Tillidskrisen og de syge demokratier

Edelman Trust Barometer 2022 er netop udkommet og viser, hvordan pandemien og klimakrisen eroderer befolkningernes tillid til samfundets institutioner. Mistilliden til regeringsledere og journalister er eksploderet, og generel mistillid er den nye standardindstilling. Velfungerende demokratier forudsætter tillid til institutionerne, men lige nu ligger mange af verdens demokratier i sengen, syge af mistillid.
Edelman Trust Barometer 2022 viser dalende tillid til regeringer, journalister og WHO.
Edelman Trust Barometer 2022 viser dalende tillid til regeringer, journalister og WHO.
Mistillid er the new normal. 59 % af de 36.000 respondenter, der deltog i Edelman Trust Barometer 2022, siger, at de forholder sig mistroisk, indtil det modsatte er bevist.
 
Samtidig falder tilliden i demokratier, mens den stiger i autokratier. Nationale sundhedsmyndigheder nyder høj tillid, mens tilliden til WHO styrtdykker. 
 
Medierne er en del af årsagen til tillidskrisen, men også en del af løsningen. 
 
Edelman Trust Barometer er et data-dump uden lige og tager tid at fordøje, men gevinsten er et nuanceret billede på verdens tillidstilstand samt en indikation af, hvor løsningen på krisen ligger.
 

Tilliden falder i demokratier, men stiger i autokratier

Kigger man på tværs af de 28 lande, der indgår i undersøgelsen, er det tydeligt, at tilliden generelt falder i demokratiske lande, mens den stiger i autokratiske lande som Kina, UAE, Indonesien og Saudi Arabien. 
 
Danmark er ikke repræsenteret i undersøgelsen, men vi kan sammenligne os med Holland og Tyskland, som er de to lande, der minder mest om Danmark. Her ser vi store fald i tillid. 
 
I Holland falder tilliden med 6 point til 57 %, hvilket ifølge undersøgelsens skalaer betyder, at tillidsniveauet ikke længere er positivt, men kun neutralt.
 
I Tyskland falder tilliden hele 7 point til en score på 46 %, hvilket er udtryk for udbredt mistillid i befolkningen.
 
 
 
Rapporten giver ingen entydig forklaring på, hvorfor tilliden falder i demokratier og stiger i autokratier. Men et kvalificeret gæt kan være, at befolkninger i autokratisk styrede lande er mere autoritetstro og har en tendens til at støtte deres stærke leder i krisetider. 
 
Samtidig har autokratier fuld adgang til meningsdannende medier og kan dermed skabe internt sammenhold over for ydre pres fra globale kriser. 
 
Hvor demokratierne bliver syge af corona- og klimakriserne, så trives autokratierne åbenbart fint med dem, når det gælder befolkningens tillid til staten.
 

Tillidsboblen brast allerede i 2020

På tværs af alle lande er tilliden til regeringer i gennemsnit kun faldet 1 point fra 2021 til 2022. Det ser jo ikke så slemt ud, men det store fald skete fra maj 2020, altså nogle måneder inde i pandemien, og frem til slutningen af 2020. 
 
Her sprang tillidsboblen med et stort knald. Egentlig startede 2020 godt for tilliden, som steg stærkt, da befolkningerne samlede sig omkring regeringerne i takt med, at krisens omfang gik op for folk. 
 
Da regeringerne så ikke kunne levere på forventningerne til vacciner og pandemikontrol, og de fleste lande gik ind i massive nedlukninger i efteråret 2020, faldt den gennemsnitlige tillid til verdens regeringer med utrolige 12 point.
 
 

Lokale vs. globale sundhedsmyndigheder

Hvor tilliden til regeringer er faldet på tværs af de lande, vi i Danmark sammenligner os med, så er tilliden til de nationale sundhedsmyndigheder faldet mindre – eller ligefrem steget – over det seneste år, og de nyder generelt højere tillid end regeringerne. 
 
Værre ser det ud med tilliden til WHO, der har været en central spiller i håndteringen af pandemien. 
 
WHO er faldet mest i tillid blandt befolkningerne i Tyskland, Australien og USA, mellem 5 og 7 point, til et neutralt tillidsniveau. 
 
De to førstnævnte lande har nok været underlagt de strengeste nedlukninger blandt modne demokratier, mens USA og Donald Trumps regering har været en bitter kritiker af WHO, og Trump ville endda trække USA ud af WHO, uden held dog. 
 
Det lader til, at WHO har været en prygelknabe for en række befolkninger under pandemien, sandsynligvis foranlediget af politikernes og mediernes negative omtale.




Til sammenligning er tilliden til private virksomheder i sundhedsbranchen steget 3 point til 69 % og ligger dermed helt i top sammen med teknologibranchen og uddannelsesbranchen. 
 
Man må også sige, at pharma- og biotech-branchen sammen med alle de virksomheder, der har været med til at levere tests, vacciner og behandlinger, har leveret varen med en hurtig omstilling til ny teknologi, produktion og distribution; en indsats, der tåler sammenligning med en krigskampagne. 
 
Den private sundhedsbranche nyder nu en 2 point højere tillid end de nationale sundhedsmyndigheder i det globale gennemsnit, hvilket afspejler, at man mange lande har større forventninger til de private aktører end de offentlige, når det gælder ens egen sundhed. 
 

Journalister og medier vildleder bevidst

Dette års barometer har igen dårligt nyt for journalister og medier. 67 % af alle adspurgte mener, at ”journalister bevidst forsøger at vildlede folk ved at sige ting, de ved er falske eller groft overdrevne”, en stigning på 8 point. 
 
Sammen med regeringsledere hører journalister til gruppen af sociale ledere, der lider af decideret mistillid. De grupper i samfundet, der nyder den største tillid i befolkningerne, er ”mine kolleger” og ”videnskabsfolk”. 
 
 
Den dårlige score for journalister og medier hænger uden tvivl sammen med det øgede fokus på fake news, som angiveligt er blevet brugt til politiske formål i lande som USA og Rusland over det seneste år. 
 
Hele 76 % af de adspurgte frygter, at fake news bliver brugt som våben, en stigning på 4 point fra sidste år. Fake news skal jo bruge medier til at nå ud, og sociale medier taber hele 8 point i år og lander på pinlige 37 % tillid i gennemsnit, mens et land som Tyskland er helt nede på 20 % tillid.
 
 De traditionelle medier taber 5 point i tillid, men nyder stadig neutral tillid med en score på 57 %. 
 
 

Søgemaskiner bliver derimod betragtet som vore dages sandhedskilder. I hvert fald nyder de den højeste tillid med 59 %. I det lys må man sige, at internettet har leveret på visionen om troværdig information til alle. 
 
Selvfølgelig er virkeligheden mere kompliceret, men vigtigheden af søgemaskinernes rolle som et supplement til redaktionelle og sociale medier er ikke til at tage fejl af.
 

Løsningen: information af højere kvalitet

Hermed er vi fremme ved rapportens konklusion. Løsningen på tillidens sammenbrud i demokratier er, at samfundets institutioner med regeringer og medier i spidsen løfter kvaliteten af deres information og kommunikerer bedre og mere transparent. 
 
Hertil kommer, at regeringer skal vise mere lederskab i forhold til de vigtigste samfundsagendaer. Her ligger der et tillidspotentiale på op mod 10 point. 
 
På den måde er det jo dejligt at blive bekræftet i, at god kommunikation stadig spiller en afgørende rolle for samfundet ved at skabe tillid og forståelse mellem borgere, institutioner og ledere i det dynamiske og gensidige system, vi kalder demokrati.
 
Dog skal vi ikke slutte på en helt så rosenrød konklusion. Vi ved jo udmærket godt, at god information ikke kun skal afsendes, men også modtages for at gøre en forskel. Og som rapporten gør opmærksom på, eksisterer der et samfundsmæssigt skel mellem høj- og lavindkomstgrupper, deres medieforbrug og dertilhørende informationsniveau. 
 
Faktisk viser rapporten, at lavindkomstgrupper har et generelt tillidsniveau, der er 15 point lavere end højindkomstgrupper. Men når lavindkomstgruppen er velinformeret, defineret ved at følge nyheder jævnligt og opsøge kvalitetsinformation, så lukker de det meste af tillidshullet med et 10 point spring opad.
 
 

Kvalitet som alle borgere gider engagere sig i

Den rigtige kommunikationsudfordring består altså ikke i at producere kommunikation af højere kvalitet, men i at sikre sig, at alle borgere har adgang til kvalitetsinformation og gider engagere sig i den. Kvalitet, der kan konkurrere med reality-news, clickbait og splittende nyheder. 
 
Hvis det er rigtigt, så melder de svære spørgsmål sig med det samme: Har vi et medieøkosystem, der bidrager til det? Har vi borgere, der er opdraget og uddannet til at deltage kompetent i demokratiets samtaler? Tør vi stå fast på, at der findes en sandhed, når politikere og medier råber ”løgn” i hovedet på hinanden? 
 
Vi bør kunne svare ”ja” til disse spørgsmål, men hvis vi kunne det, ville der ikke være nogen tillidskrise.
 
Fakta om undersøgelsen:
 
Metode: 30-minutter onlineinterviews udført 1.-24. november 2021.
Studiedesign: 28 lande, +36.000 respondenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job