Derfor elsker vi emojis

Emojis er blevet en prominent del af menneskelig kommunikation, og vi er siden den første emojicon i 80'erne kun blevet gladere for at supplere tekst med smileyer og ikoner. I 2015 valgte Oxford Dictionary en emoji som årets ord, og coronapandemien har fået vores forbrug af emojis til at stige gevaldigt, da onlinekommunikation blev en endnu større del af vores hverdag. Men hvad kan emojis, og hvorfor elsker vi at bruge dem?
Alt, hvad du skal vide om emojis.
Alt, hvad du skal vide om emojis.
af Bent Fausing
COVID-19 og emojis. ‘Even apart, we’re in this together’.
COVID-19 satte et skel i vores omgang med hinanden, vores vaner og selvopfattelser. Pandemien markerede sig også i udbuddet af emojis og i brugen af dem. Brugen af emojis steg i takt med, at meget mere liv og arbejde blev lagt på skærmen. De mest brugte coronarelaterede emojis blev opgjort ved at undersøge tweets fra marts 2020. 
 
 
Forbruget af emojis under karantænen er ikke kun markant, hvad angår de coronarelaterede emojis; det gjaldt alle emojis, fordi de nu blev brugt i nye skærmsammenhænge.
 
Arrangementer, der var blevet lukket under karantænen, blev tilgængelige via skærme – koncerter, oplæsninger, teater, museumsrundvisninger og prædikener blev sendt live. I alle tilfælde brugte man emojis, der steg til vejrs på skærmen, til at vise sympati og tilstedevær.
 
En præst skulle ifølge TV Avisen (16.3.2020) holde sin første prædiken uden fysiske tilhørere i kirken. Kun en iPhone stående på stativ i passende afstand for et ’talking head’ var til stede i kirken, udover præsten.
 
I starten var det ubehageligt at tale ind i den lille skærm, fortalte præsten, men derefter så hun hjerter, likes og smilende sole stige til vejrs. En feedbackmekanisme blev sat i gang af emojis og deres bevægelser på skærmen. 
 
 
Skærmen blev det sted, hvor man kunne søge interaktion under karantænen, og det fik Facebook til at udvide den faste emoji-bjælke med endnu en, to hænder og et lidt bekymret ansigt i en sol, der krammer et hjerte.
 
Det er en udbygning af en emoji, der hedder ’hugging face’, men nu med et hjerte, der blev omfavnet. Facebook forklarer suppleringen af de faste reaktionsemojis – hjerte, tommelfinger op, gråd osv. - med: “Vi har tilføjet en ny reaktionsemoji, så du kan vise ekstra omsorg, mens mange af os er fra hinanden.
 
Vi håber, at dette hjælper dig, din familie og dine venner med at føle sig mere forenede.” Emojien bruges stadig og i stigende til at vise en kærlig omsorg, der ikke nødvendigvis er coronarelateret. 
 
 
Dette understøtter noget, som vil blive betonet herefter, at emojis bliver brugt for at accentuere følelser som en skreven tekst, der tilmed bliver vist på en distancerende skærm, ikke kan. Emojis skal derfor ikke primært ses i en lingvistisk sammenhæng, men i en gestisk og interaktionel kontekst.
 
Både bogstaver og skærme er kolde. Det er derfor ikke underligt, at der kommer nye emojis til i den følelsesbelastede karantænes tid, hvor man ikke vidste, hvor sygdommen var, og hvor lang tid isolationen ville vare. Det er derfor heller ikke underligt, at brugen af emojis stiger under corona, både som sundhedskrise og som økonomisk krise.
 
Der er en række andre faktorer, der bestemmer brugen af emojis, såsom markering af status, identitet, humør og gruppetilhørsforhold, men de er alle delelementer af det emotionelle, der vil blive accentueret i det følgende. 
 
 
Årets ord i 2015: en emoji
I stort set enhver tekstbesked, sms, post eller tweet, der skrives, vil man finde en emoji placeret forskellige steder i beskeden. Stigningen i ​​denne tilsyneladende nye visuelle tegngivning blev i 2015 anerkendt af Oxford Dictionary med valget af en emoji som årets ord. Årets ord for Oxford Dictionary var emojien 'Ansigt med tårer af glæde'.
 
Samme år udnævnte American Dialect Society emojien ’aubergine’ til at være den mest bemærkelsesværdige emoji i kåringen af årets ord. Oxford Dictionarys leder, Caspar Grathwohl, gav udtryk for, at det traditionelle alfabet ikke havde været i stand til at imødekomme de visuelle krav, som en kommunikation i det 21. århundrede stiller.
 
Der er nogle huller, og de er blevet fyldt ud med emojierne. Det er slet ikke overraskende, forklarer Grathwohl videre i begrundelsen for valget af årets ord 2015, ”at et billedligt (piktografisk) skrifttegn som emoji er kommet ind for at udfylde disse huller – det er fleksibelt, umiddelbart og skaber stemninger på en smukkeste vis." 
 
   
 
117 nye emojis
Den voksende brug af emojis også inden for andre områder af kommunikation, fra politiske kampagner, reklamer, mørkevarer til caféer og restauranter, rejser et umiddelbart spørgsmål: Forsvinder alfabetisk skrivning, og bliver den erstattet af visuelle former? Nej, det gør den ikke, og det er ikke det væsentlige.
 
Emojierne peger på noget, de skrevne ord mangler, følelser. At udtrykke følelser umiddelbart er det væsentlige for emojiernes succes. Internetalderen stiller krav om nye skriveformer. Er emojis så blot en forbipasserende tendens, der udfolder sig for vores øjne –bogstaveligt talt? Nej, det er ikke tilfældet, det viser historien, udbredelsen og den vedvarende stigning i emojis tydeligt.
 
Skrevne ord er ofte stive og uden emotionalitet, og det bliver ikke bedre af, at de står på en distant skærm. Der kan komme mere liv og nuancer til den skrevne gennem såvel de gamle som de helt nye emojis. Det kollektive emoji-ordforråd er i februar 2020 udvidet med 117 nye små billeder, som vi kan bruge til at illustrere vores kommunikation med.
 
Lidt senere samme år kom de særligt coronarelaterede emojis. Emojis har været og er stadig centreret om ansigter, hænder og hjerter. Men noget er også sket i emneudbuddet; flere ting er kommet til.
 
Det samlede antal af emojis er nu omkring 3.138, og 5 milliarder bliver dagligt brugt på Facebook. Vi kan ikke se ansigtet på den, der skriver, og derved heller ikke sindsstemningen. Emojis kan hjælpe.  
 
 
Emojis er små billedliggørelser af emotioner hos den, der skriver, og et ønske om, at modtageren tager imod det skrevne, de viste billeder og de implicerede følelser. Denne kontakt og bekræftende side ved emojis, den fatiske funktion, vender jeg tilbage til.
 
At illustrere tekster og lave dem visuelle har også eksisteret tidligere, tænk på hieroglyffer. Det fandtes i middelalderens illuminerede tekster, hvor begyndelsesbogstaver var visualiserede med figurer og ornamenteringer, der var desuden marginillustrationer, og i teksten var der miniatureillustrationer. Endvidere fandtes de i de islandske håndskrifter fra omkring 1150, i Biblia Pauperum (de fattiges bibel) fra omkring 1400, der gjorde Biblen tilgængelig for analfabeter.
 
Omkring 1900 og senere får man mere kunstneriske visualiseringer af typografi inden for futurismen og lettrismen, hvor bogstaver bliver visuelle landskaber. Dette var i alle tilfælde visualiseringer for relativt få og med ringe udbredelse. Med emojis er visualiseringen af teksten blevet tilgængelig for alle og overalt.
 
Emojis markerer et globaliseret sprog, der kan forstås af alle og overalt. Men også med mulighed for lokale misforståelser. Emojien, der viser neglelak, der smøres på, er blevet misforstået som seksuel invitation i nogle lande, og den meget benyttede tommelfinger op, ’like’, er et aggressivt signal i Mellemøsten og Rusland. I 2016 ændrede Apple i emojien, der viser en fersken, så den ikke mere kan ses som en bagdel, sådan som den var blevet opfattet og brugt af nogle.
 
Ordet emoji betyder billede
Blandt de nye 117 emojis er 'capiche'-emojien, hvor fingerspidserne rører hinanden, transflaget og voksne med babyer de mest populære, hvad angår benyttelse. Etnicitet, vegansk mad, handicap, fondue mv. er desuden kommet til med de nye emojis.
 
Emoji er gået fra at være næsten ukendt i 1999, hvor den første emoji blev skabt af en japansk designer, og hvor internettet var ved for alvor at tage form, til nu at være en uomgængelig del af al internetkommunikation.
 
Hvad ligger der bag stigningen i disse billeder? Der er en stor mangfoldighed af talt og skrevet sprog på internettet, og engelsk har rollen som verdenssproget, lingua mundi, her. Emojierne er blevet et nyt universelt sprog. 
 
Ordet emoji kommer fra japansk e (絵, "billede") + moji (文字, "tegn"). Emojis er tegneserielignende symboler og glyffer, i stil med de japanske manga og anime, der i starten kun viste ansigter, og ansigter, der viste de store affekter: stor glæde, over frysende afvisning til blussende skam. De er alle hurtigt blevet indlejret i digital kommunikation.
 
Ansigtet og det ansigtsmæssige er centralt i kommunikationen med emojis, også i de nye 117 emojier, der er ankommet, plus de coronarelaterede med mundbind. Men flere og flere ting er desuden kommet til.
 
Markering af følelser
På internettet og de sociale medier blusser de polære følelser hurtigt op, love eller shit, grin eller gråd, og man kan tydeliggøre eller bløde op på polariseringerne med emojis. På den ene side viser en emoji en følelse, på den anden side kan den også skjule en følelse.
 
Vi har på den ene side en tydeliggørelse af ansigtsudtryk, på den anden side også muligheden for at skjule det egentlige udryk og den væsentlige følelse. Ansigtet består af en meget tynd hud og en masse små fine muskler, hvoraf vi kun kan beherske nogle få. Alle sanser er også centrerede i ansigtet, og følesansen er særligt markeret med den tynde hud.
 
Mange muskler i ansigtet er således ude af vores kontrol, og i virkeligheden kan vi hele tiden komme til at udtrykke meget mere med vore ansigtsudtryk, end vi kan kontrollere og ved af. Emojis giver mulighed for at kontrollere ansigtsudtrykket via skriften i entydig og fastlåst retning, ligesom tegnestilen i emojis er ret umisforståelig.
 
Hvis der er noget, der kan misforstås, skyldes det, at emojis er meget små og til tider ret utydelige. Men her træder en anden funktion ind: Det særlige kendskab, forstået som et tilhørsforhold til den særlige gruppe, der kender og kan dechifrere emojien med det samme. Ligesom særlige hashtag-forkortelser, der er for den indviede gruppe at forstå. Det, at du er i stand til at afkode, viser, at du tilhører denne særlige stamme af kompetente og udvalgte mennesker.
 
Før emojis havde man emoticons. Den første emoticon er registreret omkring 1982, men de får egentlig først udbredt anvendelse med de såkaldte MUDS og chatrooms i 1990’erne. Emoticons er en sammensætning af emotion og icon, igen følelse og billede. På dansk benytter man også betegnelsen humørikon eller smiley.
 
Emoticons blev og bliver tegnet med tastaturet på linjen såsom :) eller ;) for at tydeliggøre sindsstemning og ironi hos den, der skriver, og derigennem nuancere og blødgøre teksten. Variationerne af emoticons var og er talrige. Vi finder i alle tilfælde ansigtet og kroppen markant repræsenteret: smiler, griner, smiler sødt, griner højt, blinker, kysser etc.
 
Hertil kan være knyttet lydefterlignende ord som ’bonk’, handlingstilkendegivelser og akronymer som ’lol’ og ’lmao smh tbh famx’.
 
Emoticons var og er væsentlige som mediator for ansigtsudtryk mellem chattere. Ansigtet og kroppen er ikke til stede konkret på skærmen, kun som grafiske tegn, der så til gengæld opleves umiddelbart ansigtsmæssigt og kropsligt. Der er både tale om en begrænsning af sanser og en forfinelse af de sanser, der er til rådighed.
 
Computermediet er i stadig udvikling, og herved skabes, som ved emojis, forlængelser og udvidelser af den ikkeverbale kommunikation og sanseapparatet på trods af de fysiske begrænsninger ved skærmen. Emoticons og emojis er de første digitale sprog; de er designet til at tilføre emotioner til en ellers flad tekst på en sval skærm.
 
Brugen af emoticons og emojis markerer et paradoks ved computer og internet. Begge har på den ene side virket fremmende på nye måder at kommunikere mellem mennesker via mails, chat, sms, sociale medier mv. På den anden side er kommunikationen samtidig ført tilbage i tiden.
 
I en relativ lang periode har den verbale og visuelle kommunikation været toneangivende via medier som telefon, radio, film, tv og computer. Computer og internettet har medført en genoplivelse af den skriftlige kommunikation. Men denne skriftlige kommunikation tager mere og mere retning efter talesprog og det visuelle – bl.a. via brugen af emojis.
 
Den godmodige stil, de rene farver og de direkte øjne
Den markerede, søde og godmodige tegneseriestil med de markerede linjer og mættede farver, som hver emoji er holdt i, kan blive en visuel eufemisme for eller visuel opblødning af de hårde ord.
 
I mange tilfælde er det imidlertid også en ballon, der kan revne, der kan nemlig være mange mikro-magtdemonstrationer, mikro-aggressioner eller andre mikro-følelser i sving i emojibrugen. Man behøver ikke at være åbenlyst cis-sexistisk eller racistisk, men kan være det, fordi emojien kan være et dække. Det er karakteristisk, at ansigterne kigger direkte mod os, kommunikerer med os ansigt til ansigt med store forstørrede øjne og fordrer vores følelsesmæssige indleven og accept.
 
I sin fortolkning af det bekræftende, det fatiske, i kommunikation betoner sociologen Erving Goffman det positive menneskelige ansigt, som vi ønsker at give videre via smalltalk, øjenbekræftelse, bifaldende lyde og nik med hovedet. Opfattelsen kan overføres til emojis, man kan bruge til at afgive et positivt socialt ansigt. Det kan altså også sløre egentlige ansigtsintentioner. 
I 2015 udpegede Oxford Dictionary, som nævnt, en emoji som årets ord.
 
Uden protester fra purister eller andre sprogrøgtere og uden nævneværdig omtale i medier. Oxford Dictionary havde i december 2013 valgt ordet selfie som årets ord. Det blev derimod diskuteret intenst og meget lidenskabeligt for og imod. For talte, at brugen af ordet, selfie, var steget 17.000 % i løbet af 2013. I 2015 skete der intet ved valget af en emoji som årets ord.
 
I 2013 var selfies stadig ret nyt og ungdommeligt, og den direkte billedlige centrering om egen person, selvet, anfægtede mange. I 2015 derimod brugte alle emojis og havde gjort det i mange år, og ingen var foruroliget. Selfien skulle også blive alles eje i og med, at den med tiden blot blev en måde at fotografere på, hvilken alle benytter sig af. 
 
 
Omkring 70 % af betydningen i ​​en mundtlig samtale, alt afhængig af emnet, stammer fra ikkeverbale signaler. Emojis forsøger at gribe fat i det usagte, der alligevel bliver sagt ved at blive vist. Emojis tilføjer personlighed til teksten og skaber empati blandt brugere. Brugen og typen af ​​emoji er steget i de senere år, især emojis, der ikke direkte viser ansigter, men viser genstande i stedet. Hvad betyder det så for kommunikationen?
 
Ansigtsgørelser
Der kommer ikke kun flere og flere ansigter og kroppe til emojierne med årene. Der kommer også flere og flere genstande, ting. Genstandene tegnes på den samme tydelige, let karikerede og søde tegneseriemåde som ansigterne, og de bliver personifikationer eller antropomorfiseringer af mennesker og menneskelige følelser og handlinger.
 
Emojis er billeder. Emojis af ansigter har som deres primære formål at formidle emotioner. Hvad er så det kommunikative formål med emojis af objekter. Det har samme formål, at påvirke følelsesmæssigt. Emojis af genstande påvirker også følelser. Forskellige deltagere blev vist tekstbeskeder med eller uden emojis af objekter.
 
Deltagerne blev bedt om at bedømme meddelelsernes emotionelle indhold og angive deres tillid til meddelelsen. Svarene angav, at emojis af genstande kommunikerer tillid og positiv påvirkning, især glæde. En interviewundersøgelse viste i forlængelse af dette, at hvis brugen at emojis ophørte i en korrespondance var det tegn på mangel på kærlige følelser eller afslutningen på et kærlighedsforhold. 
 
 
Brugen af ​​emojis hjælper med til at opretholde og styrke relationer. Oftest er emojis ansigter eller knyttet til ansigter. Tingene, der er kommet til emojis, varierer udbuddet, men ikke kommunikationen af følelser.
 
Alle emojis er tegnet på den samme markerede og nuttede stil, der personificerer eller antropomorficerer tingene, så også de formidler følelser, ligesom ansigter gør det. De afbildede ting eller genstande er menneskelige og skaber og udvider ligesom ansigter vore interaktioner.
 
 
 
 
Henvisninger:
Bent Fausing ”Se selfie. Selfies og jagten på anerkendelse” i: K-Forum 5. juni 2013
Bent Fausing ”Selfier ændrer verden. Selfies, healthies, usies, felfies i: K-Forum 13. februar 2014: 
Mokun Yang m.fl. “A Systematic Review of Emoji: Current Research and Future Perspectives” i: Frontiers in Psychology 15. October, 2019:

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job