men ligger også lige præcis der, hvor der kan stikkes en kile ind i samarbejdet mellem Thorning og Østergaard.
 
Er Venstre fremtiden for vælgerne?
Et af det store hovedbrud hos Socialdemokraterne, kommentatorkøbing og blandt politiske journalister de sidste år er, hvorfor Løkkes ramponerede ry og omdømme ikke har kostet mere på Venstres konto? Hvorfor det ikke har smittet mere af på partiets vælgertilslutning?
 
Hvorfor påvirker Lars Løkkes ramponerede ry ikke i højere grad vælgertilslutningen? 
 
Det er der tre hovedårsager til:
 
1)   At V med kirurgisk præcision har formået at fremstå som et liberalt vækstparti samtidig med at være velfærdsbevarende. Den fortælling holdes op af yderpolerne Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Med Venstre får du lidt af hvert.  
 
2)   Vælgerne er trætte af løftebrud, overbudspolitik og politikere, som ikke holder, hvad de lover (så hellere love lidt men godt). Vælgerne vil generelt prøve noget nyt – alene af den grund at skuffelsen over den nuværende regering er monumental.
 
3)   Venstres vælgerhav er stort. Ikke mindst i Jylland. For uanset at mange venstrevælgere langt fra bryder sig om formandens levevis som liberal levemand, så er det for mange utænkeligt at stemme på et andet parti.
 
Uanset at Venstre ligger til en valgsejr, og Løkke står til at få endnu en chance som statsminister, er der klare ugler i mosen hos Venstre. For rollen som naturligt regeringsansvarligt parti kan glide ud af hænderne på Løkke og Venstre.
 
Hvem er storebror i den borgerlige familie?
 
Hvem er storebror hos de borgerlige?
Det politiske landskab er i opbrud – også for Venstre. Det er en stakket frist og ingen politisk lovmæssighed, at V nu vil køre 10 år som bærende regeringsparti. Det er ingen naturlov, at DF er fremtiden for Venstre. Eller rettere: vil pege på Venstre længere end én valgperiode. Det er marginaler og mere historiske betingelser, som i dag adskiller DF og A - end det er politiske. Derfor kan det være en stakket frist, om Venstre stadig vil være ved magten om fem-seks år. DF er det nye Radikale Venstre – bare større.
 
Har du brug for at lære mere om krisehåndtering? Så har vi et spændende kursus for dig her
 
Det er ikke Venstre, som bestemmer om Dansk Folkeparti skal i regeringen. Det er DF, som bestemmer, at de ikke vil i regeringen, og hvordan regeringen kommer til at se ud. Det er spillebrættet i blå blok. Og som målingerne viser, er det Thulesen Dahls banehalvdel. Ikke Løkkes. Derfor ligger Venstres politiske udmeldinger, kommunikation og dagsordner også tættere og tættere på Dansk Folkepartis end på LA og K's. Det gælder væksten i det offentlige, det gælder holdninger til flygtninge, og det gælder fokus på de ældre og massive investeringer på sundhedsområdet.
 
Skal man gøre regnestykket op, ser Venstres plus- og minusliste sådan ud frem mod valget:
 
Pluslisten
 
  • Skattelettelser til de lavestlønnede
  • at være herrer i eget hus
  • at Venstre har en evne til at balancere politisk og kommunikativt mellem at være et velfærdsparti og et vækstmotorparti
  • håndværkerfradraget – konkret, enkelt og let at kommunikere. Dog skal der strammes op på kommunikationsfronten, når man sender uheldige budskaber ud som ”Husk at gemme kvitteringer”. Det var ment humoristisk, men måske skal man holde lidt igen med galgenhumor, når formandens troværdighed er hullet som en si.
 
Tænkt som en joke – men faldt helt til jorden.
 
Minuslisten
 
  • Få kvinder i folketingsgruppen og få bløde emner, som appellerer til kvinder
  • mange ubekendte i den borgerlige fløj. Manglende fælles fodslag lige fra Liberal Alliances minusvækst til Dansk Folkepartis    velfærdsgavebodsbutik
  • selvtilfredshed – at partiet faktisk undervurderer, at der kan være en større vælgerflugt på vej ved valgurnerne, end partiet helt er klar over
  • det er åbenlyst, at Løkke er sin egen, vælgernes og Venstres værste fjende. Den tidligere statsminister og nok den kommende bliver bedømt som en ringere regeringschef end den nuværende statsminister. Det gælder troværdighed. Det gælder som velfærdsminister. Det gælder i det hele taget som rorgænger.
 
Fremtiden eller enden på kvartetten?
På alle parametre bliver det et afgørende valg for Venstre og ikke mindst Løkke. Taber Løkke valget, er han færdig. Det samme gælder sandsynligvis Lars' tro væbnere Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og muligvis Søren Pinds fremtid i partiet. Venstre vandt skolevalget. Spørgsmålet er nu bare, om Venstre også vinder voksenvalget?
 
Glade ser de ud. Løkke og hans drenge. Men hvor længe?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job