Vi har i den grad brug for mening og formål med vores arbejde. Vi har måske i virkeligheden aldrig haft så meget brug for meningsfulde organisationer og arbejdspladser, som vi har i dag i en tid, hvor der aldrig har været så mange danskere, der ikke trives i deres arbejde, ikke er engagerede og motiverede. Hvor de i det hele taget ikke kan finde meningen med det sted, de tilbringer hovedparten af deres vågne timer. Foto: Getty Images.
En tid, hvor vi oplever en form for ansvarsvakuum, hvor ingen rigtig tager ansvar for de kriser og den stigende polarisering, som mange af os oplever. Og hvor vi samtidig begynder at ane en bevægelse mod, at vi rent faktisk gerne vil bidrage, gerne vil være en del af løsningen. Her er mening og formål helt afgørende – ikke bare for den enkelte, men for os alle sammen. Og derfor bør debatten også række langt ud over Simon Sineks ”why”.
Problemet er ikke ideen om et stærkt why eller purpose – men måden, mange virksomheder har valgt at definere og udleve det på. Hvis vi anskuer purpose som en magisk pille, der er moderne lige nu, er det helt korrekt,
som Morten Münster skriver – så virker det ikke.
Tværtimod risikerer vi, at det demotiverer, fordi vi ikke har brug for mere snak – men for konkret og vedkommende handling. For som alt andet afhænger de forandringer, vi ønsker at skabe af 1) hvad det egentlig er, der driver os, og 2) hvor ambitiøst vi går til værks i forhold til at sætte handling bag ordene.
WHY er blevet det forkerte spørgsmål
Formålsdiskussionen bliver langt mere vedkommende og relevant, når den starter det rigtige sted. Nemlig med, hvad vi ønsker at bruge vores forretning på – og ikke mindst, hvilke forventninger der er til den måde, vi kan drive succesfulde organisationer på i fremtiden. Det kræver, at vi tør stoppe op, se ud over næste kvartalsregnskab, mærke efter – og for alvor lytte til de ændrede krav og forventninger, der – heldigvis – spirer frem i disse år.
Vi har gennem flere år oplevet rekordlave grader af tillid – ikke mindst til de institutioner, vi tidligere har sat vores lid til skulle trække verden i en sundere retning. Samtidig er vores forventninger og ønsker til virksomheders ansvar vokset. Krav om, at de ikke kun skal bruge forretningen til at skabe overskud til aktionærerne, men at de skal bruge den til at løfte nogle af de mange samfundsproblemer, vi oplever.
Det gælder vores krav som medarbejdere, kunder og investorer. Og det er det, formålsdiskussionen skal handle om, fordi det er her, vi som organisationer og virksomheder har mulighed for at gøre en reel forskel – for at genoprette tilliden og relevansen. Til glæde ikke bare for medarbejderne, men for samfundet, verden – og bundlinjen.
Forskellige niveauer for samfundsengagement.
Men det er desværre ikke den diskussion, der fylder mest hos rigtig mange virksomheder. Her handler det ofte stadig primært om det kommende kvartalsregnskab, vækst i gammeldags traditionel forstand – om mere i stedet for bedre. Rigtig mange af de why-definitioner, jeg har læst, er i virkeligheden ikke andet end forkortelser af generiske missioner og visioner uden kant og ambition.
Jeg er af den klare overbevisning, at mening og formål kun bliver vigtigere fremover. Og derfor kan vi lige så godt indstille os på at flytte diskussionen derhen,
hvor den bidrager til vores fælles bedste.
Hvor vi snakker meget mere samfundsambition end why og purpose.
Hvor det ikke bare handler om, hvilken forskel man vil gøre med sin virksomhed,
men hvilket ansvar jeg ønsker at tage.
I bedste fald har det reelle ønske bag været at skabe en mere meningsfuld retning for virksomheden – uden at man samtidig har skabt de fornødne strukturelle rammer og måleparametre. I værste fald har den primære motivation været ’so ein ding müssen wir auch haben’ – uden ønske om at ændre ret meget andet.
I begge tilfælde er det næsten lige så sikkert som amen i kirken, at effekten udebliver. Og vi skuffer virksomhedens medarbejdere med – endnu en gang – at sætte et strategisk forandringsprojekt i gang, som ikke er vedkommende for dem, og som de ikke har mulighed for at udleve i hverdagen.
Jeg er af den klare overbevisning, at mening og formål kun bliver vigtigere fremover. Og derfor kan vi lige så godt indstille os på at flytte diskussionen derhen, hvor den bidrager til vores fælles bedste. Hvor vi snakker meget mere samfundsambition end why og purpose.
Hvor det ikke bare handler om, hvilken forskel man vil gøre med sin virksomhed, men hvilket ansvar jeg ønsker at tage. Ikke bare for bundlinjen, men for – og sammen med – medarbejdere, kunder og samfund. Det er det, der skal til for at skabe de succesfulde arbejdspladser og virksomheder, som vi i den grad efterspørger.