Giftige dilemmaer kræver ny kommunikation
Konflikten mellem Kina og Taiwan kan blive næste store geopolitiske krise efter Ukraine-krigen. Det udfordrer danske virksomheder, som ikke har nemme løsninger på, hvad de skal gøre. Den type dilemma-kommunikation bliver hyppigere og kræver et nyt beredskab fra virksomhederne, vurderer CBS-professor Thomas Ritter.
Før Ukraine-krigen er afsluttet, er en ny og eksplosiv invasion måske på vej, fordi konflikten mellem Kina og Taiwan trapper op.
Det får flere danske virksomheder til at overveje at trække sig fra Kina, skriver Finans.
”Vi er bange for, at Kina er på randen af at invadere Taiwan. Der er en risiko ved, at der kan komme samme sanktioner mod Kina som mod Rusland. Det er superkritisk,” siger Rasmus Kastrup, adm. direktør og stifter af højttalervirksomheden Lemus, til Finans.
Virksomhedernes opmærksomhed på geopolitiske krudttønder er blevet større efter Ruslands invasion af Ukraine, mener Thomas Ritter, der er professor på CBS og en del af handelshøjskolens nye CBS Leadership Centre, hvor han har fokus på strategiske dilemmaer.
”Efter Ruslands invasion af Ukraine, er den logiske konsekvens at se på, hvad den næste konflikt bliver, og den er allerede i gang i Kina,” siger han.
Havner ofte i dilemmaer
Også på andre områder tårner udfordringerne sig op for virksomheder i Kina, og det er et ”giftigt dilemma”, som stiller nye krav til, hvordan de strategisk håndterer dem og deres kommunikation.
”Det er tiltagende risikabelt at være der på grund af konflikten med Taiwan, men virksomheders omdømme bliver også presset af andre årsager,” siger Thomas Ritter med henvisning til datasikkerhed, menneskerettigheder og muligheden for at styret blander sig i virksomhedens forhold.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og Jørgen Huno Rasmussen, tidligere topchef i FLSmidth og tidligere formand for Tryg og Lundbeckfonden, er blandt dem, der opfordrer til en snarlig exit fra Kina.
Samtidig har mange danske virksomheder kastet enorme ressourcer ind i at opbygge deres tilstedeværelse i Kina, fordi produktionen er billig, og det er et kæmpe marked.
Dermed står toplederne og deres rådgivere i vanskelige overvejelser.
”Det er ikke noget nyt, at topledere har dilemmaer, men det nye er, at de oftere havner i dilemmaer end tidligere,” siger Thomas Ritter.
Traditionel krisehåndtering virker ikke
Samtidig er omverdenens krav til, hvordan virksomheder håndterer dilemmaerne, og kommunikerer om dem, også blevet større. Det skal virksomheder tage højde for både i deres strategiarbejde og i kommunikationen omkring det, mener Thomas Ritter.
”Den gamle måde at håndtere en potentiel krise var at lave en masse analyser, der kunne give svaret på, hvordan man skulle håndtere den," siger han og tilføjer:
"Vi skal stadig lave analyser, men i stigende grad kortlægge og analysere strategiske dilemmaer, hvor det ikke handler om at vælge den ene rigtige løsning, men at vælge mellem to gode eller to dårlige løsninger.”
Hvordan håndterer man det som topleder og rådgiver til topledelsen?
”Min første pointe er, at du skal anerkende, at du har et dilemma, hvor man er presset mod væggen og taber noget, uanset hvad man gør,” siger Thomas Ritter og tilføjer:
”Først der kan en fornuftig diskussion begynde, for ingen kan trylle et dilemma væk, så vi skal ind i det spor, der handler om dilemma-beslutninger og -kommunikation.”
Topledere går på "listefødder"
Indtil videre går danske topchefer fra erhvervsklenodier som A. P. Møller-Mærsk, Danfoss, Carlsberg, Novo Nordisk og Lego dog ”på listefødder, når det handler om etiske dilemmaer i Kina,” ifølge en rundspørge, Børsens Niels Lunde har lavet.
”Når du har så stort et dilemma, vil mange virksomheder gerne holde kortene tæt ind til kroppen. For konsekvenserne bliver hårde, uanset hvilken beslutning, de træffer,” siger Thomas Ritter og tilføjer:
”Men i en transparent verden, kan man invitere andre relevante parter ind i at forstå dilemmaet.”
En af de parter er den brede befolkning. Selv for B2B-virksomheder er opfattelsen af dem vigtig, når det gælder alt fra rekruttering til politisk opbakning.
Medierne spiller en rolle for at hjælper offentligheden med at forstå, hvad der er på spil for virksomhederne, men den opgave løfter de ikke altid, mener Thomas Ritter.
”Jeg er tosset over, hvordan man i dele af pressen og på sociale medier behandler nogle af de virksomheder, som skal afskrive flere milliarder, når de forlader Rusland. Det er ikke en nem beslutning eller handling.”
Én type kommunikation er ikke nok
Omvendt er de færreste virksomheder lykkedes med at forklare, hvorfor det tager tid at forlade Rusland på en måde, så det vækker bred opbakning.
”En teknisk gennemgang af årsagerne kan være rigtig nok, men når folk forventer en mere emotionel reaktion, så er det ikke nok,” siger Thomas Ritter.
En kortlægning af virksomhedens dilemma kan afdække, hvordan den skal kommunikere til forskellige interessenter, mener han.
”Måske er der en super ideologisk aktivistgruppe, som ikke har noget at tabe på deres kritik i det ene hjørne og nogle investorer der vil beskytte værdierne i det andet hjørne,” siger han og tilføjer:
”En forklaring kan virke god for den ene interessentgruppe, men slet ikke passe til en anden interessentgruppe, så dilemmaer handler også om ren kommunikation.”
En afstemning på LinkedIn, som Finans har lavet, peger på, at hovedparten af de over 400 deltagere mener, at "danske virksomheder bør drosle ned i Kina".
