Det skal du læse i sommerferien
Kforums sommerferielæselisten 2021

Vi har samlet alt fra fagbøger til romantiske klassikere, fra kunstig intelligens til amerikansk politik og fra aktuelle danskere til for længst døde englændere. God sommer og god læselyst.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

970 artikler

57 indlæg

Sommeren er over os, og alle de der bøger, vi havde sagt til os selv, at vi skulle læse, er for længst glemt. Heldigvis har vi samlet en lang liste af anbefalinger af gode bøger til sejlturen, strandstolen og sommerhuset fra Kforums skribenter.

Vincent Hendricks

Vincent Hendricks er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, ph.d. og grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier. Foto: Sif Meincke.

 
Efter en mørk vinter og et endnu mørkere coronaår er præcis denne sommer ganske ventet og kærkommen. Sommer kan for mit vedkommende godt være lidt anstrengende at komme igennem, da jeg har stor veneration for mørket og store jakker. Men ikke dette års sommerdage – det bliver carpe diem – at gribe dagen, også med sommerlekturen og rejsebiblioteket, der i år indeholder:
 
Qanon Divide & Rule: How the Deep State Control Us All, Q Society 
Egnet til den strandtur, hvor man har forvildet sig ned til vandkanten og mistænker staten for at stå bag, at man fascineres af en brandmand, der dovent skyller op på bredden.
 
Unpopular Essays, Bertrand Russell
Et meget underfundigt, indsigtsfuldt og spidende angreb på fagfilosofien af polyhistor og ridder af det engelske kongehus Bertrand Russell, der både kunne skrive storværket om matematikkens grundlag, Principia Mathematica, og ligeledes modtog Nobels Litteraturpris.
 
Seven Gothic Tales, Isak Dinesen (aka Karen Blixen; på dansk Syv fantastiske fortællinger). 
Fælles godnatoplæsning sammen med hjertets udkårne.
 
 

Jakob Sand Kirk

Jakob Sand Kirk er strategisk rådgiver og cand.scient.adm.

 
Jeg vil anbefale alle faste læsere af Kforum at læse Lars Olsens m.fl. nye bog om det danske klassesamfund. Det er i sig selv vigtigt med en påmindelse om, at der stadig er forskelle i Danmark. Og det har gruppen bag Rige børn leger bedst i en årrække været med til at fastholde fokus på. Dertil kommer, at temaet i denne bog er, hvordan den meningsdannende øvre middelklasse og overklasse klumper sig sammen i storbyerne og fortrænger de oprindelige arbejderbeboere.
 

Er du mere til intellektuelle analyser af samfundets almene forfald, vil jeg anbefale Ezra Kleins Why We're Polarized. Den er ikke helt ny, men giver et af de bedste bud, jeg har set på, hvorfor polariseringen af det amerikanske samfund er accelereret gennem en årrække. Ezra Klein beskriver, hvordan sociale og raceskel, ekkokammer og clickbait-mediedækning og stadig mere cementerede partitilhørsforhold gensidigt forstærker hinanden og skaber en selvforstærkende polariseringsspiral. God sommer.

 
 

Tonny Vorm

Tonny Vorm er litteraturkritiker ved Information og forfatter til en række bøger, senest biografien “Engang var jeg Jesper Skibby”.
 
John Steinbeck: Vredens druer
Steinbecks roman blev både rost for sin realisme og beskyldt for at være et djævelsk værk, da den udkom i 1939. Historien om Joad-familien, der under depressionen i 1930’erne tvinges på landevejen mod Californien i håb om en bedre tilværelse, har i kølvandet på kriserne og konflikterne i USA atter vist sig skræmmende aktuel. Også i Danmark, hvor Lindhardt og Ringhof netop har genudgivet klassikeren i Thomas Krogsbøls oversættelse.
 
Ali Smith: Sommer
I sin romankvartet – der også tæller Efterår, Vinter og Forår – skildrer skotske Ali Smith et hårdt plaget og dybt splittet Storbritannien. I Sommer følger vi familien Greenlaw, hvor moren er bitter efter bruddet med faren, der bor i nabolejligheden med sin kæreste Ashley, som hun mener, er årsag til bruddet. »Jo, men mor,« påpeger datteren. »Han mødte ikke Ashley før 2018. Og han flyttede i 2016.« Der var med andre ord sprækker i forholdet i forvejen, men de viste sig for alvor, da moren ved Brexit-afstemningen i 2016 stemte Leave, og faren stemte Remain. Ninna Brenøe har oversat kvartetten, der er et af de bedste britiske romanværker, jeg længe har læst.
 
Turen går til Grønland
Sommerrejsen er sløjfet, da jeg de kommende måneder skal lægge sidste hånd på romanen Spor i sneen. Den er baseret på virkelige hændelser og foregår i Nordøstgrønland i 1943, hvor det kom til både væbnede konflikter og slædehundejagter mellem danske pelsjægere og tyske soldater, der havde bygget vejrstation på kysten. Da jeg ikke har mulighed for at tage på researchrejse til den tid, sluger jeg alle de bøger om emnet, jeg kan komme i nærheden af – øverst i bunken ligger lige nu Alistair MacLeans S.O.S Nordpolen, Christiane Ritters Eine Frau erlebt die Polarnacht og Eske Bruns Mit Grønlandsliv.    
 
 

Kasper Elbjørn

Kasper Elbjørn, cand.scient.pol., kommunikationschef
 
Jeg må med skam erkende, at den første bog, jeg anbefaler, er en bog, som jeg ikke har nået at læse færdig.
 
Det første år af Anne Sofie Kragh (Politikens Forlag, 2021) om regeringens første år ved magten siden folketingsvalget på grundlovsdag i 2019 er jeg stadig i gang med. Jeg er vild med den. Jeg slugte også Henrik Qvortrups bog Tre år ni måneder tre dage (People's Press, 2015) om Helle Thorning-Schmidts regeringer råt. Anne Sofie Kraghs bog kan ikke sammenlignes med Qvortrups bog. Stilen og tonen er helt anderledes, men jeg er simpelthen vild med de bøger, hvor man får lov at komme helt ind bag kulisserne, og det gør man i begge bøger.
 
I den konservative leder John Christmas Møllers dagbog fra London, der blev udgivet i 1945, hvilken jeg fandt i min farmors bogreol, kan man læse om Christmas Møllers foragt over for den kyniske materialisme, som den danske samarbejdspolitik var udtryk for. Han skriver også om Norges kamp, som han beundrer og anser som afgørende for at ”redde folkets sjæl” i stedet for at ”redde nogle døde ting.” Det var det, vi gjorde den 11. marts 2020.
 
En anden bog, der bringer læseren helt ind bag kulisserne i hjertet på det amerikanske demokrati er bogen Promise Me, Dad (Flatiron, 2017). Bogen er skrevet af den amerikanske præsident, Joe Biden, om det sidste år, han var vicepræsident, hvor han mistede sin ældste søn. Bogen er både rørende og medrivende og til tider helt surrealistisk og fuld af paradokser. Det ene øjeblik sidder han ved sin søns hospitalsseng; det næste øjeblik taler han i telefon med Iraks premierminister.
Jeg kan stærkt anbefale Promise Me, Dad, hvis I kan få fat i den. Bogen fortæller mig, vi har en ambitiøs præsident, men også en præsident med et kæmpe hjerte, der har oplevet modgang som kun få præsidenter før ham. Siden jeg læste bogen, har jeg fundet ud af, at den findes på dansk. På dansk hedder bogen Lov mig. Den er oversat af Charlotte Kornerup og udgivet på forlaget Klim.
 
Til sidst vil jeg anbefale Niels Krause-Kjærs trilogi om journalisten Ulrik Torp. De fleste har læst den første bog, Kongekabale, eller set filmen. Handlingen udspíller sig kort efter et trafikuheld, hvor partilederen Aksel Bruun bliver kvæstet, hvilket udløser en magtkamp mellem partiets kronprinser, Erik Pingel og Sven Gunnar Kjeldsen. Mange år senere læste jeg opfølgeren Mørkeland, hvor Torp er blevet 15-16 år ældre. Denne gang hvirvles han ind i en mordgåde. 
 
 

Claus Dahl

Claus Dahl arbejder med AI i Visma og holder foredrag om software, digitalisering, data og machine learning.
 
Finn Bruntons Spam: A Shadow History of the Internet er præcis det, den siger på forsiden, og spejler nettets udvikling fra en lille klub, hvor løsningerne var sociale aftaler, til vore dages industrialiserede kaos. Det er en genial idé at fortælle den historie gennem spam. 
 
Jill Lepores If Then er den velskrevne historie om Simulmatics – 60’ernes svar på Cambridge Analytica.
 
Og så er det en lapsus af rang, at jeg aldrig har læst Tracy Kidders The Soul Of A New Machine – det skal jeg have gjort noget ved.
 
Jeg glæder mig til at tage hul på Hari Kunzrus 'Red Pill' om vor tids post-faktuelle politik - udover stakken af klassikere, der altid trænger sig på. 
 
 

Katrine Thielke 


Katrine Thielke er cand.mag i informationsvidenskab, digital rådgiver, foredragsholder og facilitator.

 

Jeg har altid optimistiske, faglige læseplaner for sommeren. Og så ender jeg med at læse 1.000 sider fantasy. Så det her er, hvad jeg ØNSKER at læse. Spørg mig igen i august, hvordan det gik.
 
Genlæsning: Content Design af Sarah Richards. Jeg er ved at forberede et helt nyt indholdskursus, og det kræver at gå tilbage til klassikerne. Den lille handy bog af Richards beskriver en brugercentreret, professionel og ambitiøs tilgang til digitalt indhold.
 
Kritisk læsning: The People Vs Tech af Jamie Bartlett. Jeg er teknologi- og internetoptimist. Jeg tror, at menneskets gode intentioner til sidst vinder. Derfor glæder jeg mig til at blive udfordret af denne bog.
 
Inspirationslæsning: What is Strategy? An illustrated Guide to Michael Porter. Sådan en her gad jeg godt lave! Den illustrerede guide til kommunikationsstrategi. Det fungerer, når man selv er en, der bedst husker visuelt. Jeg kan ikke huske, hvad nogen hedder, før jeg har set deres navn på skrift.
 
Lystlæsning: The Phantom Tollbooth af Norton Juster. Tænk, at der bliver ved med at være klassisk fantasy, jeg ikke har læst. Jeg bliver så glad! Jeg bladrede lige, og den her indeholder flat earthers, så det er jo næsten faglig læsning, ikke?
 
 

Gunhild Agger


Gunhild Moltesen Agger er professor i dansk mediehistorie ved Aalborg Universitet samt dr.phil.
 
Rusland – er det andet end invasion på Krim med små grønne mænd, benspænd i Ukraine, støtte til Belarus’ rædselsfulde diktator, Aleksander Lukasjenko, mordforsøg på Aleksej Navalnyj og kvælning af enhver opposition? På den internationale scene har negativ omtale af Rusland og dets autoritære leder, tidligere KGB-agent Vladimir Putin, domineret gennem de senere år. Heldigvis er der nogle, der holder øje med Rusland på et mere dybtgående niveau. Der findes drømmeagtige romaner og hårrejsende spændende faglitteratur, der kan uddybe vores viden om Rusland og dets forhistorie.
 
Min egen læsning begyndte med en film – Dovlatov fra 2018, der fik en Sølvbjørn i Berlin og er russiskproduceret (kan ses på Netflix, red.). Den foregår i 1971 og handler om, hvor svært det er at leve som forfatter. Hvis man skriver sandheden, kan man ikke få sine bøger udgivet, og hvis man skriver, hvad kommissærerne forlanger, kan man ikke holde sig selv ud. Temaet trækker tråde tilbage til de store russiske forfattere i det 19. århundrede. Også Pusjkin, Dostojevskij og Tolstoj leverede deres stor samfundsanalyser under censur. 
 
Dovlatov førte mig til en anden russisk forfatter, der leverer gennemtrængende analyser af Rusland i fortid og nutid – Sergej Lebedev, født 1981. Lige nu er jeg i gang med hans debutroman, Ved glemslens rand (2011, på dansk i 2018). Bogen giver et svar på, hvorfor det er så svært af emigrere: ”Jeg forstod at det russiske sprog var mit hjemland”. Men først og fremmest handler den om at forstå den fortid, der er dækket af tavshed og udslettelse. 
 
Samme tema, efter en langsom optakt omsat til thrillerens form, er gennemgående i Augustmennesker (2016, på dansk i 2020). Titlen indfanger den overgang til en ny politisk tilstand, der skete efter nedkæmpelsen af Augustkuppet i 1991, hvor det gamle kommunistiske regime forsøgte sig med et oprør mod Gorbatjov. Men hvad gjorde den nye tilstand ved den gamle? 
 
Det kaster et særligt perspektiv over de drømmeagtige fiktioner at inddrage fakta om Rusland. Her leverer Erika Fatlands Grænsen (2018) et veldokumenteret bidrag. Den norske socialantropolog har afsøgt Ruslands grænser hele vejen rundt, og hun fokuserer på de utallige historiske og aktuelle grænsestridigheder, der ingen ende vil tage – fra Finland til Kina, Kazakhstan, Kaukasus, Ukraine og de baltiske stater. Når man har læst bogen, forstår man bedre hvorfor.
 
 

Marta Karolina Olsen


Marta Karolina Olsen er selvstændig med rådgivningsvirksomheden CBM Consult og ekstern lektor på Københavns Universitet.
 
Grib ud efter Kampen om fremtiden af Thomas Terney, Strategizing Communication af Sine Just og Ib Guldbrandsen samt Den digitale læsers hjerne af Kresten Bjerg, hvis du vil opdatere dig inden for kunstig intelligens, digital og strategisk kommunikation og en hands-on guide til, hvad der virker her. Jeg bruger bøgerne til mine studerende på tre kandidatkurser i strategisk og digital kommunikation, sociale medier og mediekultur som ekstern lektor i kommunikation og medier på Dansk og på Film- og medievidenskab, KU. 
 
Når jeg året rundt beskæftiger mig med faglitteratur, skal det skønlitterære fylde i ferien. Amalie Langballe med Forsvindingsnumre, Stine Pilgaard med Meter i sekundet og Tomas Lagermand Lundmes En rigtig kærlighed skal optage min sommer med deres rørende og vigtige tekster.
 
 

JOACHIM SPERLING 


Joachim Sperling er direktør i tænketanken Axcelfuture
 
Jeg har en drøm om at sidde på en skyggefuld plet i sommerhuset i Asserbo og læse romaner fra 70’erne af Henrik Stangerup, Klaus Rifbjerg og Leif Panduro. Jeg forestiller mig, at de tre var på toppen af livet netop der, så jeg gider ikke læse deres senere værker.

Tag fx En hugorm i solen af Rifbjerg fra 1974. Den handler om to drenge, der holder ferie i Asserbo Plantage lige inden krigen. Romanen er en slet skjult selvbiografi om Rifbjergs komplicerede relation til litteraten og barndomskammeraten Niels Barfoed. Jeg har en god ven, der ved alt om husene i området, så jeg forestiller mig, at vi efter endt læsning både finder Barfoeds familiehus og så det hus, som den noget fattigere familien Rifbjerg boede til leje i. Så går jeg over i den anden grøft og genlæser Stangerups Løgn over løgn, der handler om en filminstruktørs personlige krise og drukture. Bogen er samtidig mediekritik på højt niveau, og den slags er jeg vild med. Jeg slutter mit 70’er-flip med Panduros Amatørerne, der handler om en ung mands oprør mod sin familie.  

Måske har romanerne ikke overlevet tidens tand, men så lægger jeg dem bare væk og fortsætter med min Obama-biografi, som jeg tager nogle bidder af fra tid til anden. Den er helt utrolig lang og detaljeret, men han er godt selskab. Jeg har også nogle bøger, jeg skal have anmeldt til det lille eksklusive erhvervsmedie InsideBusiness. Den sidste bog, jeg anmeldte der, var Pelle Dragsteds Nordisk Socialisme, som jeg gav seks stjerner, selvom jeg er uenig i næsten alle bogens anbefalinger. Men vi mangler reelle politiske visioner i det her land, og når nogen sætter sig ned og skriver med så stor grundighed, må man bare tage hatten af.
 
 

Søren Høgh Ipland

Søren Høgh Ipland, managing director og co-owner af Føljeton. Foto: Emilie Kofoed
 
Jeg lider af det, som på japansk hedder tsundoku. Det er “tilbøjeligheden til at ophobe flere bøger, end man kan nå at læse.” Så den er sikker hvert år: I løbet af foråret begynder jeg at drømme om sommeren som et slags hinsides, hvor jeg endelig skal få paradisisk ro til at komme gennem den voksende stak ovre i hjørnet. Her er et lille udvalg fra listen.
 
Ursula K. Le Guin: Større end riger og langsommere
Jeg fik først for alvor øjnene op for Ursula K. Le Guin for et par år siden. Hendes lille essay om Bæreposeteorien for fiktion fik mig til at se verdenshistorien anderledes. Jeg tror, at der er alt for meget om krig, sværd og helte i historiebøgerne – og alt for lidt om hverdagen, bæreposer og omsorg. Siden er jeg dykket længere ned i hendes helt særlige, økofølsomme og feministiske sci-fi og fantasy. Det falder på et tørt sted. Den seneste nyoversættelse er Større end riger og langsommere om en hyperempatisk opdagelsesrejsende på et intergalaktisk rumskib. Indtil 5. juli kan man forresten købe fine papirklip inspireret af bogen i Politikens Boghal.
 
 
Timothy Brook: Vermeer’s Hat: The Seventeenth Century and the Dawn of the Global World
Denne bog bygger på et genialt koncept. Den canadiske historiker Timothy Brook zoomer ind på detaljer i seks af den hollandske mester Johannes Vermeers malerier, og så bruger han dem til at udfolde historien om datidens verden. Kvinden i vinduet med et sølvstykke i hånden, frugter, der vælter fra fadet ned på et tyrkisk tæppe og så videre. Brooks pointe er, at globaliseringen ikke er et nyt fænomen – den kørte allerede på fuld knald i 1600-tallet.
 
 
Mariana Mazzucato: The Entrepreneurial State: Debunking Public vs. Private Sector Myths
I anledning af Sigge Winthers bog om Entreprenørstaten, som ser ud til at ramme en nerve herhjemme, er det på sin plads at hive analysens moder frem i lyset. Hun hedder Mariana Mazzucato, og i 2013 formulerede hun begrebet the entrepreneurial state. Idéen er, at økonomisk fremskridt afhænger af statens evne og vilje til at investere tungt i store projekter. Et godt eksempel er smartphonen, som ville være totalt værdiløs uden internet, gps og touchskærm. Og de er alle udviklet for statens penge.
 
 
Michael Lewis: Liar’s Poker, The Big Short og/eller Flash Boys
I februar satte jeg for sjov en lille smule penge i AMC-aktier, fordi en ven fortalte mig om den vilde undergrund af uortodokse aktiehandlere på Reddit, som er gået i en slags spekulationskrig mod hyperrige hedgefonde. Det glemte jeg så indtil slutningen af maj, hvor aktien pludselig steg med flere hundrede procent. Det kastede mig ned i et finansielt kaninhul, hvor jeg (gen)ser alle de finanskrisedokumentarer, jeg kan komme i nærheden af, og læser bøger om alt fra teknisk analyse til value investing. I den forbindelse har jeg besluttet mig for, at den optimale sommerlæsning må være Michael Lewis. Hvem har beskrevet finansverdenen på en mere medrivende måde?
 
 

Andreas Gylling Æbelø

Andreas Gylling Æbelø er retoriker og foredragsholder.
 
Sommerferielæsning er for mig oftest faglitteratur og biografier – jeg forsøger med stærkt svingende succesrate at presse skønlitteraturen ind i hverdagen. Så her kommer to anbefalinger; den første læste jeg sidste sommer, og den anden er på listen denne sommer. 
 
Ulrik Federspiel: Et diplomatisk liv
Vil man forstå verden og lille Danmark i den, må man forstå diplomatiets særegne spilleregler. Federspiel er en af de mest markante danske diplomater i nyere tid med blandt andet departementschef og USA-ambassadør på CV’et, og hans indblik i dansk udenrigspolitik de sidste knap 50 år er både velskrevet, underholdende og oplysende. Uanset om man som jeg har haft sin daglige gang i Udenrigsministeriet eller er helt fremmed for den danske udenrigstjeneste, så er Et diplomatisk liv værd at læse. Og går man kold i en længere teknisk passage om arktiske forhold, så kan man bare bladre lidt (en af fordelene ved faglitteratur, bogen er knap 500 sider) og i stedet lune sig ved de mange herlige anekdoter om alt fra venskabet med the Reagans til en flyvetur i Trumps private jet. 
 
Henrik Dahl: Den sociale konstruktion af uvirkeligheden: forurettelse og antiliberalisme i det 21. århundrede
Folketingspolitikeren og sociologen har set sig rasende på de progressive strømninger i samfundet, som i mangel af bedre går under samlebetegnelsen identitetspolitik. Måske har han også stirret sig blind? Det håber jeg at finde ud af ved at læse hans bog, hvor jeg helt givet vil være uenig i flere ting. Men jeg er dybt optaget af den heteroseksuelle, hvide, midaldrende mands raseri i det 21. århundrede – dele af frustrationen forstår jeg, mens andre dele oftest handler om ubekvem og uforståelig forandring. Jeg holder selv foredrag om identitetsdebatten, og jeg er optaget af at bygge bro i den voldsomt polariserede debat. Derfor er det også min pligt at forsøge at forstå Henrik Dahl, der jo gudskelov skriver fremragende. 
 
 

Silas Marker

 
Silas Marker er uddannet cand.mag. og er filosof, forfatter og foredragsholder, fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet, tidl. freelance-skribent, forsker, underviser og kommunikationsmedarbejder.
 
De sidste par år har en blanding af arbejde og interesse utallige gange fået mig til at genbesøge den italienske filosof Antonio Gramscis Fængselsoptegnelser. Gramsci sad i fængsel fra 1926 til 1937, hvor han skrev 30 bøger på i alt 3.000 sider med kortere og længere tekster – såkaldte optegnelser – om filosofi, politik, historie og kultur. Jeg har haft Gert Sørensens danske oversættelse af et stort udvalg af optegnelserne stående i reolen i et godt stykke tid, og jeg vender konstant tilbage til de to bind, fordi de altid har noget nyt at fortælle mig om den moderne verden. I år er et af mine sommerprojekter at få læst mig igennem begge bind fra ende til anden.
 
Min anden anbefaling er et vaskeægte joint venture mellem tre store kapaciteter: den amerikanske filosof Judith Butler, den argentinske filosof Ernesto Laclau og den slovenske filosof Slavoj Žižeks Contingency, Hegemony, Universality fra år 2000. Bogen begynder med en fælles indledning, hvor de tre forfattere stiller hinanden en række spørgsmål om emner som psykoanalyse, marxisme, universalisme, poststrukturalisme, hegemoni, identitetspolitik og ideologi, hvilke de efterfølgende svarer på i hvert deres kapitel, hvori de stiller hinanden nye teoretiske udfordringer. De gentager øvelsen to gange, og resultatet er en stærkt kompliceret, men velskrevet, vigtig og til tider vittig debatbog, der modsat mange andre i genren faktisk debatterer. 
 
Til slut vil jeg give en anbefaling videre fra min bedre halvdel, Sasha, der jævnligt fortæller mig om et essay af den tyske politiske tænker Hannah Arendt med titlen Sandhed og politik fra 1967. Arendt analyserer præcist og med smukke billeder det problematiske forhold mellem sandhed og politik, og hvorfor løgnen med sin skaberkraft er politisk i sin essens. Løgnen kan ændre, hvad vi ser som faktisk. Løgnen viser, at mennesker kan forandre verden, hvilket vel er kernen i politik, men som Arendt viser, kan det også være farligt, fordi mennesker også kan ændre folks opfattelse af verden i ens egen politiske favør. Essayet slutter af i Arendts vanlige, smukke stil: ”Begrebsligt kan vi definere sandheden som det, vi ikke kan ændre; metaforisk set er sandheden den grund, vi står på, og den himmel, der breder sig ud over os.” Paradoksalt nok er sandheden apolitisk og despotisk, fordi den ikke er til at diskutere med, men samtidig det politiskes fundament. Man skal læse bogen, hvis man gerne vil forstå, hvor fantastisk kraftfuldt løgne og manipulation kan virke – en problematik, vi har diskuteret meget de sidste par år.
 
 

Mette Goddiksen

Mette Goddiksen er journalist for Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Foto: Henning Bagger
 
Det en fed følelse, når andre ikke bare lytter høfligt til ens anbefalinger, men også handler på dem. Det er en slags blåstempling af, at man har god smag. Måske var det med den tanke, at min ven i lørdags hældte rigeligt med Aperol Spritz på mig og fik mig til at love, jeg ville læse Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr.
 
Forfatteren vandt Pulitzerprisen i 2015 for bogen, og den lå på New York Times’ bestsellerliste i næsten et år. Den starter et par år før 2. verdenskrig og skulle være en ekstremt velskrevet, gribende og bittersød fortælling, både på det menneskelige og rent historiske plan – og fra begge sider af nazisternes linje. Jeg kan virkelig godt lide, når jeg får verdenshistorien ind gennem skæbnefortællinger og nuancerede, levende personskildringer. Når man kan spejle sig i både de traditionelt gode og onde og forstå deres motiver for at handle, som de gør.
 
Derudover skal jeg lytte til Gopler ældes baglæns af Nicklas Brendborg. Bogen giver efter sigende videnskabens bud på, hvordan man lever (næsten) evigt. Og det er ikke blot de gamle travere med at minimere forbruget af tobak og alkohol samt stramme sig an med motion og sund kost. Det betyder også overraskende meget at bruge tandtråd og undgå ensomhed.
 
Jeg er vært på Kunsten Summer Lounge i Aalborg, hvor jeg skal tale med Nicklas Brendborg og mange andre spændende mennesker om emner som incels, #metoo, hyggeracisme, om at finde fred med fissen, om Münchausen by Internet, om true crime og om at forlade Scientology. Jeg glæder mig, men kommer dermed også til læse op på emnerne her i forsommeren.
 
For mig er sommeren først og fremmest langsommelighed og lethed i sindet. Underligt at indrømme det, men jeg er lige nu rigtig tilfreds med, at vi bliver hjemme i år og i stedet bruger feriebudgettet på oplevelser, restauranter og så videre.
Jeg har en stor familie, og nogle somre har ferierne været knapt så afstressende for mig, fordi der fortsat skulle planlægges oplevelser hver dag, vaskes og laves mad i det lejede sommerhus. I år er det på én eller anden måde comme il faut at blive hjemme og nyde sit hjem og sin by, som en turist ville gøre det. 
Det giver forhåbentlig også tid og ro til fordybelse i bøger. 
 

Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen er strategidirektør hos Altinget og Mandag Morgen. Foto: Niels Ahlmann Olesen
 
Min sommer står meget ofte læsemæssigt på opsamling på bøger, som jeg tidligere kun har nået at læse anmeldelserne på. Jeg er udpræget fagnørd, også i ferien, men jeg kan forfalde til fremragende danske eller udenlandske biografier og bøger om interessante personligheder indimellem. Har aldrig forstået, hvordan krimier kan være lystlæsning, men det er en anden historie.
 
En af de bøger, jeg har nået at læse, og som jeg varmt kan anbefale til alle med interesse for politik og demokrati er Sigge Winther Nielsens bog Entreprenørstaten. Det er ikke en bog til afslapning, men til intens opmærksomhed, for den dokumenterer på grundig vis, hvordan vores politiske værksted er i udu. Hvordan systemet og tandhjulene i maskineriet – politikerne, embedsmændene og medierne – spænder ben for hinanden og for, at vi kan løse de virkelig store problemer i samfundet. I stedet løber vi rundt og fikser en hel masse på den korte bane, men uden rigtigt at bekymre os om implementeringen. En tankevækkende bog.
 
Anne Sofie Kraghs bog Det første år om Mette Frederiksens første år som statsminister har fået flotte anmeldelser, og det er sådan en bog, jeg glæder mig til studere nærmere i ferien. coronaåret har jo på mange måder skrevet Danmarkshistorie, og derfor er det interessant at komme tættere på de politiske beslutninger undervejs.
 
Min tredje anbefaling er i en hel anden boldgade. Det er My Own Words. En samling af den nu afdøde amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs kloge, skarpe og tankevækkende taler om alt fra jura, kvinderettigheder og til popkultur. Hendes liv og karrierevej er fascinerende, og hun har været en af nutidens mest indflydelsesrige skikkelser i det amerikanske retssystem. Måske har nogen af jer set filmen On The Basis of Sex på Netflix? Den er lavet over Ruth Bader Ginsburgs liv. Filmen er fremragende, og jeg glæder mig til bogen.
 
Min fjerde og sidste anbefaling er også udenlandsk og hedder Post Corona – From Crisis to Opportunity. Den er skrevet af Scott Galloway, der ligeledes er forfatter til The Four: The Hidden DNA of Amazon, Apple, Facebook and Google. Han leverer enanalyse af, hvem der står til at vinde, og hvem der er i fare for at tabe i en post-pandemi verden. Det vil jeg gerne vide mere om. Derudover er han en glimrende og skarp skribent og en bestsellerforfatter, der er værd at stifte bekendtskab med.
 
God sommer.
  

Peter Svarre

Peter Svarre er foredragsholder og digital strateg med fokus på kunstig intelligens. 
 
Hvis man interesserer sig for kunstige intelligenser, men er træt af alle de sædvanlige halleluja-bøger om emnet, kommer her tre skæve vinkler på emnet til sommerferielæsningen.
 
Den skøre bog om kunstig intelligens:
Jeg fandt faktisk denne bog på reolen i mit sommerhus, hvilket gør den til den perfekte sommerlæsning. Bogen er fra 1937, hedder Krigen med salamandrene og er skrevet af Karel Čapek, som i øvrigt er kendt for at have introduceret ordet ”robot” til verden. Krigen med salamandrene er en udsyret historie om, at menneskestore salamandre bliver avlet til at gå menneskeheden til hånde, men ender naturligvis frygteligt galt med en global krig mellem salamandre og mennesker. Det er Terminator pakket ind i øgleklæder…
 
Den kunstneriske bog om kunstig intelligens:
Thread Ripper er skrevet af Amalie Smith og handler om vævning, computere og verdens første programmør, Ada Lovelace. Jeg har ikke selv læst bogen, men glæder mig til, hvordan Smith får vævet de forskelligartede tråde sammen. Min lokale bogpusher sagde, at det var det bedste, han havde læst i hele coronatiden… Anbefaling hermed videregivet.
 
Den logiske bog om kunstig intelligens:
Faktisk handler den meget lidt om kunstig intelligens og meget mere om, hvordan algoritmer og regler er meget bedre til at træffe beslutninger end mennesker. Bogen hedder naturligvis Noise, og jeg anmeldte den her på Kforum. Er man til nudging og nørdet viden om menneskelig bias og beslutningstagning, så er dette smådigre værk oplagt at have med på solstolen.
  

Kira Marie Peter-Hansen

Kira Marie Peter-Hansen er medlem af Europa-Parlamentet for SF. 
 
Jeg får slet ikke læst så meget i løbet af året, som jeg godt kunne tænke mig. De fleste aftener går med at læse gruppens briefinger og de direktiver, vi arbejder med i løbet af dagen, så der er meget, der skal samles op på efter sådan et godt bogår. Planen er, at jeg starter med Pelle Dragsteds Nordisk Socialisme. Generelt interesserer økonomi og alternativer til den kapitalistiske økonomi mig meget, og jeg glæder mig til at udforske ideen om demokratisering af økonomien mere.
 
I en lidt anden ende af det politiske interessefelt forestiller jeg mig også, at jeg endelig skal få læst I offentlighedens tjeneste af Edward Snowden. Vi sidder lige nu med rigtig meget digital lovgivning i EU, og der er så utrolig mange dilemmaer, der knytter sig til, alt fra ytringsfrihed til databeskyttelse og digitale krænkelser. Jeg tænker, at sommeren kan være en god anledning til at komme lidt væk fra realiteterne og tilbage til ideerne, og det håber jeg, at litteraturen kan hjælpe med. Og så skal jeg naturligvis læse min seje kollega Margretes nye bog: Det himmelske overskud.
 
 

Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør og USA-korrespondent på POV International
 
Jeg har den skønneste liste klar til sommerhuset og stranden i det danske, og jeg har allerede nået at læse en på terrassen derhjemme (i Washington D.C. har vi haft mellem 25-35 grader i juni). Og jeg skal slappe SÅ meget af, for jeg har arbejdet som et bæst hele coronaåret igennem, og nu er det på tide at sadle lidt om.
 
Den inderste kerne af Lotte Kaa Andersen, hvor forfatteren med Berlingskes ord ”ikke alene har kastet lys over en skammeligt overset dansk verdensstjerne, hun fortæller også det 20. århundredes danske historie." Den inderste kerne fortæller historien om et sammensat, egenrådigt og myreflittigt menneske og følger nedslag i et liv, der forløber næsten parallelt med det 20. århundrede. Det er en fortælling om kvindeliv, videnskab og lidenskab, skriver forlaget, og da jeg tidligere har slugt alt, Lotte Kaa Andersen har skrevet, glæder jeg mig til den her!
 
Black Boy af Richard Wright er en klassisk coming of age-bog og fortjent bestseller, som de fleste gymnasieelever i USA stifter bekendtskab med. Wright var en af det 20. århundredes vigtigste sorte litterære stemmer sammen med Langston Hughes og Ralph Ellison. Det er ikke grundet den åbenlyse racisme, man skal læse bogen. For mere end en fortælling om lidelse er den beretningen om en ung mand, der forkastede forventningen om, at han skulle bøje nakken og rette ind. Det er en ganske vidunderlig historie om en flugt fra Syden mod Chicago for at studere – og med et univers af bøger, som hans mentor, professor Mencken, introducerer ham til.
 

American Dirt af Jeanine Cummins

Denne bog ramlede midt ned i den kedeligste del af de identitetspolitiske ”woke wars”, der findes overalt i USA’s universitetsverden, da den udkom i 2018. Jeg læste romanen i ét åndeløst og dybt fascineret stræk. Den er spændende, velfortalt, uhyggelig og oplysende på en gang, og for en journalist, der som jeg skriver om de politiske problemer med indvandring, var det så meget en bog, jeg bare måtte læse.

 

My History: A Memoir of Growing Up af Lady Antonia Fraser

Jeg elsker selvbiografier, der både beretter om en persons liv, og som tilbyder læseren en introduktion til miljøer, der er mig ubekendte. Endnu bedre er det, hvis disse miljøer kun har eksisteret i tidslommer, der enten er forsvundet eller er lige ved det. My History: A Memoir of Growing Up er en yndig og reflekterende, bog, som alle kan læse uden forkundskaber, og bagefter har man indblik i en fantastisk (fortidig) verden, der nok er tabt for altid og ikke lader sig genskabe, men hvis indvirkninger og overleveringer fortsat har en betydning i den måde, en del af Storbritannien – særlig i England – forholder sig til politik, kultur, kønsroller og klasse.

Why Didn't You Just Do What You Were Told? og In Gratitude af Jenny Diski
Hvis du ikke kender den britiske forfatter og essayist Jenny Diski, er det bare synd for dig. Gå i gang, og du vil ikke fortryde det. Diski skriver inciterende og fuldkommen overvældende – og er helt umulig at sætte på formel. Hun kan være syrlig, elegant og ironisk for så pludselig at overvælde sin læser med varme og ligefrem empatiske udsagn. Efter hendes død udkom Why Didn’t You Just Do What You Were Told?”, der består af 33 essays, som Mary-Kay Wilmers (tidligere redaktør for The London Review of Books, red.) har redigeret og udgivet.
 

Power, Sex, Suicide: Mitochondria and the Meaning of Life af Nick Lan

Power, Sex, Suicide er en klassiker inden for biokemien, og den har været på unge biologers hitliste som bestseller, lige siden den udkom i første udgave i 2005. Og for alle, som er nysgerrige efter at vide mere om, hvorfor og hvordan vi egentlig bliver ældre, bliver syge, raske og lever – kort sagt er fascineret af udviklingen af den menneskelige biologi, er det en oplagt bog at kaste sig over i sommerferien.

 

 

Sigge Winther

Sigge Winther er aktuel med sin bog "Entreprenørstaten", som Kforum har anmeldt her.

 
Sommeren er lig med bøger.
 
I år skal jeg læse Gary Hamels nye bog Humanocracy. En bog om, hvordan vi mennesker trænger til at arbejde i organisationer, som er mere menneskelige. Det lyder rart, ikke? Hamels bud er at nedbryde hierarkiet.
 
Det samme foreslår faktisk også den tidligere Mckinsey-associativ Laloux i bogen Reinventing Organisations, hvor han forklarer, at det næste skridt i den menneskelige udvikling er Teal-organisationer med kollektiv ledelse. Det ser vi nu rullet ud i eksempelvis velfærdssamfundet, hvor Ikast-Brande Kommune forsøger sig ad denne vej.
 
Slutteligt i denne triade af opbyggelig org-lekture til sommersolen vil jeg anbefale Den frygtløse organisation af Harvard-professor Amy Edmondson. En fremragende bog om, hvordan man skaber psykologisk tryghed – og derigennem får et arbejdsmiljø, hvor folk synes, det er sjovt at komme med (selv)kritik for at forbedre endeproduktet. Edmondson siger programmatisk: Vi skal fejre at fejle. Jeg vil dog mene, at det vil være en fatal fejl ikke at læse Den frygtløse organisation under parasollen denne sommer. Den kan nemt blive genstand for den næste modebølge i moderne organisationer. Om man kan lide budskabet eller ej, så frygt ej.

 

Relaterede artikler

Bøger til strandstolen, togturen og tæppet - Sommeren er kommet, og det er tid til at slappe af. Der skal bades, spilles, grines og ikke mindst læses. Problemet er, ...
Læselistelæselisten over sommerbøger - Hvad skal du læse i din sommerferie? Keine Ahnung. Du skal læse, hvad andre læser med læseglæde. Hvad læser de? Du ved d...
Hvordan brander du dig selv i sommerferien? - Hvor skal du holde ferie, hvis du skal styrke dit personlige brand, og hvad skal du undgå for ikke at smadre det i somme...
10 ting vi (også) lærte af Medieudviklingen 2020 - Vi ville hellere synge sammen end se andre på scenen i X Factor, og vi interesserede os faktisk for Absolute Music 2. Kf...
Listen over alle lister - De, der læser mange bøger, lever mange liv. Du ved bare ikke, hvilket liv og hvilken bog du skal leve med denne sommer. ...
Bogomslaget, der forsvandt - Hvad sker der, når den fysiske bog bliver til lydfiler, og ordene flytter ind bag skærmen? Kforum har set nærmere på kom...

Giv din stemme

96 stemmer
2,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

72 JOB

Digital rådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 28. oktober kl. 10.00

Kommunikationskonsulent

Frist: 5. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.