Hvordan virker din webshop?

Gennem de seneste 10-20 år har den digitale webhandel haft en enorm udvikling, hvor flere og flere muligheder har åbnet sig, i takt med at teknologien fortsat er vokset. Det gælder alt lige fra metoder som content marketing til enkelte plugins som WooCommerce. Thomas Bogh, partner og marketing manager hos bureauet Bonzer, har her udvalgt nogle essentielle højdepunkter, som alle, der overvejer at starte en webshop, bør inddrage, så man undgår de klassiske fejl og i stedet stiller sig et til to skridt foran konkurrenterne allerede fra begyndelsen.
Du vil gerne åbne en webshop, men du aner ikke, hvor du skal starte eller hvilken host, der er den rette for dig. Her er guide til hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du går online. Kilde: Getty Images.
Du vil gerne åbne en webshop, men du aner ikke, hvor du skal starte eller hvilken host, der er den rette for dig. Her er guide til hvilke overvejelser, du bør gøre dig, inden du går online. Kilde: Getty Images.
Uanset om du lige har startet egen webshop eller allerede har været i gang (dog uden stor succes), egner disse råd sig til din business. Det er især erfaringer, jeg har gjort mig gennem min daglige nysgerrighed, som ligger til grund for denne lille digitale handelsguide.
 
“I takt med den stigende e-handel oplever vi også en stigende efterspørgsel på udvikling af webshops, hvor vi så finder den løsning, som passer bedst til kundens behov. Som regel er det enten WordPress/WooCommerce eller Shopify”. Sådan lyder ordene fra Erik Jeppesen, som driver virksomheden Grafikr, der netop arbejder på løsninger inden for webshops. Ligesom jeg selv vurderer de netop, at der er nogle punkter, man skal have klart fokus på, før man springer ud i sin egen webshop.
 

Shopify (Klik på billedet for at se det forstørret).
 
1. Inden du springer ud i det
Inden du går i gang med at starte din egen webshop, er der en række punkter, du bør have overvejet og i bedste fald allerede have styr på. Som det første skal du have styr på dit forretningsgrundlag for din webshop. Hvad er målet med din e-handel, og hvad ønsker du at kommunikere ud? For i vores tid køber folk ikke kun dine produkter på baggrund af, hvad du sælger. De køber dine produkter på baggrund af, hvorfor du sælger det. Dit “why” betyder mere end dit “what”, og det skal du have kommunikeret ordentligt ud.
 
Yderligere er der en række praktiske ting, du skal være på forkant med, så du ikke dummer dig fra starten af. Alt afhængig af hvad du laver, drejer det sig typisk om NETS-ansøgning, betalingsgateway og selvfølgelig, at du fra starten har et navn, der fungerer.#REKLAMEPLADS#

2. Find den rigtige platform til din webshop
Når du vælger den platform, hvorfra din virksomhed skal eksponeres på den digitale bane, er det utrolig vigtigt, at du vælger en platform, som kan kommunikere dine værdier ud. Din webshop skal tale dit sprog og være en forlængelse af hele din virksomheds profil. 

Som det første skal du gøre op med dig selv, hvordan siden skal se ud. Det betyder, du skal have en kravspecifikation - altså at du stiller krav til valg af platform, så du nemmere forventningsafstemmer. Med dine krav definerer du dine ønsker.
 
En anden ting er, at du skal prøve demoer. Der er mange webshops derude, men for at finde den optimale for dig bliver du nødt til at prøve dig lidt frem. Det er netop det, som demoer er der for.
 
Så hvilken platform bør du vælge? Ja, det er der flere svar på, netop fordi du har dine krav, og andre vil have deres. Personligt er jeg mig enig med webbureauet Grafikr, som netop nævner Shopify og WooCommerce. Fordelen ved WooCommerce er, at det egner sig til dig, der skal sælge et produkt - uanset om det er et kursus eller en e-bog. Med WooCommerce kombineret med WordPress får du både en platform, som tilpasser sig dine ønsker, samtidig med at det er ligetil at gå i gang med. Du kan ligeledes få begge ting gratis.
 

WooCommerce (Klik på billedet for at se det forstørret).
 
Dog anbefaler jeg, at du tilføjer nogle funktioner, for at det hele spiller. Det kræver selvfølgelig, at du har lidt styr på teknisk opsætning. Skal du have udviklet systemet fuldstændig herfra, koster det typisk fra 10.000 kr. og opefter.
 
Ønsker du en hosted løsning, hvor webshoppen er hosted på samme server, og hvor du fra dag til dag kan følge med i ordrerne, vil jeg klart anbefale Shopify. På sin vis minder den om mange andre platforme, men den sørger især for, at du selv kan styre shoppen, uden at der skal en programmør til udefra. Det gør, at programmet egner sig til alle, som ønsker at drive en webshop.
 
Jeg vil dog også lige knytte en kommentar til endnu en platform, som er relativt ny på markedet, men som rummer mange af de vigtigste funktioner til at skabe en god webshop. Programmet hedder Shoporama og giver ligesom Shopify nogle brugervenlige muligheder. Her er alle ting lavet med relevans, så alle tingene kan bruges. Det giver et godt udgangspunkt, når man som virksomhedsejer skal have kommunikeret sine produkter ud til kunderne.
 
Shoporama (Klik på billedet for at se det forstørret).
 
3. Den optimale strategi udadtil
Når først din webshop er oppe at køre, skal du have bredt den ud på nettet, så alle de søgende kunder finder frem til dig. Her er der mange onlinestrategier, hvor især SEO er den helt oplagte måde at få sin hjemmeside længere op i søgeresultaterne i 2018.
 
En stor del af denne kommunikation består af content marketing, som sigter til alt det skrevne indhold på din side. Noget, der er vigtigt for enhver webshop, hvis man ikke ønsker at ligge gemt på søgemaskinerne.
 
4. Kommunikation er afgørende for en god webshop
Der er ikke nogen fast manual for, hvordan en succesfuld webshop ser ud for alle virksomheder. Men med de her råd er du et godt stykke af vejen. Resten af arbejdet er op til den enkeltes idé.
 
Det mest essentielle ved en virksomhed er, at den får kommunikeret sine værdier ud i bedste form. Derfor er webshoppen et vigtigt fundament for denne kommunikation, da den udgør den digitale profil, som hver en virksomhed har.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også