Digitale rettigheder for børn
Er tech-industriens safety hype endnu et PR-stunt?

Instagram er en af de platforme, der har annonceret sikkerhedstiltag målrettet børn. De er p.t. udskudt og stadig under udvikling.

Børns online sikkerhed blev en af årets største tech-trends. 2022 er året, hvor tech-industrien kommer til at stå i kø med nye “child safety”-produkter, -servicer, -opdateringer og -tiltag. Nye lovgivende tiltag og en global debat om børns digitale rettigheder kickstartede i 2021 en hel industris fokus på barnets digitale tarv.
Virksomheder som ByteDance, der står bag den populære app TikTok, proklamerede ansvarlighed og “positive digitale vaner”. 

Alexandra Evans, head of child safety public policy, udtalte til The Guardian i forbindelse med annonceringen af deres “bedtime block”: “We want to help our younger teens in particular develop positive digital habits early on.” En service, der skal sikre, at børns søvn ikke forstyrres af notifikationer efter sengetid. 

Det blev annonceret sammen med en række tiltag, der skal forbedre børns sikkerhed på platformen – og ikke så tilfældigt lige inden den 12-måneders frist for den britiske Information Commissioner’s Offices krav om implementeringen af Age appropriate design code.

En ret enslydende udmelding kom en måned forinden fra både Google og Facebook (nu Meta, red.).
Google annoncerede en række produkt- og policytiltag med formålet at beskytte børn for bl.a. Google-søgetjenesten, YouTube, YouTube Kids og Google Assistant.  

Platformen Instagram annoncerede “Giving Young People a Safer, More Private Experience“. Dette skulle bl.a. betyde: 1. At børn (teenagere) automatisk ville oprette konti som “private”. 2. At Instagram ville gøre det sværere for potentielt mistænkelige konti at finde unge mennesker. 3. Begrænsning af annoncørernes muligheder for at nå unge med reklamer. 

Men ved udgangen af året og i kølvandet på massiv kritik har virksomheden tilføjet en opdatering om, at sikkerhedstiltag er udskudt og stadig under udvikling.


Frances Haugen-effekten


En af de begivenheder, der i år såede tvivl om virksomhedens moralske kompas, var, da whistleblower Frances Haugen lækkede interne dokumenter, der afslørede et clash mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. 

Ifølge Washington Street Journal har Instagram i årevis undersøgt platformens påvirkning af millioner af unge brugere og bl.a. konkluderet, at platformen “er skadelig for en betragtelig procentdel af dem, især teenagepiger, mere end andre sociale medieplatforme”. 

Det blev efterfølgende diskuteret, hvorvidt denne interne research kunne vurderes som forskningsmæssig valid. Men det, virksomheden blev kritiseret for, var offentligt konsekvent at udvælge og promovere intern viden om positive effekter og fravælge og nedtone viden om negative effekter.  

Det blev vurderet særligt problematisk, fordi virksomheden ikke har gjort sin forskning tilgængelig for akademikere eller lovgivere, der har bedt om det. 

Som svar siger Facebook, at de negative virkninger ikke er udbredte, at forskningen i mental sundhed er værdifuld, og at nogle af de skadelige aspekter ikke er nemme at håndtere.


Sammenligning med tobaksindustrien


Det var ikke kun Meta (tidligere Facebook, red.), der i 2021 var genstand for hård kritik. Under en række høringer i Kongressen i marts i år og i kølvandet på angrebet på Capitol Hill blev der gået hårdt til ledelsen i Meta, Google og Twitter.  
Udover promovering af ekstremisme problematiserede repræsentanter for både Demokraterne og Republikanerne risikoen for sociale mediers negative indvirkning på børn.
 
Mark Zuckerberg vidner i retten d. 25. marts 2021.
Foto: Gettyimages.com

Virksomhedslederne blev sammenlignet med tobaksindustrien, og Mike Doyle, Demokraternes repræsentant og formand for The House Subcommittee on Communications and Technology, understregede under høringen:  "You have the means, but time after time you are picking engagement and profit over the health and safety of your users, our nation and our democracy."


Ikke designet til børn


De digitale devices, som mange børn anvender i dag, er ikke designet til børn, og forretningsmodellerne kritiseres for at være dybt problematiske i forhold til børns rettigheder.

En kritik, der har fyldt i mange år, men det er først her i 2021, at den er blevet så mainstream accepteret, at den afspejler sig i PR-udmeldinger fra tech-industrien hos ByteDance, Instagram, Google m.fl. 

En af årsagerne er måske, at 2021 også var året, hvor FN's Børnekomité officielt lancerede en opdatering om børns digitale rettigheder: General Comment No. 25 on children’s rights in relation to the digital environment. Den omhandler adgang til information, ytrings- og tankefrihed, forsamlingsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred, identitet og databehandling.

Og selvom det kan synes at være en illusion at forene kravet om barnets tarv med den transnationale digitale økonomis forretningsmodeller, så er den dominerende tech-optimistiske diskurs erstattet med en mere nuanceret debat og mere ansvarligt, bæredygtigt og kritisk fokus.  


Fra 90’ernes Nike, Inc. til 2020’ernes Instagram 


Ligesom Nike, Inc. i slut-90’erne start-00’erne ihærdigt forsøgte at slippe af med sit blakkede ry som en virksomhed, der benytter sig af børnearbejde, er tiden omkring 2020’erne blevet et afgørende skisma for virksomheder i den digitale økonomi. 

Tillid, tryghed og sikkerhed er stadig essentielle faktorer, for at folk deler data – og endnu vigtigere, for at folk ikke tænker over, hvor meget data de egentlig deler. 

Nike-direktør Phil Knight formulerede det i 1998 således: “The Nike product has become synonymous with slave wages, forced overtime, and arbitrary abuse,” da virksomheden blev anklaget for at bruge sweatshop-lignende fabrikker. 

I begyndelsen afviste han kritikken, men med tiden – og bl.a. et foto af en 12-årig pakistansk dreng, der syede en Nike-fodbold i magasinet Life (1996) – ændrede virksomheden strategi. Og i 2004 lancerede virksomheden sin første CSR-rapport.
 
En pakistansk dreng syer en Nike-fodlbold i 1996.
Foto: Life Magazine


$ikkerhed?


Nu er dele af tech-industrien så også nået til digitale bæredygtighedsstrategier, transparency-reports og i det hele taget ekstern kommunikation. 

Om det virkelig er transparent og troværdigt, er ikke til at vide. Men det er tydeligt, at der er et stigende pres fra både brugere og lovgivende instanser hen imod en mere ansvarlig digitalisering. 

Der er til gengæld ingen tvivl om, at vi allerede i 2022 kommer til at se nye tilgange til rekruttering i tech-industrien – og mon ikke vi kommer til at se personer som Frances Haugen og andre whistleblowers og digitale firstmovers på betydningsfulde poster i Silicon Valley?

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

59 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedarbejder

Frist: 4. februar

Social media-medarbejder

Frist: 14. februar

Kommunikationskonsulent

Frist: 13. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.