Unge på sociale medier troller sig selv

Hvad kan udløse mere sympati blandt dine venner og bekendte, end hvis du bliver rigtigt dårlig behandlet? Forestil dig, at du står i kantinen med kollegerne, og pludselig bliver du provokeret af en vildt fremmed.

Dine venner og kolleger vil sandsynligvis forsvare dig og støtte dig.

Forestil dig, at det sker digitalt. Du bliver trollet, og det er ubehageligt. Ukendte profiler begynder at kalde dig svinske ting og tage dig til indtægt for en række racistiske udsagn, du aldrig har sagt!

Igen, sympati til dig. Og hvis du ovenikøbet tager det i stiv arm, modstår trollingen, vil du måske endda blive beundret.

Forestil dig nu, at du faktisk har trollet dig selv for at udløse præcis den sympati og beundring. Nu er det pludselig noget andet, ikke?

At trolle sig selv kan være ganske alvorligt. Den britiske 14-årige Hannah Schmidt havde forud for sit selvmord i 2013 sendt sårende beskeder til sig selv fra en række opdigtede profiler. Vi kender ikke hendes motivation, men klart var det, at Hannah havde det svært.

Digital selvskade er blevet et voksende fænomen blandt unge. Foto: Getty Images

Hvad er digital selvskade?

Selv-trolling er en afart af selvskade, og det er desværre ved at blive et fænomen.

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS, har op mod en tredjedel af unge i alderen 18-30 år på et tidspunkt i deres liv skadet sig selv. Selvskade er ofte cutting, spiseforstyrrelser og anden fysisk, direkte vold mod egen krop. Årsagerne til selvskadende adfærd kan være meget forskellig – det kan være svært for personen at mærke sig selv; det kan handle om angst og om at dæmpe svære følelser som f.eks. vrede.

Men de seneste år har den digitale arena gjort det muligt med nye former for selvskade – digital selvskade. Begrebet blev første gang brugt i 2010 af den amerikanske forsker danah boyd, der har skrevet bogen It's Complicated: The Social Lives of Networked Teens (2014).

Digitale platforme kan bruges til at finde og dyrke reaktioner, som vil være svære at udleve andre steder. Det kan være et ønske om at få spejlet alle de negative billeder, man har af sig selv, eller et stærkt ønske om at mærke sympati fra sin omgangskreds.

I et newzealandsk studie, Digital self-harm: Prevalence, motivations and outcomes for teens who cyberbully themselves, fra maj 2019, vises det, at 6 % af newzealandske teenagere har udført digital selvskade. Digital selvskade er mest udtalt hos de 13-14-årige, og mere end 65 % af dem, der havde udført digital selvskade, havde gjort det mere end en gang. Et lignende amerikansk studie fra 2012 viser, at op til 9 % af amerikanske unge har prøvet at poste negativt indhold om sig selv fra falske profiler.

Digital selvskade dækker over flere typer adfærd. Det kan være det at finde en gruppe eller et fællesskab omkring at foretage faktisk fysisk selvskade, eller det kan være det at bruge digitale medier til at finde tips og tricks til den fysiske selvskade. Men i det newzealandske studie og i denne artikel ser vi på de to nyeste fænomener – selv-baiting og selv-trolling.

Rist mig! (selv-baiting)

For nogle år siden begyndte et nyt “format” at tage fat blandt unge internetbrugere. Ligesom de mange forskellige typer challenges, så havde det et ret enkelt format. Afsenderen tog et billede af sig selv med et skilt, hvor der stod #RoastMe (rist mig). Når billedet var postet – ofte på onlineforummet Reddit – var der frit lejde til, at alle brugere kunne svine personen til.

Det er vigtigt i dette format, at den, der poster billedet, holder skiltet op – så man er sikker på, at afsenderen virkelig ønsker at blive ristet, og at det ikke er en anden person, der har postet billedet for at drille.

Det er altså en måde at gøre sig selv til skydeskive, ganske med vilje. Nogle brugere rapporterer, at de gør det for sjov, men for andre brugere er det en form for selvskade, hvor man opsøger at få sin værste selvkritik eller selvopfattelse bekræftet af en masse ukendte mennesker.

Jeg hader mig! (selv-trolling, også kaldet auto-trolling)

Selv-trolling er en anden form for digital selvskade, hvor brugeren i praksis troller sig selv.

Brugeren opretter ganske enkelt en række falske profiler, der så sviner brugerens officielle profil til eller optrapper en fiktiv konflikt.

I form og udførsel ligner det false flag-kampagner, som vi kender fra digital aktivisme. I en false flag-kampagne opretter man en række falske profiler, der ligner en gruppe personer, man ikke kan lide, f.eks. feminister. Når profilerne har marineret lidt og begynder at se ægte ud, så begynder man at poste provokerende indhold eller direkte misinformation fra profilerne – og ser til, mens det feministiske community bliver taget til indtægt for det.

Selv-trolling er som regel simplere i udførsel, men princippet er det samme – man lader falske profiler trolle eller mobbe til egen fordel.

En håndfuld amerikanske og newzealandske studier peger på, at motivationen er forskellig blandt piger og drenge. De fleste drenge gør det for sjov, mens motivationen hos pigerne er at få sympati og opmærksomhed fra vennerne, vise modstandskraft og få bekræftet venskaber.

Det kan altså for pigerne have en sammenhæng med validering fra vennekredsen og høje forventninger til en selv. Men måske kan man også se drengenes adfærd som udtryk for den samme usikkerhed – de søger vennekredsens beundring og opmærksomhed ved at udføre et prank på sig selv.

I det ovennævnte newzealandske studie fra 2019 spurgte forskerne de unge med digital selvskadende adfærd, om de opnåede det, de ønskede eller forventede. En tredjedel svarede bekræftende.

Skal man slå alarm?

Digital selvskade skal, når det bliver opdaget af familie og omgangskreds, udløse en reaktion.

I de studier, der foreløbig er lavet af digital selvskade, er der en svag sammenhæng mellem digital og fysisk selvskade.

Men det er ikke altid så enkelt.

Den amerikanske forsker danah boyd peger flere steder i sit arbejde på, at unge bruger digitale medier til at udforske forskellige sider af deres personlighed. Sociale og digitale medier kan være hjemsted for fællesskaber, der kan have en terapeutisk effekt på den unge.

Men ligesom vi ikke lader vores børn og unge mobbe hinanden, skal vi også stoppe, at de mobber sig selv.