Spillepladen er forandret for politisk kommunikation
Timing bliver vigtigere end nogensinde i 2023 – både når det kommer til at planlægge proaktive tiltag, der kan blive overhalet af virkeligheden, og i forhold til at undgå møgsager. Det fortæller Morten Høyer i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023.
af Luke Brown
Det politiske landskab i Danmark er fundamentalt forandret med den nye regering, og det skal man vænne sig til som kommunikatør.
Det mener Morten Høyer, direktør for kommunikation og public affairs i Dansk Industri. Han medvirker i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023.
SERIE: K-chefernes udfordringer i 2023
I løbet af januar bringer Kforum løbende interviews med k-profiler, der kommer med deres bud på, hvilke store issues og udfordringer der vil lande på kommunikationschefernes bord i 2023.
I februar sætter Kforum fokus på CEO-aktivisme – kontakt redaktionen på info@kforum.dk med dine bud på, hvad udviklingen er for den tendens.
1. Det politiske landskab er fundamentalt forandret
Danmark har for første gang i årtier fået en flertalsregering. Tilmed en regering hvor både S og V deltager. Der er næppe mange i kommunikationsbranchen i dag, der var aktive, sidst vi så sådan en regeringskonstellation, og selv hvis man var, er spillepladen grundlæggende forandret for de fleste af os, der arbejder med politisk kommunikation.
Journalister og presserådgivere skal vænne sig til, at der nu er én regering på tværs af tidligere venner og fjender, som allerede har et flertal, når forslag fremlægges. Ligesom der er 2-3 oppositioner på hver sin side af regeringen. Det gør på én og samme tid tingene nemmere og mere komplekse. Måske man kan finde inspiration i kommunerne, hvor partigrænserne i lang tid har været mere flydende.
Værdien af gode kommunikationsfolk bliver ikke mindre.
SVM-regeringen påvirker også måden, der skal bedrives public affairs på. Her bliver der endnu mere brug for at være tidligere inde i sagerne. Også strategisk får organisationer og virksomheder brug for at tænke mere langsigtet, så man ikke på bagkant for ofte deltager i et ukonstruktivt råbekor, der ikke flytter noget i praksis.
Den præcise betydning af den nye regering kender ingen – næppe heller regeringen selv. Og værdien af gode kommunikationsfolk bliver heller ikke mindre, alt den stund at mange ting vil forandre sig. Men til en start kræves et gearskifte hos mange, og at man tør gentænke en del af de klassiske virkemidler.
2. Hastigheden øges – igen
Overordnet bliver 2023 mindst lige så usikkert og uforudsigeligt som de senere år. Måske endnu mere end 2022. Der er krig i Europa, og mange steder med relevans for den samfundsfokuserede del af kommunikationsbranchen er verden i brand.
Ingen ved, om vi er i global recession om seks måneder eller ej. Overenskomstforhandlingerne tegner særdeles svære. Få tør spå om, hvordan de tektoniske plader rykker sig, hvad angår geopolitik og samhandel på tværs af kontinenter. Globaliseringen går ikke væk, men den er under forandring.
Tiden, hvor CFO’en havde det bestemmende input, er forbi.
Det stiller øgede krav til kommunikationschefernes evne til at omstille sig og forblive relevante. Og det vil skrue tempoet i vejret, når de tunge beslutninger skal træffes. Timing bliver vigtigere end nogensinde – både når det kommer til at planlægge proaktive tiltag, der kan blive overhalet af virkeligheden, og i forhold til at undgå møgsager.
Politik og opinion rykker mere og mere ind over markedet, og manglende håndtering kan blive forretningskritisk. Tiden, hvor CFO’en havde det bestemmende input, er forbi. Det kræver kommunikatører, der holder fast i deres faglige analyse, som leder frem til de rigtige og modige beslutninger.
3. Metadagsordenen er død
Længe har de store samlende metadagsordener haft det svært i et stadigt mere spredt medielandskab. Danskernes vaner ændres i høj hast, og alle vil have skræddersyede produkter og platforme til netop deres behov.
Det betyder eksempelvis, at en markant politisk melding fra Christiansborg ikke bare skal holdes i live over tid for at sætte dagsordenen, men i stigende grad også skal målrettes og segmenteres, så man sikrer, at budskabet når de rigtige.
Det gør både k-folks arbejde mere vanskeligt og mere vigtigt.
Der skal så uendeligt meget til, for at såvel tv som sociale medier og aviser fortæller om den samme historie på samme tid. Det gør jagten på de rigtige kanaler uendelig, og at man skal spille på det brede klaviatur over lang tid, samtidig med at den vigtigste målgruppe i højere grad skal have et skræddersyet fokus.
Det gør både kommunikationsfolks arbejde mere vanskeligt og mere vigtigt.
