Efterårets politiske forhandlinger
Reformpolitisk kluddermor

Polfoto/Mikkel Khan Tariq

Analyse: Efterårets politiske forhandlinger kan ende med, at SU’en på kandidatuddannelserne bliver lånebaseret. Der er lagt i kakkelovnen til et hedt politisk efterår. Forud for de politiske forhandlinger, som regeringen har bebudet til efteråret, fyger det med krav fra alle sider. Det gode spørgsmål er imidlertid, hvor pengene skal komme fra. 
I forbindelse med Venstres sommergruppemøde præsenterede Lars Løkke Rasmussen selv regeringens planer om at investere milliarder i forsvaret, politiet og efterretningstjenesterne. I samme anledning gentog og skærpede Liberal Alliances leder Anders Samuelsen sin trussel om at vælte regeringen, hvis den ikke leverer en lettelse af topskatten på fem procentpoint.
 
Der er også kommet udspil fra den anden side af folketingssalen. I forbindelse med Socialdemokraternes sommergruppemøde præsenterede Mette Frederiksen partiets forslag til en såkaldt opkvalificeringsreform, som blandt andet indebærer, at ufaglærte arbejdsløse skal kunne tage en uddannelse med en ydelse, som svarer til 110 procent af dagpengesatsen.
 
Hvor skal pengene komme fra?
I forbindelse med dækningen af Venstres sommergruppemøde berettede TV 2’s politiske redaktør Anders Langballe på TV 2 NEWS, at et af forslagene i regeringens ”rædselskatalog” af spareforslag er en reform af SU’en for eksempel ved at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån, som efterfølgende skal betales tilbage. Der er meget, der taler for, at det forslag kan blive til virkelighed.
 
Venstre har traditionelt set ikke haft et specielt nært forhold til de studerende. Her ses Lars Løkke Rasmussen dog på besøg på Aarhus Universitet. Polfoto/ Casper Dalhoff
 
Traditionelt har ingen af de borgerlige partier haft et specielt nært forholdt til de studerende, og derfor har ingen af partierne formentligt de store kvaler ved at træde denne vælgergruppe over tæerne. Dertil kommer, at vælgerne opfatter de studerende som mindre værdige modtagere af offentlige ydelser end andre grupper som for eksempel pensionister, som har bidraget til fællesskabet igennem et langt arbejdsliv. Derfor er det politisk nemmere at gennemføre en reform, som rammer de studerende frem for andre grupper.
 
En lighedsskabende reform? 
En anden vigtig grund til, at forslaget er oplagt, er, at reformen kan frames som lighedsskabende. Lighed opfattes i høj grad som en positiv ting i dansk kultur. Selv borgerlige politikere kan have svært ved at forsvare reformer, som øger uligheden. Selvom SU’en på kandidatuddannelserne gøres lånebaseret, skal de studerende imidlertid først betale SU’en tilbage, når de er blevet en del af den velstillede akademikerklasse. Dermed kan regeringen forsvare sig imod angreb om, at reformen øger uligheden, med at reformen faktisk øger ligheden, da det er de velstillede akademikere, der kommer til at betale. Det kan ligefrem gøre det lettere for regeringen at forsvare lettelser af topskatten ud fra den logik, at de velstillede får noget, men at de også skal betale til gildet.
 
 
I disse tal fra Københavns Universitet kan man se, at antallet af kandidatstuderende i år 2015 lå på 5799; spørgsmålet er, om dette tal vil være lige så højt, hvis SU på kandidatuddannelserne bliver lånebaseret. Kilde/KU.
 
Blandt de røde partier finder Enhedslisten, SF og ikke mindst Radikale Venstre normalt mange støtter blandt de studerende, og derfor vil de partier formentligt vægre sig ved at gøre SU’en på kandidatuddannelserne lånebaseret.
 
Socialdemokraterne har derimod ikke et lige så nært forhold til de studerende som de andre røde partier. Derimod vil partiet gerne markere sig som et parti, der tager vælgere, som er bekymrede for terrorisme og andre sikkerhedsspørgsmål, alvorligt. Derfor er det ikke utænkeligt, at Socialdemokraterne vil gå med i en aftale om at gøre SU’en på kandidatuddannelser lånebaseret, hvis pengene bruges på at investere i forsvaret og politiet. Det gælder ikke mindst, hvis Socialdemokraterne også kan få gennemført nogle af deres forslag til opkvalificering af ufaglærte.
 
Studerende og elever fra hele landet protesterede mod den daværende regerings SU-reform. Polfoto/ Marcus Gonzales Andreassen.
 
Lars Løkke Rasmussen kan selvfølgelig vælge at gennemføre en reform af SU’en alene med de blå partier. Det vil imidlertid betyde, at partierne vil møde en samlet modstand fra de studerende og de røde partier, som kan være svær at hamle op med. Samtidig vil det betyde, at besparelserne formodentligt kommer til at stå højt på mediernes og vælgernes dagsorden i næste valgkamp.
 
Hvis Lars Løkke Rasmussen derimod kan få held til at lokke Mette Frederiksen med i en aftale om at skære i SU’en til de kandidatstuderende, så er reformen fremtidssikret, fordi der formentligt ikke vil være et flertal for at ændre reformen, selv hvis den røde blok vinder næste valg. Samtidigt tager det unægtelig luften ud af kritikken af en SU-reform, hvis det store oppositionsparti er med i aftalen. Dermed vil reformen formodentligt heller ikke blive et lige så stort tema i den næste valgkamp, hvornår den så end kommer. 
 
Hvad med topskatten?
Liberal Alliances leder Anders Samuelsen har som bekendt bebudet, at han vælter regeringen, hvis ikke den leverer en lettelse i topskatten. Den trussel gentog og skærpede han fornylig med den tilføjelse, at det skulle være en lettelse på fem procentpoint – mindre kan ikke gøre det. Samtidig har Mette Frederiksen lige så tydeligt meldt ud, at Socialdemokraterne ikke vil gå med i en aftale, som sænker topskatten. Det  betyder, at Lars Løkke Rasmussen ikke kan få Mette Frederiksen med i en aftale om at reformere SU’en, hvis han bruger pengene på at lette topskatten.
 
 
I overstående video forklarer Anders Samuelsen, hvad han mener er et rimeligt krav til regeringen. 
 
Samtidig kræver Dansk Folkeparti vanen tro stramninger på udlændingeområdet. Lavere skatter og en stram udlændingepolitik er borgerlige kerneområder, som Lars Løkke Rasmussen kan vinde vælgere på at gennemføre. Han har derimod ikke interesse i at få Socialdemokraterne med i en aftale om at stramme udlændingepolitikken, da Venstre netop ønsker at være strammere end Socialdemokraterne på udlændingeområdet. Det taler for, at de borgerlige partier indgår i en aftale om stramninger af udlændingepolitikken og topskattelettelser for sig.
 
Mit bud er, at regeringen vil forsøge at indgå en bred aftale med de blå partier og Socialdemokraterne om at gøre SU’en på kandidatuddannelserne lånebaseret og bruge pengene fra reformen til at finansiere de omtalte milliardinvesteringer på sikkerhedsområdet.
 
Ved siden af det vil regeringen forsøge at indgå en smal aftale med de blå partier om at sænke topskatten og stramme på udlændingeområdet, eventuelt kombineret med andre spareforslag for at finansiere topskattelettelserne. Hvis det kniber med at finde pengene til at sænke topskatten, så kan det ende med, at regeringen gennemfører en SU-reform alene med de blå partier.
 
For alle os, der følger med i politik, bliver det i hvert fald spændende at følge de politiske forhandlinger.

Relaterede artikler

Den økonomiske debattør saboterer debatten - Økonomi og økonomisk tænkning fylder mere og mere i politik. Samtidig er der en voksende kritisk bevidsthed over for øko...
Er du en valgrygte-rytter? - Du støder på den på arbejdspladsen, over aftensmaden, på caféen, i toget, til familiefesten og på de sociale medier: ”T...
Stop den politiske propaganda-debat - Det er blevet populært at inddrage et real life-offer i den politiske debat, og indtil nu er det blevet gjort uden en kr...
Fyrre, fed og foranderlig - Tillykke, RUC! Det er 40 år siden, Danmark fik sin første uddannelse i kommunikation på RUC. De studerende er gået fra p...

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Underviser

Se alle job Indryk job

Job

PR- OG PRESSEKONSULENT

Frist: 8. december

Webmaster/konsulent

Frist: 11. december kl. 12.00

Studentermedhjælper

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.