|
|
Din guide til konceptet Bullet Journal
Den analoge hjælp til det distraherede sind

Bullet Journals har det sidste års tid taget de sociale medier med storm, hvor #bulletjournal tilknyttes over 2 millioner forskellige posts på eksempelvis Instagram. Det er den analoge metode til ro og orden i den digitale tidsalder, hvor kreative sjæle kan kombinere de praktiske gøremål med kreative, visuelle udtryk i én samlet bog. Fænomenet sætter den traditionelle, gamle kalender på spidsen og giver den en tiltrængt, farverig makeover. Foto: Emma Slebsager

Notesbøger, der på smuk og kunstnerisk vis indeholder to-do-lister, kalendere og noter, er populære i en sådan grad, at notesbogs-producenterne kan mærke det på salget. Det handler om de såkaldte Bullet Journals, der hjælper med at skabe overblik og fokus i en hæsblæsende hverdag. Line Hviid er din guide igennem Bullet Journals' kreative og kunstneriske verden.

En bølge af notesbøger

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv stødte på konceptet ”Bullet Journal”. Til gengæld kan jeg godt huske, at jeg lavede min første såkaldte ‘Daily Log’ den 12. september 2016. Jeg har  som man siger  ikke set mig tilbage siden. Det er der en hel masse andre mennesker, der tilsyneladende heller ikke har, for Bullet Journal-fænomenet buldrer derudaf i en sådan grad, at du i dag får mere end 2 millioner(!) opslag på Instagram, hvis du vover at klikke på hashtagget #bulletjournal.

 

Men vent, hvad er en ‘Bullet Journal’, spørger du måske?

 

Basalt set er det en helt almindelig notesbog, der fungerer som en klon mellem en kalender, en to-do-liste og en dagbog. Dog foregår det hele i punktopstillinger, som du fylder din notesbog med, side for side  modsat f.eks. lange tekster i en dagbog og fortrykte sider i en kalender. Måske indeholder din Bullet Journal også tracking af vaner og helt almindelige noter, og du bruger den højst sandsynligt anderledes end din nabo. I og med, at du selv udfylder den side for side, bestemmer du også selv, hvordan den skal bygges op, og dermed, hvordan den fungerer for lige netop dig.

 

Bullet Journals er et analogt fænomen i en digital verden. For nogle er de smukke og farverige. For andre er de ganske simpelt praktiske. Foto: Line Hviid

 

Det var den lavpraktiske forklaring. Svinger vi os op på de højere nagler, handler en Bullet Journal om at ‘registrere fortiden, organisere nutiden og forberede sig på fremtiden’ for nu at oversætte frit fra fænomenets skaber, Ryder Carroll, når han selv forklarer, hvad meningen med galskaben er.

 

Caroll er en digital product-designer fra Brooklyn, der udviklede Bullet Journal-metoden for at hjælpe sig selv. Med en ADHD-diagnose i bagagen fik han at vide, at han ville få lettere ved at lære, hvis han tog noter. Der var bare ingen, der fortalte ham, hvordan han skulle gribe note-projektet an. Derfor gik han langsomt og stædigt i gang med at udvikle sit eget system.

 

Bullet Journal-metoden er altså skræddersyet til at hjælpe et let distraherbart sind med at fokusere. I disse tider er sådan en udfordring næppe forbeholdt mennesker med ADHD, og det er nok her, vi skal finde en væsentlig del af forklaringen bag den buldrende udbredelse.

 

I mange år holdt Caroll ellers systemet for sig selv. Eller rettere, så gik der en del år, før han fortalte andre om det. Der skulle en kollega og en frustreret bryllupsplanlægning til, før han delte sine metoder med et andet menneske. Først flere år senere fandt han på at lave et website om Bullet Journal-metoden, og så begyndte det pludselig at gå stærkt. Sitet gik viralt, og forbløffet så han til fra sidelinjen, mens der opstod et helt fællesskab omkring bulletjournaling (ja, det er blevet et verbum). I dag er websitet udvidet til en fuldbyrdet forretning, og det overrasker dig sikkert ikke, at Caroll nu har en bog på vej om metoden.

 

Griber man sin Bullet Journal traditionelt an, bygger man den op med fire komponenter: Index, Future Log, Monthly Log og Daily Log. Foto: Line Hviid

 

How to bulletjournal

Jeg bliver ved med at nævne ‘metoden’, så måske er det på tide, at jeg mere detaljeret forklarer, hvordan man bruger en Bullet Journal. Eller rettere: Hvordan Caroll bruger en Bullet Journal  den originale metode, om du vil. For som sagt er en af pointerne, at man tilpasser sin Bullet Journal efter forgodtbefindende. Jeg gør det såmænd selv lidt anderledes end Caroll, eftersom jeg er til ugeplanlægning og Kanban-boards.

 

En Bullet Journal hedder Bullet Journal, fordi du som sagt ikke skriver lange tekster i den, men i stedet laver punktopstillinger. Opgaver markeres med en prik  en ‘bullet’, mens kalenderbegivenheder er en lille cirkel, og noter har en bindestreg. Hvis du følger Carolls tegnsystem og ikke opfinder dit eget, forstås.

 

En original Bullet Journal består af fire komponenter:

●      Et indeks (med henvisninger til, hvor man kan finde hvad i notesbogen)

●      Overblik over de kommende måneder (’Future Log’)

●      Oversigt over indeværende måned (‘Monthly Log’)

●      Dagen i dag (‘Daily Log’).

 

Som sagt bruger man helt almindelige notesbøger til Bullet Journals, så de her komponenter er nogle, du selv fører ind på siderne. Du starter i den ene ende af notesbogen og udfylder løbende, side for side. Future Log er dit overblik over alle vigtige ting, du skal nå og huske i de kommende måneder.

 

Når en ny måned begynder, rykker du månedens opgaver fra Future Log over i Monthly Log. Det er den disciplin, Caroll kalder ‘migrating’. På første ledige side efter Monthly Log laver du din første Daily Log, hvortil du overfører dagens aktuelle bullets. I takt med, at dagen skrider fremad, krydser du opgaver af, nedfælder noter og tilføjer nye opgaver. Dagen efter fortsætter du med en ny Daily Log, og når måneden er forbi, er det tid til at lave en ny Monthly Log.

 

Her kommer vi til en af de særligt smarte ting ved en Bullet Journal. Med mindre du er et helt særligt supermenneske, så vil der i dine mange Daily Logs være opgaver, du ikke har krydset af. Spørgsmålet er nu, om opgaverne skal føres frem til den nye måned, om de skal føres tilbage til Future Log, eller om nogle ligefrem skal droppes. På den måde tvinger bulletjournaling dig til at reflektere over, hvordan du bruger din tid.

 

Er du stadig forvirret, kan jeg varmt anbefale, at se Carolls egen præsentationsvideo her, hvor man får lov til at kigge med over skulderen og dermed se, hvad der foregår på siderne i notesbogen:

 

Caroll præsenterer i denne video, hvordan man kommer i gang med en Bullet Journal.

 

Hvad er det, Bullet Journals kan?

Bullet Journals er kendte for at være smukke og farvelagte, men som det fremgår, er det ikke pointen med dem. Hvis du tror, at din Bullet Journal kun er en Bullet Journal, hvis den er æstetisk lækker, har du misforstået konceptet. Som du kan se af introduktionsvideoen, er den originale Bullet Journal temmelig skrabet og minimalistisk.

 

En Bullet Journal er fed, fordi den:

●      fremtvinger refleksion over, hvad du bruger din tid på.

●      gør det let at fokusere, eftersom den ikke har notifikationer og netadgang, der kan løbe af med din opmærksomhed.

●      giver en taktil oplevelse. Du både husker og lærer bedre, når du skriver i hånden – og sørme, om du ikke også er mere innovativ.

●      er fleksibel, da du kan bruge den, som det passer dig  modsat en app, der aldrig helt fungerer, som du gerne vil have det (eller er det bare mig?).

●      kan bruges til tracking, når du fx vil ændre vaner. Apropos fleksibiliteten har Bullet Journals vist sig at være forrygende til skræddersyede og über-cool trackere til registrering af hvad som helst.

●      løber ikke tør for batteri, fungerer altid, når du åbner den, og glemmer ikke at gemme det, du har skrevet, fordi der var en midlertidig bøvs i systemet.

 

En Bullet Journal har i sagens natur også sine ulemper: Copy-/paste-funktionen er fx helt til grin, der findes ingen formelle integrationer med andre systemer, og arkivet fylder ad helvede til. Det digitale har rettere sagt nogle fordele, som det analoge trods alt ikke kan hamle op med (hvilket jeg i sommer fik mig en længere snak med min bedre halvdel om).

 

For mig er den primære fordel ved en BuJo  som notesbøgerne sådan lidt kærligt bliver kaldt  et dagligt ‘moment of zen’. I hverdagen arbejder jeg med ledelse, processer og projektledelse i en digital virksomhed, og når jeg holder fri, har jeg det guddødeme med at pusle med mit eget private webprojekt. Ligesom så mange andre har jeg med andre ord en dagligdag, hvor jeg glor rigtig meget på skærme, og hvor alt bimler og bamler om ørerne på mig.

 

Emma Slebsager er en anden dansk blogger, der har kastet sin kærlighed over konceptet Bullet Journal. Se hendes blogindlæg om hendes eget take på konceptet ved at klikke her. Foto: Emma Slebsager

 

 

Inden jeg forelskede mig i Bullet Journal-konceptet, brugte jeg en app til at holde styr på dagens private gøremål. Jeg kan godt lide at slutte hver dag af med få styr på, hvad der skal ske i morgen, og dermed afsluttede jeg automatisk dagen foran endnu en skærm, der muntert sendte blåt lys ind i fjæset på mig. Det var ikke en optimal situation for en, der kæmper med søvnproblemer og i øvrigt bliver småstresset af at dimse med skærme i de sene aftentimer.

 

Da jeg i stedet gik over til en Bullet Journal, blev min aftenrutine på mirakuløs vis forvandlet til det her hyggelige og afslappede øjeblik, hvor der ikke er andet end mig, min notesbog og mine tusser. Og tro nu ikke, at jeg sidder der og doodler i flere timer. Min BuJo-rutine er i dag så optimeret, at det maksimalt tager 5 minutter at blive klar til i morgen, hvor jeg dog om søndagen tager mig lidt mere tid, fordi jeg skal gøre klar til en ny uge. Begge dele udgør vidunderlige og rolige øjeblikke.

 

Til gengæld er det ikke lykkedes mig at få Bullet Journal-konceptet til at fungere i min arbejdsdag. Jeg har ellers flere gange taget tilløb til at bruge metoden til mine arbejdsopgaver, når jeg nu er så glad for konceptet, men hver gang har jeg givet op, inden jeg kom rigtigt i gang. Mit daglige arbejde lader til at have for mange detaljer og for komplekse forviklinger til, at jeg kan få det til at fungere i praksis. Eller også har jeg bare ikke forstået at kombinere en Bullet Journal med mine mange digitale værktøjer? Hvis nogen derude har knækket nødden, hører jeg gerne fra dem!

 

Det startede knap så kønt og endte med et næsten monokromt look. Du kigger her på en side fra min første Bullet Journal (til venstre) sammenlignet med en side fra min aktuelle BuJo (til højre). Foto: Line Hviid.

 

Kom godt i gang

Du er nu fuldstændig solgt og vil gerne i gang med din første Bullet Journal? Fedt, her er, hvad du IKKE (jeg gentager: i-k-k-e) skal gøre. Du starter nemlig ikke med den fineste og lækreste notesbog, du kan opstøve, hvor fristende det end måtte være. Din første Bullet Journal er nemlig et eksperiment, hvor du hele tiden laver om og gør tingene anderledes, og dét er lettere at gennemføre, hvis det hele i forvejen er lidt rodet. Modsat kønt, perfekt og Instagram-venligt.

 

I din lidet bemærkelsesværdige notesbog starter du med at følge Carolls metode til punkt og prikke. Her vil du hurtigt opdage, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer for lige netop dig. Det er så her, du begynder at eksperimentere og finde frem til din egen version af bulletjournaling. Måske leger du også med forskellige looks til skidtet  med mindre du bare går med ‘råt, skrabet og minimalistisk’-looket, som altså er mere originalt end alle farveladerne, du finder på Instagram.

 

Først herefter er du moden til at bruge en lækker notesbog som din Bullet Journal. De mest brugte notesbøger er fra LEUCHTTURM1917 og Moleskin  begge med prikket papir, fordi det både giver fleksibilitet og hjælper dig med at lave nogenlunde lige linjer. Caroll har sågar i dag allieret sig med LEUCHTTURM1917, der nu producerer specialdesignede Bullet Journal-notesbøger, så måske er det sådan en, du skal have ...

 

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til Bullet Journals. De kan være detaljerede, farverige eller minimalistisk, det er helt op til skaberen selv. Foto: Emma Slebsager

 

Scenen og notesbogen er hermed din.

Go’ fornøjelse!

Relaterede artikler

Giver du din kone drageføde? - Det danske sprog er fattigt. Vi mangler ord for sindssygt mange situationer. Men så er det heldigt, vi kan låne fra alle...
Lykken er en prototype - Silicon Valley har altid haft en umættelig lyst til at løse verdens store og små problemer. Nu er tiden så kommet til me...
Vi skal samle på ord der skinner af betydning - Er vores ordforråd blevet affortryllet - eller er vi bare blevet så dygtige til systemisk tænkning, at vi må bruge smile...
Powerboost din procesfacilitering - Succesfuld forandring kræver et ærligt rum. Og ægte involvering af deltagerne, så de flytter sig, uanset om det gælder s...
Du er din T-shirt - Vi kender den. Vi ejer alle sammen mindst én. T-shirten. Dette stykke beklædning er alle vegne og kan stort set alting: ...
Sådan skriver du en god praktikrapport - Din praktikperiode nærmer sig sin afslutning. Du har nydt det, har fået spændende udfordringer, kun lavet kaffe og hente...
Dit skrivebord er dit brand - Vakler du mellem Lalique-brevpresseren til 1.100 pund, et humoristisk tøjdyr eller en udstoppet elefant? Kforum guider ...
Lad de digitale platforme være dine filmklippere - Vi ved alle, at YouTube er til video, Instagram er til billeder og video, Pinterest er til billeder og video, Facebook e...
Derfor hader vi Comic Sans! - Der er mange debatter, der kan dele vandene. Hvilken vej skal toiletrullen vende? Hører ananas overhovedet til på pizza?...
De knaser, krøller og hvisker dig til ro - ”Danske Tine hvisker til en million verden over” og ”Det hjælper at hviske i søvn”. Hviskekommunikation, en underart af ...

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

64 JOB

Brand Marketing Manager

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 1. december

Brand & Design Manager

Frist: 26. november kl. 10.15

Sprog- og kommunikationsmedarbejder

Frist: 28. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.