Sleb du din sjæl i sommerferien?

Okay. Svar lige heelt ærligt. Lå din sommerbog som en død skildpadde i kufferten? Brugt du den kun til at smække langsomme myg? Drak du dig fuld, når du skulle føle dyb kærlighed for latinamerikanske nobelpristagere? Fangede du Pokemon når du skulle forstå en dysfunktionel familie i Serbien? Hvis ja , så er du en ussel, sløv, isspisende fuldebøtte og en sommerslubbert. For at give dit usle og slappe skodselv endnu mere dårlig samvittighed, så var der rent faktisk nogle retskafne mennesker, som brugte deres ferie på at blive klogere. Her er de. Du kan selv komme med næste gang, hvis du vælger visdommens evigt lysende, men snævre, vej. Det er rent faktisk sexet. For som Jon Waters engang skrev: “If you go home with somebody, and they don't have books, don't fuck 'em!”

Stig Hjarvard, medieforsker, KUA

Jeg var i Japan i juni, så jeg fik lyst til at læse om landet. David Mitchells historiske roman 'Jacob de Zoets tusind efterår' giver en stærkt medrivende, indsigtsfuld og sprogligt veloplagt skildring af hollandske kolonisters møde med et lukket Japan. Den handler nærmest om alt, fra fødsler til politik, fra racisme til spionage, fra lukkede klostre til videnskabelig søgen efter sandheden. Farverig i ordets bedste forstand!

Ditte Giese, journalist, Politiken

Denne sommer har jeg læst novellesamlingen 'Ingen hører til her mere end dig' af Miranda July. Jeg var meget begejstret for hendes debutroman 'Den første onde mand' og kan varmt anbefale hendes noveller, som er små fortællinger om absurde mennesker.

Dernæst fortsatte jeg med Martin Kongstads samling af Tisvilde-tekster, som jeg læste efter at have tilbragt uge 29 i en forstad til Tisvilde. Jeg var godt underholdt, selvom jeg aldrig selv har opdaget alle de der koder, som Kongstad opremser for sommerhusbyen, med slidte badekåber, landbrød og hemmelige kantarel-steder.

Nu prøver jeg i den mere alvorlige ende at læse 'Mor' af Maja Lucas, om det kæmpe tabu det er ikke at føle stor kærlighed for sit barn med det samme. Den er lidt tung, så jeg overvejer at hoppe over i 'Gennemblødt' af menstruationsnørderne Maja Nyvang og Sine Cecilie Laub for lige selv at kunne vurdere, hvorfor folk flippede så meget ud ved udgivelsen af en historisk gennemgang og analyse af kvinders menstruation.

Ask Agger, direktør, Workz

Feriens store læseoplevelse er den sproglige rottweiler James Ellroys 'Perfidia'. Har altid haft en svaghed for noir-genren og særligt Ellroy, der i denne opfølger til den storsælgende LA-kvartet i vanlig suveræn stil løfter arven efter Dashiell Hammett. Bogen udspiller sig i LA i dagene efter angrebet på Pearl Harbour i 1941, hvor tusindvis af amerikanere med japanske rødder blev forfulgt og interneret. Et nedslag i et historisk øjeblik præget af accelererende frygt, nationalisme og racisme.

Jeg læste bogen på et amerikansk hotelværelse midt under konventerne i den amerikanske valgkamp, og på magisk vis blev 'Perfidia' for mig til en skarp kommentar til alt, hvad der er galt i USA og vor tid. Kan varmt anbefales, både for den sproglige ekvilibrisme, de skarpe plotlinjer og de politiske nyrestød.

Trine-Maria Kristensen

Jeg læser altid meget i ferien, helst skønlitteratur, og da jeg var syg det meste af denne ferie, fik jeg læst mere end normalt 'En mand der hedder Ove' af Fredrik Backman, som jeg synes var morsom og rørende og godt skrevet.

Jeg fik også læst Kaspar Colling Nielsens 'Den Danske Borgerkrig', hvor jeg ikke rigtigt kunne tro på krigens rædsler i de jyske landsbyer. Men som jeg alligevel godt kunne lide, fordi der var en hund med i stamcelleprogrammet, som var +350 år gammel, og fordi der var en fortælling med om verden set fra en tomats synspunkt.

Jeg læste også alle fire Napoliromaner af Elena Ferrante, som har fået fantastiske anmeldelser. Jeg synes, de var opslugende - men alligevel irriterede de mig også lidt - måske fordi fortælleren simpelthen er for stræbsom og ambitiøs og for knyttet til både sit rå og hårde barndomskvarter og sin veninde, som hun insisterer på er genial, selvom hun hele tiden træffer forkerte valg eller bare ikke virker særligt elskværdig. Måske var jeg bare for syg til at sætte pris på de knudrede relationer:-)

Den foreløbigt bedste læseoplevelse er 'City on Fire' af Garth Risk Hallberg, men den er på +500 sider, så jeg er ikke blevet færdig endnu. Alle mine fagbøger har jeg båret rundt på min Kindle hele sommeren uden at komme i gang. Jeg skal helt sikkert læse Kevin Kelly 'The Inevitable: Understanding the 12 Technological Forces That Will Shape Our Future', så snart min fire uger lange ferie er slut.

Dorte Krogsgaard, vært, P1 Morgen

Min ferie er først lige startet. De første dage har jeg tilbragt i en liggestol på Bornholm med earplugs og podcasts i ørerne. Har genhørt de sommergæstudsendelser, jeg selv har produceret på P1 denne sommer - for at pudse disciplinen af - og lyttet med på de sommergæster, min kollega Pia Røn har talt med, efter at min ferie begyndte. Det bliver ikke til så meget læsning, men mere lytning.

Planlægger i bornholmer-liggestolen de kommende uger at kaste mig over en stribe klassikere, genfortalt på podcast af danske forfattere, blandt andet genfortæller Merete Pryds Helle mit ungdomsminde 'Alexandria-kvartetten' - jeg elskede de bøger, da jeg var i tyverne, ser frem til en genopfriskning og håber, de stadig holder.

Jo, en enkelt old school papirbog har jeg gang i: 'Tarme med charme' af tyske Giulia Enders. Genialt underholdende videnskabsformidling.

Og så venter også Elena Ferrantes bøger, som alle roser, og som jeg efterhånden må være den sidste, der læser.

Mette Lundorf, kommunikationschef

Min sommer har været dejlig lang og fyldt med jordbær, solskin, badeture og afslapning i et tempo, der næsten nærmer sig konstant hvilepuls. Men der blev tid til at få læst Grechen Rubins 'Better than Before', som bl.a. har resulteret i et Jawbone armbånd - meget, meget spændende gadget, man kan nørde med i lang tid i stedet for at læse 'Krig og fred'.

Godt, at der er en lang, mørk vinter lige om hjørnet til al den læsning, man ikke nåede i sommerferien!

Moussa Mchangama, redaktør på magasinet Cover

Jeg havde ikke fået planlagt den store ferielæsning, men noget af det mest tilfredsstillende for mig i min ferie er at ligge i solen under æbletræet i min kolonihave med en kop kaffe og starte og færdiggøre en bog den samme dag. Det føles så godt at smække den i, og så er det ligesom det, man har opnået den dag - det er lidt den ultimative luksus.

Til det formål var jeg denne sommer glad for Kaspar Colling NIelsens 'Mount København', der er en fabulerende fortælling om København i et ret fascinerende fremtidsscenarie. Starter man i morgensolen, passer det vist cirka ret godt med, at man kan være færdig, når gæsterne banker på havelågen med en flaske rosé under armen sidst på dagen.

Morten Gade, digital direktør, Kontrapunkt

Jeg fik læst Knausgård. Og selvom jeg var på Bornholm, fik jeg ikke læst mere end halvdelen af Dennis Gade Kofods 'Nancy' (Dennis Gade Kofod er fra Bornholm. Red.).

Min bedste læseoplevelse havde jeg imidlertid ikke alene. Og det er glædeligt, for det var en bog, der vækkede hele følelsesregistret: Sorg og lykke, angst og lettelse, vrede og frustration, og så den vidunderlige eskapistiske glæde, som de bedste bøger beriger os med: 'Ronja Røverdatter'. Jeg er faktisk ikke færdig med den, og ved ikke, om jeg nogensinde bliver det. For vi er i gang med at læse den højt for fjerde gang denne sommer. Som Astrid Lindgren har sagt: Børn skaber mirakler, når de læser bøger.

Annegrethe Rasmussen, chefredaktør, POV International

Når jeg anbefaler sommerbøger (før feriens start) er det altid bøger, jeg allerede har læst, og som jeg derfor med god samvittighed kan fortælle andre, at de bør læse.

Hvad mig selv angår, kan jeg med sindsro erkende, at jeg normalt aldrig får læst en linje i min sommerferie - for mine ferier bliver altid brugt til at arbejde også.

Men da jeg flyver en del, er der trods alt af og til plads til at mase en enkel roman ind. Og det skete også på en af mine tre ture hen over Atlanterhavet i år. Derfor kan jeg ærligt sige, at jeg varmt anbefaler den nyeste krimi fra Lone Theils: "Den blå digters kone":

Udgangspunktet eller rammen for fortællingen er sørgeligt aktuelt (flygtningesituationen og politisk forfølgelse) og plottet med en kvinde, der forsvinder på mystisk vis (med tråde tilbage til både hjemlandet og Londons internationale farmaceutiske underverden) er både troværdigt realistisk og godt skruet sammen.

Spændingen holder helt frem til sidste kapitel, så hvad kan man ønske sig mere? Og da der er masser af sommer tilbage, kan man roligt gå i boghandlen.

Marcus Rubin, korrespondent, Politiken

Sommeren 2016 blev ikke en stor læsesommer. Kombinationen af ferie med børn, venner, for meget rosé og højskole knækkede de mest ambitiøse planer. Håbet om at få suget mig helt ned i den finske borgerkrig med Kjell Westös 'Der hvor vi gik engang' blev ikke opfyldt, jeg gik sur i alle personerne og fik aldrig flow.

Så det blev non-fiction, der sejrede i form af Tom Buk-Swientys biografi om Kaptajn Dinesen, et herligt værk om verden af i går og et godt reality-check, hvis man synes, at man lever i vilde tider og udfordrer sig selv. Dinesen var vildere.

Og lige så vilde er - på en ganske anden måde - mormonerne, hvis forbløffende historie, jeg fik udfoldet ved langt om længe at få læst Jon Krakauers 'Under the Banner of Heaven' om mormonske fundamentalister. Det er crazy shit. Muslimerne har ikke monopol på ekstremisme - og Krakauer er en forrygende fortæller.

Flemming Holm, cand.mag, partner og kreativ direktør i Zupa

Jeg havde egentlig planlagt, at læsningen i sommerferien skulle være så let fordøjelig som muligt. Efter nogle stressende uger i reklamebranchen lige op til ferien, så blev Fred Vargas Den barmhjertige guillotine puttet i kufferten – og kufferten røg i bilen sammen med alverdens campingudstyr. Og dét er meget.

Vi landede i Alsace i fin stil med telt og campingstole og skænkede den første pastis. Og så fik Adamsberg i vanlig medrivende stil lynhurtigt opklaret de tilsyneladende selvmord. Med to ugers ferie tilbage måtte jeg låne en bog af min kone. Og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. Den fine, feminine Grand Final i Gøglerbranchen af Kerstin Ekman er ikke bare vildt velskrevet og fint komponeret - den giver også et finurligt og intenst indblik i den litterære gøglerbranche.

Lillemor Troj er officielt en succesfuld og smuk forfatter, men hun er blot ansigtet udadtil. Det er nemlig Babba, en helt anden og noget mere grovkornet kvinde, der har skrevet hvert eneste ord i hele forfatterskabet. Og bogen starter med, at Lillemor modtager et manuskript, der handler om Lillemor. Selve afsløringen af deres bedrag. Det truer Lillemors berømte facade-liv, hvor hun også er blevet en del af det svenske akademi. Herfra forløber det elegant med tidsspring fra 1950erne til i dag.

Man kan sagtens læse om gøglerbranchen uden at være i reklamebranchen eller i litterære kredse – men det hjælper.

Lars Konzack, multimedieforsker, IVA

Her til sommer fik jeg læst 'This Is Why We Can't Have Nice Things' af Whitney Phillips. Det er en glimrende indføring i 4chan, memes og trolling. Jeg ville have læst lidt mere, men som far til to tween-piger, fik jeg ikke så meget tid til det. Og ja, så fik jeg også spillet lidt Pokémon Go.

Anna Ebbesen, kommunikationschef, Red Associates

Min sommerlæsning var præget af endt barsel og arbejdsliv, så jeg er kun kommet igennem en af bøgerne på listen indtil videre. Jeg sagde ja til at være censor på et speciale, der ser nærmere på ISIS' kommunikation, så jeg endte med at læse en del mere om terror end om det amerikanske valg. En af artiklerne, der stak ud, var en fra The New Yorker om ISIS' brug af poesi - “poetry provides a window onto the movement talking to itself. It is in verse that militants most clearly articulate the fantasy life of jihad.”

Og så en stak børnebøger. Vil klart anbefale 'Kaj er Farlig', Vuf-bogen og 'Peek-a Who?' til andre babyer på 6-7 måneder - der skraldgrines, når de åbnes :-)

Jakob Sand Kirk, Stabschef LO.

Det er i sandhed en politisk spændende tid. Mange steder er der en voksende kløft mellem magt- og meningseliten på den ene side og de brede befolkningsgrupper på den anden side. Som så ofte ses tendensen i sin mest ekstreme form i USA. Det inspirerede til to af mine sommerbøger, et forklaringsbidrag og en erindring om de gode gamle dages politikere:

'Listen, Liberal' af Thomas Frank sætter fokus på, hvordan "folkets parti" er blevet de veluddannede 10 procents parti, hvis vigtigste fokus er innovation, investeringer og uddannelsesmuligheder for de talentfulde - og ikke for de mange. Eliten har svigtet folket, der i vrede og frustration vender sig mod alternativer til systempolitikerne.

I klassikeren '13 Days' fortæller Robert Kennedy om sin oplevelse af Cubakrisen. Det er en gribende påmindelse om, at politik kan være stor og betydningsfuld, og at det ikke er lige meget, hvilke politikere vi vælger.

Brian Due, adjunkt og ph.d, KUA

Jeg havde selvfølgelig bøgerne med rundt i rygsækken, men hver gang der var tid, var der alligevel ikke tid. Hvilket var fint nok. Men jeg fik dog læst det meste af en gammel, sociologisk antologi fra 1974 af Roy Turner: 'Ethnomethodology'. I den er blandt andet det fantastiske kapitel af Ryave & Schenkein om, hvordan folk går blandt hinanden: 'Notes on the art of Walking'. At gå og navigere er yderst normalt, men langt mere komplekst end man lige tror, og udførelsen er en social bedrift, der kommunikerer langt mere end man lige tror.

Runa Sabroe, programleder DDC

Størstedelen af min ferie blev tilbragt i stærk sol under en strandparasol på en Italiensk ø ikke langt fra Napoli. Der var Ella Ferrantes 'Historien om et nyt navn ', som er andet bind af hendes Napoli-firebindsværk, det perfekte match. Med stor litterær overbevisning beskriver Ferrantes på én gang to veninders udvikling i de tidlige ungdomsår, tidsånden og livet i det fattige Napoli.

Den er rørende i al sin enkelhed, underholdende og viser, at detaljer om to liv faktisk kan tegne et portræt af en hel generation. Og så var det en stor bonus, at det iltre temperament, saft og kraft som bogen portrætterer i to familier, også var til stede live lige foran mig i det italienske ferieparadis.

Kristoffer Dahy Ernst, partner, Double

Jeg har læst Morten Pape og Martin Kongstad, i den rækkefølge, som en slags bevægelse fra samfundets dybeste bund i Urbanplanen til dets højeste top i Tisvilde. Begge bøger er gode på hver sin måde. ‘Planen' sætter sig i kroppen som et problem, der ikke vil gå væk, uanset hvor hårdt man klemmer øjnene sammen og prøver at glemme, mens ‘Tisvilde' er i den mere letbenede ende, hvor man diskuterer, om vinen skal være Jura eller Loire, mens man spiser skaldyr og kigger på naboens hustru. Hver bog til sit humør.

Pape kom fuldstændig bag på mig og var et uhyggeligt og dybt, dybt deprimerende kig ind i en verden, hvor der altid er gråvejr og aldrig rosé. Jeg tror, persongalleriet fra Tisvilde-bogen ville forstå verden bedre, hvis de stiftede bekendtskab med karaktererne i Planen end omvendt.