Midtvejs i Gift ved første blik

Jeg har fået utallige opfordringer til at skrive om årets Gift ved første blik, så nu kommer der lidt her efter det forventede midtvejsklimaks i afsnit 4.

Luna og Anders

Igen er seriens ‘modne par’ gået helt galt. Det begynder at ligne et mønster. Man skulle ellers tro, at folk omkring 50 kendte sig selv så godt, at de var bedre stillede. Men måske er man også bare mere sær og kantet og kompromisløs som midaldrende end som ung?

Det er let at være bagklog, men jeg havde fra første afsnit en klar fornemmelse af, at Anders ikke var oprigtig; at hans begejstring var mere villet end autentisk. Der var noget manisk over ham. Han virkede ikke spor groundet, som man siger på terapisprog. Jeg skrev dengang profetisk på Slack, at "der er et eller andet ved Anders, der trigger min narcissisme-alarm. Han virker ikke helt ærlig. Han virker overgearet. Og meget tyder på, at Luna om lidt skærer sig på ham."

Hvis man skal beskrive hans personlighed i et billede (en metonymi), forekommer det mig, at man fik det forærende i et glimt i allerførste afsnit. Anders går til gospelkor. Hvis man har prøvet at blive fanget i en situation, hvor nogen tvang en til at synge gospel, ved man, hvad det handler om: Det er ikke nok at synge med, nej, man skal løfte armene i vejret og glæde sig over, at man mærker Jesus.

Luna & Anders. (Foto: Nicolas Cosedis)

Uanset om man mærker ham eller ej. Gospel handler om at foregive henrykthed. Og det var Anders god til. Så god, at han næsten selv troede på det. Indtil den ikke gik længere.

Luna er på én gang kontant og sårbar. Hun er ikke særlig feminin og kalder sig selv en drengepige; hun var været meget tyk og har en ret grundlæggende frygt for at blive forladt, hvilken kan føres tilbage til, at hendes far ikke ville hende, men skred. Den slags sætter dybe spor.

I Anders’ urealistiske forsøg på at gå all-in, kommer han til at ramme Luna på den allermest smertefulde måde. Han går fra at være happy og pseudonærværende (gospel) til at være iskold. Han forklarer det over for kameraet (og tror måske selv på det), at det er for at beskytte Luna.

Men det handler først og fremmest om, at han (for sent) beskytter sig selv. Fordi han er gået for langt, kan han ikke engang være omsorgsfuld i situationen. Det er, som om han har begået et overgreb på sig selv, og da han mærker det, bliver han stenhård. Det er bagsiden af the gospel life.

Luna kan kun opleve dette som en Dr. Jekyll and Mr. Hyde-situation. At han har løjet, spillet skuespil, foregøglet hende en romantik. Og hun er jo ikke helt gal på den. Anders fortæller selv, at han var skuffet, så snart han så hende ved brylluppet, men at han “håbede det ikke kunne ses på tv-optagelsen.” Det er et vildt udsagn. Hans bekymring er ikke, om han er autentisk. Hans bekymring er ikke, om han kommer til at såre Luna ved at se skuffet ud. Hans bekymring går på, om han spiller godt nok skuespil. Og det var nok det, jeg (og sikkert mange andre) kunne mærke med det samme.

Vores vrede mod Anders skyldes ikke, at han ikke for alvor tænder på Luna. Det er helt fair; hun er en type, som langtfra alle tænder på. Det er hans måde at håndtere det på, der er problemet, for i forsøget på at gøre det ‘rigtige’ ifølge manuskriptet, gør han det moralsk forkerte: forstiller sig.

Anders’ tilsyneladende bratte reaktion dækker over en gradvis erkendelse af, at han ikke kan gennemføre. Allerede på vej til Bordeaux er han i tvivl. Og mens de første nat derhjemme sov nøgne sammen, ligger han med tøj på den første nat på hotellet. Det er altså natten før den fatale morgen, hvor Luna glad tror, at han er sådan en, der vågner tidligt og laver hende kaffe resten af livet.

Anders vil. Anders prøver. Men Anders er hverken tro mod sig selv eller mod Luna. I forsøget på at gengælde hendes overstrømmende glæde forråder han både sig selv og hende. Det er en tragedie.

Luna taler råt for usødet og er på en helt anden måde i kontakt med sig selv. Hun forventer, at han også er ægte og melder ud, hvis han har forbehold. Men sådan spiller Anders ikke. Han følger manuskriptet for sin gospelkarakter, så længe han kan.

Desuden...

Det viser sig, at Anders har en YouTube-kanal. Den giver ikke rigtig et andet billede af Anders.

Henriette og Claus

Her er vi så i den modsatte ende af skalaen. Jeg er fuldstændig pjattet med Henriette og Claus. Jeg kan ikke forestille mig et sødere par. Hvis bare kærligheden var så simpel, som de ser ud til at behandle den ...

Claus var helt oppe at køre allerede inden brylluppet. Før han overhovedet har mødt Henriette, erklærer han, at han allerede er forelsket. Der er to takes på det:

A. Slap nu af, Claus; det giver ikke mening.
B. Du har lige på forbilledlig vis demonstreret, hvordan forelskelse blot er en irrational fantasi om en anden.

Foto: DR-pressebilleder

Claus er meget åben omkring sin mobning, og han synes at identificere sig gennem det; endda så meget, at hans bryllupstale er bygget op om det. Det kan godt virke som for meget, men man skal samtidig forstå, at dette er en mand, som er kommet ud på den anden side. Han har bearbejdet det nok til, at han kan tale om det uden at være påvirket af det, men endnu ikke nok til, at han kan slippe det. Det er næste skridt, at omdefinere sig selv.

Henriette har det en lille smule svært med Claus’ kiksede humor. Men at Claus står ved den, er et tegn på, at han ikke er bange for at være lidt kikset. Og det er igen et tegn på, at han er kommet ud på den anden side i forhold til mobning.

Men ellers nyder jeg bare at se, hvor dejligt de har det sammen. De bringer håb for menneskeheden.

Desuden...

Henriette er grafisk designer, men burde overveje en karriere som ejendomsmægler: "Jeg bor i en toværelseslejlighed, som er centralt beliggende og tæt på dejlige grønne områder". Hvem taler sådan om deres hjem?
Claus: “Det er ikke så fedt at være alene, for man giver jo ikke blomster til sig selv.” Det er eddermame kært sagt.
Claus har pyntet op til børnefødselsdag, da han modtager Henriette. Ikke så stilfuldt, men han er bare så nuttet!
Alle parrene var glade for deres feriedestination, undtagen Henriette og Claus: "Vi skal simpelthen til Riga..." (skuffelsen lyser ud af Henriette).
Deres største problem er tilsyneladende, at Claus snorker. De finder alle mulige remedier til at få ham til at snorke mindre. Her kunne de måske supplere med et par ørepropper (eller noget vat) til Henriette. Bare et forslag.
Henriette ligner lidt Jennifer Saunders ...

Maja og Frederik

Jeg er seriøst bekymret for, om Frederik overhovedet skulle deltage i et reality-program. Han er ikke blevet mødt med accept af sine følelser fra sine forældre, og nu er han ikke i stand til at udtrykke sig selv, samtidig med at han på paradoksal vis er selvoptaget.

Jeg har for nylig skrevet en artikel om ængstelig personlighedsforstyrrelse, og uden at det er så slemt som de slemme tilfælde, jeg der skriver om, har han nogle af de ængstelige mekanismer: Han er ekstremt ydrestyret; det vil sige, at han er mere optaget af, hvad andre tænker om ham, end han er i stand til at mærke sig selv. Han er bange for at fremstå forkert, hvilket får ham til at være selvudslettende.

Foto: DR-pressebilleder

Og selvudslettende mennesker fremstår kedelige. Man kan ikke mærke dem. De er ikke rigtig til stede.

Maja er en frisk og smilende pige med et stort overskud. Og hun vil Frederik det bedste. Men al hendes energi opsluges af det sorte hul, der er Frederiks manglende selvværd.

Han har ikke en gang overskud til at interessere sig for hende. Kun for, hvad hun synes om ham. Han kan ikke gøre for det, men det er ulykkeligt for begge parter, og jeg synes ikke, man burde caste en person med så store problemer, som han har.

Det er hovedsagen. Men når det er sagt, så kan Majas friskhed også nogle gange spænde ben for hans proces. Hun er hurtig, han er langsom.

Tårngate er et klart eksempel på det. Han vil gerne op i nogle tårne og tager faktisk mod til sig for at udtrykke det, men bliver affejet med det samme af Maja, der ikke ser, at her har han brug for en succesoplevelse med faktisk at mene noget. Han har måske i det hele taget brug for tænkepauser, når han skal tage stilling til noget, hvor han kan håndtere sin frygt for at være forkert og så måske faktisk øve sig i at mærke efter, hvad han selv har lyst til.

Det ville kræve, at Maja tog rollen som en slags terapeut på sig. Men det kan man ikke forlange af hende. Hun er med i et datingprogram, der handler om romantik, ikke om at være sin mands inklusionspædagog. Og i modsætning til Anders er hun ulykkelig og omsorgsfuld i sin måde at trække sig på.

Eksperterne forsøger heldigvis at lave en ‘intimitetsøvelse’ med dem. Men det synes ikke at virke. Frederik skal skubbes mere til at åbne sig, både til at svare på, hvem han selv er, og finde nysgerrigheden i, hvem hun er. Nu er det nok for sent. Hun har lukket hjerteporten.

Man kan ikke forelske sig i en mand uden egenskaber. Og Frederik skal lige et par år mere i terapi, før han er klar til at date. Det er hårdt, men sådan er det.

Desuden...

"Hvad er mere mandigt end doughnuts og fadøl?", spørger Frederik.
Ja, det ved jeg ikke. Det skulle da lige være puder udformet som doughnuts og fadøl.
Maja (glad): “Her bor jeg!”
Frederik: “Ja, det gør du vel”
Maja er faktisk tale/høre-konsulent. Der ligger en joke i, at hun konstant har til opgave at få Frederik til at kommunikere.

Christina og Michael

Jeg troede ikke på deres forhold efter første afsnit, men må sige, at de synes at have fundet en formel, der fungerer forrygende for dem.

Det begyndte virkelig tvivlsomt og lignede en fejltagelse ved brylluppet: En usikker, bekræftelsessyg og kontrollerende kvinde sat sammen med en mand, der knalder alle, han kan komme i nærheden af på Tinder. Det lignede et trafikuheld i slowmotion, der begyndte allerede under bryllupsmiddagen, da han lige vendte blikket væk fra hende for at putte hendes tale i bukselommen og fik den kolde skulder. Senere fremgik det, at hun samme aften fortalte ham, at han ikke var hendes type. Av.

På papiret er de virkelig et dårligt match: Hun er enormt bange for at blive svigtet og overset, hun har et stort bekræftelsesbehov. Han har angiveligt datet 300 kvinder på et år. Det burde ikke kunne fungere.

Men så må jeg sige, at deres måde at bearbejde bryllupsfesten på var nærmest forbilledlig. De tog begge ansvar for deres handlinger og deres sårbarhed. Og lige siden har de haft en fest sammen.

De er en smule overgearede: Måden, de har fart på; måden, de taler om deres kærlighed på; det, at de konstant kalder hinanden for ‘skat.’ Og måske brister kærlighedsboblen. Og så kan det blive grimt, for hun er en drama queen. Men indtil videre ... hold da op.

Foto: DR-pressebilleder

En del af den formel, de har fundet (vi kunne jo kalde den Formel 1), er, at Christina faktisk tilsyneladende elsker at beundre sin mand. Hun føler sig feminin, når hun kan massere hans ego. De pokaler er så fine, motorsport er så spændende. Og ikke nok med det. Hun finder sig i, at han konstant retter på hendes kørsel, og at han bestiller noget tilfældig mad uden at spørge hende. Om dén underdanige rolle kan holde ud over den første forelskelsesfase, kan jeg godt have mine bekymringer om.

Desuden...

Sidste sæson var der en overvældende mængde inspirational quotes på væggene hos deltagerne. I år går Christina next level på den, idet hun eksplicit hylder dem: "Noget, jeg virkelig godt kan lide at have i mit hjem, det er en masse citater", siger hun og tilføjer noget med, at det er godt at blive husket på, at man skal behandle andre ordentligt.
De er overdrevet begejstrede over, at de begge har den samme bil, på karetturen efter brylluppet. Det efterfølges af Michaels udsagn: "Det føles, som om vi har kendt hinanden i mange år." Well, mr. 300-Tinderdates-om-året, når du ikke før har datet nogen i mere end 5 minutter, så det er klart, at en hel eftermiddag med den samme kvinde føles virkelig dybt.
Christina: ”Hvis jeg skal sige, hvordan vi har det på en skala fra 1 til 10, siger jeg 10+."
Den famøse tapas-bestilling viser virkelig, hvor unge de er. De tager den nærmeste turistfælde og bestiller, hvad tjeneren anbefaler uden at forstå, hvad han siger. Og Michael har ikke spist muslinger før. Hvilken uskyld. Er brasekartofler tapas?

Anja og Dennis

De bliver hurtigt oplevet som ‘det kedelige par’, og det hele er da også meget afdæmpet. Så afdæmpet, at Anja efterspørger mere dybde i deres samtaler. Måske skulle hun selv sætte dem i gang? Eller vente til de sidder over for hinanden.

Ellers er deres største konflikt, at Anja gerne vil planlægge lidt mere end Dennis på en ferie.

Men at noget er kedeligt at se på, betyder ikke, at det også er kedeligt for dem selv. De lader til at trives enormt godt i hinandens selskab. Og måske har de bare lyst til at tage den med ro.

Anja & Dennis. (Foto: Nicolas Cosedis)

Men når det er sagt, så har Dennis jo et issue. Han har aldrig haft en kæreste. Han har vejet 118 kg, men har tabt sig radikalt og lever nu vegansk. Spørgsmålet er, om han kan indtræde i rollen som lover boy. Det ser ikke umiddelbart sådan ud, og jeg tror ikke, de har knaldet, men glem ikke solstrålehistorien med Michael fra sidste år, der var jomfru med lavt selvværd og stadig er gift med Kathrine.

Desuden...

Jeg forstår ikke Dennis’ skæg. Eller hans orange cykelbukser. Men det er nok bare mig.
Hvis Henriette taler som en ejendomsmægler, så taler Anja som den marketingtype, hun er, idet hun benævner Dennis’ personlige egenskaber som “kompetencer.”

Andet

Psykolog-Mettes undercut-frisure deler vandene. Jeg har det fint med den. Det er i øvrigt hendes veninde, der har klippet hende.
Gert Martin Hald kører den minimalistiske boligindretning i sin luksusvilla. Tilsyneladende består hans stuemøblement af en stol, en arecapalme og en brændeovn. Meget stilfuldt, men kan man bo sådan?
Igen vælger tilrettelæggerne at lade Gert Martin Hald sige de mest banale ting: “Når man flytter sammen, bliver det tydeligt, at man gør tingene på forskellige måder.”
Præsten til en af deltagerne: "Kender du det program, der hedder Gift ved første blik?"
Øh, du mener det program, JEG HAR MELDT MIG TIL OG NU DELTAGER I?
Det er tankevækkende, at alle deltagerne før brylluppet var mere bange for at blive afvist end at blive skuffet.