Og 2019's bedste k-speciale er…

For niende år i træk hyldede vi de nyuddannede k-folk og den kæmpe mængde blod, sved og tårer, de har lagt i deres specialer. Læs, hvem der løb med titlen, æren og de 10.000 kr.
I aftes afholdt vi prisoverrækkelsesceremonien for årets speciale.
I aftes afholdt vi prisoverrækkelsesceremonien for årets speciale.
Vi har modtaget over 60 yderst interessante, velskrevne og ikke mindst k-kantede specialer i år. Vi har læst dem alle, og vi er blevet klogere på alt fra youtubere til populistisk retorik fra Socialdemokratiet, søvn, Walt Disney og DR. Det var ikke nemt, men ud af de 60 skulle der findes en vinder.
 
Tre specialer blev nomineret til prisen, og i aftes løftede vi sløret for 1. -, 2.- og 3.-pladsen og kårede dermed 2019’s bedste k-speciale.
 
På billedet ses vinderen af sidste års specialepris, Josephine Staunsbjerg, I år var hun en del af juryen. Du kan læse hendes speciale her.
 
Dette års jury bestod af: 
Josephine Staunsbjerg, ejer af JOST Communication og sidste års vinder af Specialeprisen
Patrick Mark Reimers, kommunikationskonsulent, Dansk Journalistforbund
Timme Bisgaard Munk, chefredaktør og ph.d.
Brian Due, lektor og ph.d., Københavns Universitet 
 
Tredjepladsen gik til: 
"En socialdemokratisk provinspopulisme i en globaliseret verden? En begrebsorienteret kritik af Mette Frederiksens retorik"
 
Specialet er skrevet af Jakob Esmann ved Sektion for Retorik, Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Du kan læse hele specialet her.
 
Specialet belyser, hvordan populisme ikke kun er noget, der findes i de yderligtgående politiske partier, men også i mainstream-partier. Jakob tager udgangspunkt i en retorisk tilgang og analyse og viser, hvordan retorikken har været for dårlig til at behandle populisme tidligere. 
 
Jakob besvarer spørgsmålet: I hvilken grad og hvordan kan Mette Frederiksens retorik beskrives som populistisk? Det gør han ved at lave en retorisk analyse af nogle af Mette Frederiksens taler og kronikker. 
 
Jakob bygger på Brubakers teorier om, at populisme er et diskursivt repertoire, politikere kan trække på. Og han anlægger en retorisk kritik af talerne. 
 
Jakob konkluderer, at Mette Frederiksen tydeligt trækker på en række populistiske former, og det får ham til at konkludere, at der i dag findes en socialdemokratisk provinspopulisme, der er populær blandt den store midtergruppe.
 
Det særlige fokus på Mette Frederiksen og populisme giver specialet høj aktualitet. Der er højt niveau i teoretisk behandling og originalt bidrag til teoriudvikling i forhold til populismeteori og retorik. 
 
Jakob kunne desværre ikke være tilstede på aftenen, men hans bror kom som proxy og modtog den flotte trejdeplads i hans sted.
 
Stort tillykke! 
 
Andenpladsen gik til: 
”SÅ DERFOR KAN I NU ROLIGT BLIVE I HÆNGEKØJEN?”
 
Kitt Holm Brammer løb med den velfortjente andenplads med sit speciale om et muligt brud i det journalistiske neutralitetsideal.
 
Specialet er skrevet af Kitt Holm Brammer ved Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. Du kan læse hele specialet her.
 
Kitt stiller spørgsmålet: ”Findes der i kritisk journalistik strategier, der bryder med det journalistiske
neutralitetsideal? I så fald, hvilke strategier og hvilken konsekvens kan det have for demokratiet?” 
 
Det er et interessant spørgsmål, der har relevans for os alle i vores fælles demokrati. Det fører Kitt frem til at behandle journalister som kommunikatører, der vil mere og andet end at være neutrale.  
 
Kitt undersøger og udvikler sit eget begreb, som hun kalder positionerende journalistik. At udvikle dækkende begreber bidrager til teori og vidner om et højt niveau i specialet. Som eksponent for denne type journalistik ser Kitt på programmer, hvor Clement Kjersgaard er vært.  
 
Kitt diskuterer denne form for positionerende journalistik ud fra Jürgen Habermas’ borgerlige offentlighedsteori samt Mie Femø Nielsens syn på journalistikkens ansvar og opgave i samfundet. Hun bringer også Erving Goffmans teori om ansigtsarbejde i spil, hun anvender etos-teorien i et historisk perspektiv, og hun anvender Davies og Harrés positioneringsteori. 
 
Kitt viser gennem sine analyser, hvordan journalisterne har egne interesser for øje, og hvor de gennem positioneringer af sig selv forsøger at fremme deres eget etos som journalist ved at foretage etos-svækkende positioneringer af deres gæster og indtage en overlegen position i interviewet.
 
Specialet indeholder grundige analyser og er velskrevet. Det har en høj grad af selvstændighed via egen begrebsudvikling. Og det bidrager med ny viden om en journalistisk form, der kan været et problem for demokratiet.  
 
Stort tillykke!
 
Førstepladsen gik til: 
"INSIDE THE MIND OF A MILLENNIAL"
 
Vinderen af Specialeprisen 2019 blev Karoline Drejer-Madsen, der i sit speciale skrev om brand og klima.
 
Specialet er skrevet af Karoline Drejer-Madsen ved School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet.  Du kan læse hele specialet her.
 
Karolines speciale handler om brand purpose og klima. På den måde behandler det nogle højrelevante emner for alle virksomheder, deres kommunikation, for forbrugere og samfundet i det hele taget. Det er et speciale lige efter Kforums smag.  
 
Specialet er skrevet på engelsk og tager udgangspunkt i spørgsmålet: ”How do Millennials manoeuvre the paradox of perceptions about sustainability promises within fashion brands?”
 
Karoline ser nærmere på, hvordan bæredygtighed er et allestedsnærværende emne i det moderne samfund og særligt i modeindustrien, hvor brands integrerer bæredygtighed som en del af deres brandløfte. 
 
Karoline undersøger, hvordan generationen kaldet Millennials – altså dem, der er født mellem 1980 og slut-90’erne – interagerer med bæredygtige brandløfter. Der er nogle interessante paradokser mellem brandløfter, pris og risiko for washing, som Karoline undersøger empirisk gennem interviews med målgruppen. 
 
Karoline gennemførte empirisk arbejde, hvor deltagerne blev præsenteret for modstridende meddelelser fra det samme brand. For eksempel Mads Nørgaard, der den ene dag laver purpose-branding om, at de holder deres butik lukket på Black Friday, og den anden dag laver kæmpe udsalgskampagner. 
 
I specialet finder Karoline tre typer indre samtidige stemmer hos målgruppen, som hun kalder den idealistiske, den realistiske og den skeptisk stemme.  
 
Specialet er et højrelevant indspark til diskussionen om brand purpose og klima. Det giver grundig indsigt i relevant litteratur om brand purpose og corporate communication. Det har et højt kritisk og selvrefleksivt niveau. Der er overbevisende analyser. Og det giver interessante findings og bidrag til både teori og praksis i forhold til, at komplet konsistens i brand-budskaber ikke nødvendigvis er efterlevelsesværdigt, fordi forbrugere godt kan sortere i forskelligartede budskaber. 
 
Kæmpe tillykke!

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job