Den farligste mand i amerikansk politik indtager Det Hvide Hus

I et kort øjeblik i denne uge så det ud til, at Donald Trump ville blive det første offer for præsidentembedets magiske, civiliserende kraft. Hans sejrstale var afdæmpet og passende for en statsmand. Væk var talen om søgsmål mod kvinder, der havde anklaget ham for seksuelle overgreb. Væk var trusler mod Hillary Clinton om at udnævne en særlig statsanklager, der ville anbringe hende bag tremmer for at skade statens sikkerhed grundet løsagtig omgang med klassificerede e-mails.

I stedet sendte Trump roser i retning af sin detroniserede demokratiske rival, der nu pludselig havde ført en beundringsværdig kampagne og tjent sit land i årevis:

Obama som rådgiver for den nye Trump

Og efter et lille svinkeærinde på Twitter, hvor den kommende præsident fik skældt ud på såvel protestdemonstrationer mod ham som på New York Times, fik nogen – formentlig en rådgiver – igen fat på mobiltelefonen, og @RealDonaldTrump blev igen afdæmpet. Der blev rakt ud til ”hele nationen” og talt om forsoning med de ”få, der ikke var med mig, og der var nogle stykker,” ligesom Trumps første møde med præsident Obama efter sejren også var præget af smil og noget, der lignede eftertænksom lytten.

”Jeg glæder mig til at tage imod råd fra Dem fremover” lød det respektfuldt fra Trump, og den afgående præsident kvitterede ved at karakterisere sin efterfølger som en ”pragmatiker, ikke en ideolog.” Obama er – bemærkede flere amerikanske medier – interesseret i at opretholde så store dele af sit eget eftermæle som muligt.

Han tænker formentlig både på den transatlantiske alliances og NATOs fremtid, klimaaftalen, sin egen sundhedsreform og aftalen med Iran om a-våben, ligesom han tænker på opretholdelsen af respekten for selve præsidentembedet og det amerikanske demokrati. Der foreskriver, at man tænker på landet og præsidentinstitutionen først, og derefter på personerne.

Ja, alt dette lød næsten som business as usual. Bevares, der er tale om en ny linje, og man måtte forberede sig på helt andre politiske boller på suppen end fra Obamas multikulturelle køkken.

Ud med klima og diversitet, ind med konservative dommere, ud med handelsaftaler og immigrationsreform, goddag til massedeporteringer, mure ved grænsen og ”extreme vetting” i lufthavnen. Men ingen aflysning af homoægteskaber, og dele af Obamacare ville forblive intakt. Jo, der var visse som anede, at præsident Trump måske havde mere i munden, end når det kom til handling.

Chokudnævnelsen

Dette tentative ”Kumbaya-øjeblik,” holdt dog kun kort. Nemlig lige indtil det blev meddelt fra Trump Tower, at president-elect Trump havde sine første to topudnævnelser klar:

Dels sin nye chief of staff, Reince Priebus – som afgående formand for RNC, den republikanske hovedbestyrelse, er Priebus en veletableret skikkelse i det partiapparat, Trump brugte store dele af sin valgkamp på at bekæmpe.

Trump med sin nye stabschef Reince Priebus. Scanpix/Jim Watson.

Dels Stephen Bannon, kampagnechefen, der under valget gik direkte fra Breitbart News til at stå i spidsen for Trumps valgmaskineri. Bannon skal – meddelte Trump – fremover beklæde stillingen som ”senior counselor” og ”chief strategist”, altså være både særlig rådgiver og chefstrateg. Det er en ny kombination af titler, der signalerer tyngde, og det blev da også meddelt fra Manhattan, at Bannon på alle niveauer skal stå ”på lige fod” med Priebus.

Stephen Bannon kommer fra den yderste højrefløj og bliver Trumps nærmeste rådgiver.

Man skal måske bo i USA for helt at forstå, hvad de udnævnelser betyder. Der findes ikke noget tilsvarende i Danmark – i hvert fald ikke noget, der er lige så læst eller indflydelsesrigt nok til at matche hverken Bannon eller Breitbart.

På sociale medier var der efter udnævnelsen danske journalister, der sammenlignede Breitbart med den besynderlige, konspirationsglade tv-kanal NewSpeek, der huser skikkelser som Iben Thranholm og Jeppe Juhl.

Thranholm har gjort hvad hun kunne under valget – det var for eksempel ufrivilligt komisk, da hun weekenden inden valget gengav en løgnehistorie om, at Clintons kampagnechef John Podesta deltog i satanistiske orgier og middage (Iben Thranholms gengivelse er fjernet. Red.), hvor der blev serveret blod.

Alligevel kommer hverken NewSpeek, Uriasposten eller andre nationalkonservative danske blogmedier op på siden af Breitbart News eller Bannon, hvis kulørte CV inkluderer Hollywood, Harvard, en anklage om hustruvold og ansættelse hos Goldman Sachs.

Plus en ambition om at etablere et verdensomspændende nyhedsimperium som talerør for den såkaldte ”alt-right”-bevægelse, der er en forkortelse for ”the alternative right” – en bevægelse, der ser de etablerede konservative politikere i USA som en omgang slappe grødhoveder, der har været følgagtige overfor en jødisk domineret, multikulturel og globaliseringselskende kulturelite, som har undermineret den traditionelle kristne familiestruktur og patriarkalske værdier som fædrelandet og nationen.

Bannons opfordringer til at højrenationalisterne i Europa slår sig sammen med deres amerikanske meningsfæller, blev den 12. november besvaret med et rungende ja fra franske Marion Le Pen – Marine Le Pens magtfulde niece.

I answer yes to the invitation of Stephen Bannon, CEO of @realDonaldTrump presidential campaign, to work together. https://t.co/tPSoY5A2vS
— Marion Le Pen (@Marion_M_Le_Pen) 12. november 2016

Ti overskrifter siger mere end 1000 ord

Men hvis man slet ikke kender Breitbart News, vil nogle af de i USA oftest fremhævede overskrifter hjælpe til at forstå mediets natur: “Bill Kristol: Republican Spoiler, Renegade Jew,” var en overskrift, der i Breitbart blev brugt som en kritik rettet mod William Kristol, der er en kendt neokonservativ chefredaktør og kommentator, som bl.a. har grundlagt magasinet, The Weekly Standard, efter at Kristol undsagde Trump som republikanernes kandidat.

Om demokraten Gabby Giffords, der var tæt på at dø efter at blive overfaldet med en serie skud under et valgmøde hed det “Gabby Giffords: The Gun Control Movement’s Human Shield.”

Giffords under et valgmøde om våbenloven, oktober 2016. Scanpix/Albin Lohr-Jones.

Om formanden for ”Planned Parenthood”, der er den største organisation i USA, som forsyner kvinder med bl.a. livmoderkræft- og brystkræft-screeninger og som også tilbyder hjælp til kvinder, der ønsker abort, hed det: “Planned Parenthood’s Body Count Under Cecile Richards Is Up to Half a Holocaust.“

I det hele taget er mændene bag Breitbart News ikke meget for, at kvinder overhovedet skal kunne kontrollere, om de bliver gravide eller ej. Om brugen af p-piller hed det således i december sidste år: ”Birth Control Makes Women Unattractive and Crazy“, og i argumentationen blandt læserskaren fremgår det også, at det især er hvide kvinder, der gerne skal formere sig yderligere, fordi verden (eller USA) i modsat fald vil stå med en overproduktion af ”muslimske babyer”, der igen vil lede til, at islam overtager verden.

Meget tyder i det hele taget på, at kvinder ikke er kernelæseren for Breitbart News, der i en anden overskrift fra juli 2016 har foreslået at løse problemet med hetz mod på kvinder på nettet sådan: ”The Solution to Online ‘Harassment’ Is Simple: Women Should Just Log Off”.

Eller hvad med ”Hvad vil du helst have, at dit barn lider af – feminisme eller cancer?”

Lesbiske er Bannon heller ikke meget for:

”The woman that would lead the country would be real women who love their husband and children – they wouldn’t be a bunch of dykes,” som Steve Bannon har sagt det i et interview fra 2011.

Den republikanske master of the dark arts, kommunikationsrådgiver Roger Stone udtalte også til Breitbart, at Clintons mangeårige nære medarbejder Huma Abedin ”sandsynligvis er en saudiarabisk spion” (Abedin er født i Saudi-Arabien) med ”dybe forbindelser til globale terrornetværk.”

CNN har samlet et udvalg af flere overskrifter her.

Den franske tv-kanal LCI sammenlignede i denne uge Bannon med Goebbels og kaldte ham ”manden, der hvisker beskederne i Donald Trumps øre.” I Frankrig har man været næsten lige så bekymret som i USA, fordi politikerne fra de gamle partier er nervøse før præsidentvalget til næste år, hvor Marine Le Pen vil stille op mod – formentlig – den socialistiske, upopulære præsident Francois Hollande og – formentlig – den borgerlige Alain Juppe.

Bannon: Beundret af nazister og KKK

Men hvad kan man ellers sige om Steve Bannon? Han er uddannet fra eliteuniversitetet Harvard, hvor han tog en MBA efter at have gået på Virginia Tech og Georgetown University. Han er tidligere flådeofficer, Hollywood-producer og en tidlig investor i den verdensberømte tv-serie ”Seinfeld”. Han har også arbejdet for storbanken Goldman Sachs, er gift og skilt tre gange og er far til tre piger.

Hans ene ekskone har beskyldt ham for antisemitisme og for at forbyde deres døtre at gå i jødisk skole.

Bannons ekskone, Mary Louise Piccard.

Den amerikanske nazibevægelse og Ku Klux Klan har rost udnævnelsen af ham. ”Det bliver ikke bedre,” lød det om udnævnelsen i det hvide KKK-medie ”Stormfront”.

“Perhaps The Donald is for real,” sagde Rocky Suhayda, der er formand for the American Nazi Party, rosende til CNN efter udnævnelsen af Bannon. Det samme sagde den tidligere leder af KKK David Duke, der forgæves stillede op til senatet i Louisiana under valget. Han kaldte udnævnelsen af Bannon for en ”fremragende beslutning,” skriver netmediet The Hill.

Betegnelsen, man oftest hører om den administrerende direktør og nu valgkampagnechef er da også ”white nationalist.” Og det var hæderkronede Bloomberg News, der sidste år i et portræt med en vis modstræbende beundring i tonen stod for karakteristikken af ham som ”den farligste mand i amerikansk politik.” I artiklen prises Bannon for sit ry som en skruppelløs forretningsmand, der evner at tale til læsernes allerlaveste instinkter.

Der er dog ingen ros at hente hos de etablerede medier, selv ikke konservative Wall Street Journal, der i en kommentar i denne uge advarede republikanerne og Donald Trump om, at partiet ikke ”havde brug for at appellere til the Republican underbelly,” og opfordrede til, at der blev holdt et ”vågent øje med” både Bannon og Breitbart News uden at forfalde til ”venstreorienterede sammensværgelsesteorier”.

Venstrefløjens paranoia?

Men – og det spørgsmål bør man naturligvis stille, nu hele den etablerede medieverden åbenlyst fejlbedømte Donald Trumps appel – kan det være, at Breitbart News med Bannon i spidsen simpelt hen er en forretningsstrategi?

Kan det være – som hans fortalere hævder – at Bannon er jordens rareste mand, og at han blot har set internettet som en menneskelig slamsuger, hvor man kan hente millioner af dollar, hvis man blot kynisk appellerer til menneskets indre svinehund og høster klik i lange baner, men at det blot er ord.

Det er, hvad den kendte konservative debattør David Horowitz hævder i en artikel netop i Breitbart News, hvor han kalder opstandelsen om Bannons udnævnelse for ”venstrefløjens sædvanlige hysteriske paranoia.” Artiklen, der bærer titlen, “Anti-Bannon Hysteria More Evidence the Left Has Lost Touch with the American People,” siger, at Bannon har meget lidt at gøre med den karikatur, som medierne har valgt at tegne:

”Han har ikke en eneste antisemitisk knogle i kroppen. Han er en god mand, og i sin nye stilling som chefstrateg i Det Hvide Hus er Steve Bannon den bedste garanti, man kan forestille sig for, at de mennesker, der elsker USA, nu har en ledelse, der vil give dette land en chance for at genskabe sig selv og forsvare sig mod sine fjender både ude og hjemme” siger Horowitz, der også hævder, at Clinton – hvis hun var blevet valgt – ville have overladt USA i ”islamisternes hænder”.

David Horowitz.

Det etablerede republikanske Washington balancerer

I det etablerede GOP – en kreds, der fortsat sidder tungt på institutionerne og magten i den amerikanske hovedstad – er man imidlertid meget lidt begejstrede ved tanken om at få et varmesøgende missil som Bannon ind i Det Hvide Hus. Overtegnede tilbragte tirsdag formiddag i selskab med en række tunge republikanske profiler, der var dybt deprimerede ved udsigten.

I det etablerede D.C. håber man stadig mere desperat på, at ”embedet skaber manden”, og at ansvaret vil tynge så meget på Donald Trumps skuldre, at ”normaliseringen” sætter ind uanset Bannons evne som verbal flammekaster.

Adspurgt af de amerikanske medier, var de folkevalgte republikanere derfor også fåmælte, når de blev spurgt om Bannon. Til netmediet BuzzFeed understregede Trumps energirådgiver Kevin Cramer for eksempel, at Trump jo havde udpeget Priebus som sin stabschef, og at det var et klart tegn på, at den kommende præsident udmærket ved, at ”det er nødvendig med en objektiv og klar analysekapacitet” i Det Hvide Hus.

Bannon ville han ikke tale om, og da reportere vedvarende stillede spørgsmål om den tidligere CEO for Breitbart, sagde Cramer irriteret til de forsamlede journalister, der ville vide om Bannons udnævnelse kunne ses som et symbol på det splittede Amerika, som Trump har appelleret til:

”Hør nu her, det er måske ikke et begreb, der er så velkendt for jer, men for mig symboliserer udnævnelsen af Steve Bannon en ting: en fantastisk solidaritet. Han er åbenlyst så god en strateg, at han har været med til at genvinde Det Hvide Hus.”

Den republikanske majority leader Kevin McCarthy opfordrede medierne til at ”give Steve Bannon en chance. Det går jeg ind for, at man giver alle,” som han sagde. Og fra lederen af Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, der lige er blevet enstemmigt genvalgt til sin rolle som leder – og som har haft et anstrengt forhold til Trump under dennes kampagne – lød det: ”Jeg har aldrig mødt den her fyr. Jeg kender ikke Steve Bannon, så jeg har ingen bekymringer. Jeg forlader mig på Donalds bedømmelse af ham. Og der er nu tid til at se fremad, ikke bagud.”

Lederen af Repræsentanternes Hus, Paul Ryan. Scanpix/Zack Gibson.

Andre folkevalgte republikanere som Tom Cole fra Oklahoma og Jason Chaffetz fra staten Utah tilkendegav, at det måtte ”være op til den kommende præsident at vælge sin egen stab”, og at man ikke kunne ”gå op i, hvad alle mennesker, der ansættes i Det Hvide Hus, har sagt en gang i fortiden.”

Der bliver ikke sagt undskyld

Opfordringen til at ”vente og se” blev langt fra fulgt af den amerikanske venstrefløj og af stort set samtlige ”watchdog”-organisationer i USA for eksempel ”The Southern Poverty Law Center” og ”the Anti-Defamation League”, der lige som den afgående formand for Demokraterne i senatet Harry Reid alle opfordrede Trump til at trække udnævnelsen tilbage”. Rådet for amerikansk-islamiske relationer – Council on American-Islamic Relations (CAIR) – opfordrede til det samme.

Det kan man godt skyde en hvid pind efter. Er der noget, Trump er kendt for, er det aldrig at omgøre beslutninger eller at fortryde. Og eftersom Bannon efter alt at dømme var hjernen bag den republikanske vinderstrategi, er det også velfortjent, at han havner ved siden af den mand, han har været med til at skabe som præsident.