Prins Christian må holde med dem, han vil. Meeeeen…

Fodbold i Danmark er kæmpestort, Brøndby mod FCK er kæmpestort, og det er den kamp, der vækker allerflest kæmpestore følelser. Derfor vakte det også opsigt, da Prins Christian 2. påskedag sprang ud som FCK-fan. Dermed fremmedgjorde Danmarks kommende konge sig selv fra mange danskere.
Mandag bekendte prins Christian (hvid) kulør i et af Danmarks mest polariserende spørgsmål: Hvem man holder med i det københavnske fodboldderby. Det gik ikke ubemærket hen. Foto: Viaplay.
Mandag bekendte prins Christian (hvid) kulør i et af Danmarks mest polariserende spørgsmål: Hvem man holder med i det københavnske fodboldderby. Det gik ikke ubemærket hen. Foto: Viaplay.
Anden påskedag omkring klokken 15.45 tonede prins Christian pludselig frem på tv-skærmen iklædt et hvidt og blåt FCK-halstørklæde. Han var i Parken for at se dansk fodbolds største og vigtigste kamp – FC København mod Brøndby IF – og med halstørklædet havde han også valgt side i et af landets mest betydningsfulde arvefjendeopgør. 
 
For ja, det er det. Et meget, meget betydningsfuldt arvefjendeopgør. Det kan måske være svært at sætte sig ind i, hvis man ikke går op i fodbold. Men fodbold er altså den suverænt største sportsgren i Danmark, hvis man måler på antallet af medlemmer, så det er der rigtigt mange danskere, der gør. 
 
For rigtigt mange mennesker er der rigtigt mange følelser forbundet med det københavnske fodboldderby. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
 

Brøndby og FCK er toppen af poppen

I dansk fodbold er der Brøndby IF og FC København, og så er der alle de andre. Beklager, aarhusianere, herningensere og odenseanere, men sådan er det altså. De to rivaliserende hovedstadsklubber er de mest interessante og de to klubber med flest tilhængere. Det er dem, der oftest vises i tv (fordi de har flest seere), og det er dem, der sælger flest trøjer – og halstørklæder...
 
Selvom Brøndby IF mildest talt har været sportsligt svingende de seneste 15 år, har interessen for klubben været stigende. Selv i et år som 2010, hvor Brøndby var langt fra at vinde guldmedaljer, målte TNS Gallup klubben til at have 650.000 danske fans mellem 15 og 60 år. Det er immervæk en sjat.
 
Fodbold i Danmark er kæmpestort, Brøndby mod FCK er kæmpestort, og det er den kamp, der vækker allerflest kæmpestore følelser. 
 

Ærgerligt med prinsen som omdrejningspunkt

Nå, men prins Christian fik i hvert fald med halstørklædet cementeret, hvem han holdt med. Og hvad er der så galt med det? Må prinsen ikke holde med dem, han nu vil?
 
Jo, selvfølgelig må han det, og jeg synes først og fremmest, det er rigtigt ærgerligt, at prins Christian ender med at komme i fokus og blive omdrejningspunkt i en debat mellem nogle meget store fangrupperinger, der virkelig har følelserne med sig. Fordi – om man vil det eller ej – fodbold er også følelser.
 
Jeg skrev på Facebook og Twitter samme aften, at det var dumt, men det mener jeg ikke, er et tilstrækkeligt rammende ord. Jeg mener snarere, det er ærgerligt, og det var også derfor, jeg skrev ”Øv!”
 
 

Fodbold betyder noget. For nogle mere end kongehuset

Jeg synes normalt, at kongehuset forbilledligt afholder sig fra debatter, der voldsomt deler danskerne, og det kunne vi også have undgået her, hvis blot prins Christian havde nydt fodboldkampen med sine kammerater, men ikke var blevet udstillet (eller havde ladet sig udstille) med et FCK-halstørklæde i tv og i alle aviser.
 
Folk, der siger, at fodbold ikke betyder noget, skulle prøve at tage til en fodboldkamp. Fodbold betyder noget. Fodbold betyder faktisk mere end kongehuset for rigtigt mange danskere, og alle de danskere skal prinsen forhåbentligt også være konge for en dag.
 

Ikke bare en almindelig 16-årig dreng

Jeg er født og opvokset på Vestegnen, og jeg må bare sige, at der både der og sikkert også andre steder i landet er titusindvis – om ikke hundredtusindvis – af danskere, for hvem fodbold betyder mere end kongehuset. Og jeg synes da, det ville være møgærgerligt, hvis de danskere mistede noget for kongehuset. Jeg er nemlig meget varm tilhænger af kongehuset, og jeg ønsker kongehuset det bedste. Og det er faktisk hele pointen.
 
”Han er jo bare en almindelig 16-årig dreng”, har den mest almindelige støtteerklæring til prins Christians ret til at gå med FCK-halstørklæde lydt de seneste døgn. Men det er han jo ikke. Det beviser hele denne debat, at han ikke er. Han er kommende konge af Danmark, og det er altså ikke almindeligt at være.
 

BONUS: KFORUMS < HKH >TØRKLÆDEGATE-MATRIX

 
Hvor ligger du på matrixen?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Nerverne og følelserne sad uden på tøjet hos medlemmerne af DSU's Liv Andersen (t.v.) og Stine Ejby (t.h.), da de sidste stemmer blev talt op på landsplan ved folketingsvalget 2022. | Photo: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Nekrolog: R.I.P. folketingsvalg


Photo: Ricky John Molloy/Politiken/Ritzau Scanpix

Danske Medier får ny k-chef

For abonnenter