Best of Obama 2008 - 2017

I anledning af Præsident Obamas afgang fejrer vi her på redaktionen de sidste otte år med et potpourri af Kforums dækning af hans præsidentperiode. Kopier Obamas strategi, læs hvordan og hvorfor han tryllebinder os, 'how he can' og om Obama som pause-pusher.
Der er 100 grunde til, at vi elsker Obama. Se eller gense alle de gyldne øjeblikke fra Barack Obamas otte år som præsident.
Der er 100 grunde til, at vi elsker Obama. Se eller gense alle de gyldne øjeblikke fra Barack Obamas otte år som præsident.
Det er allerede otte år siden, vi første gang hørte hans navn, Barack Obama. Vi har fulgt ham, hans rådgivere og hans familie gennem deres kriser og sejre lige siden, og kommer efter fredag til at lide af seriøse Obamastinenser.
 
Obama Online On Target 11. juni 2008
Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama har for altid ændret spillereglerne i amerikansk politik. Det har han gjort ved at bruge internettet på en måde, som ingen troede var mulig. Læs med her – og få nøglen til den ultimative succes på nettet.
Læs hele artiklen her
 
Obama blev for alvor kendt for at være aktiv på online-platforme under sine valgkampagner, og han benyttede sig af apps. Barack Obama fik i 2015 også gennemtrumfet sit ønske om at få sin egen twitter-konto , der efter få timer havde fået mere end 1 million følgere. Kilde/Twitter
 
FO + NTL + GOTV = præsident Obama 28. oktober 2008
Barack Obamas kampagne er ikke bare den dyreste præsidentkampagne nogensinde. Han har også skabt en organisation, der på én gang er professionelt styret oppefra og samtidig vokser sig stærk nedefra. I den sidste uge frem mod valget den 4. november vil op imod hundredtusind Obama-tilhængere over hele USA stemme dørklokker og ringe til potentielle Obama-vælgere. Tilsammen vil de udgøre den største og mest velorganiserede præsidentkampagne i Demokraternes historie. 
Læs hele artiklen her
 
Obamas indsættelse i Washington DC havde ikke bare rekordstort seertal på TV, men også det største antal tilskuere ved indsættelsen end noget andet event i DC nogensinde. Kilde/Getty Images
 
Stjæl Obamas strategi 12. november 2008
Dagen efter valget i USA konkurrerer de danske partiledere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard om, hvem der elsker Barack Obama højest. Fælles for dem er, at de er ude på at ribbe den nyvalgte amerikanske præsidents kampagne for geniale kampagneidéer. For nu skal der pludselig mobiliseres, fundraises og sms’es på bedste Obama-manér.
Læs hele artiklen her
 
Det tog ikke lang tid, fra Obama blev USA's 44. præsident, før udenlandske politikere, politiske analytikere, diverse kommunikatører etc. begyndte at kopiere Obamas strategier og konkurrere om, hvem der var mest fan af præsidenten.
 
Obama SWOT 27. februar 2008
Først var han underdog, så blev han frontrunner. Først var han en ukendt senator fra Illinois, så blev han det bedste bud på USA's første sorte præsident. Hvordan kan man nå så langt på så kort tid med så mange odds imod sig? Kforum bringer en SWOT-analyse af Barack Hussein Obama, som har svaret.
Læs hele artiklen her.
 
Mr. President. One cool dude. Kilde/Getty Images
 
Hvad kan Obama med håb? Onsdag 21. januar 2009
I går fik USA en ny præsident. Verden en ny leder. Hvordan vil han lede sin administration? Som de mange andre moderne ledere, der tror på værdibaseret ledelse. Han vil kommunikere, involvere og skabe håb. Men resultatet vil sandsynligvis være det modsatte: mere kontrol, mere fremmedgørelse og mere frustration. 'Yes we can,' siger Obama. Men hvad er det egentlig, han kan? Læs om bagsiden af medaljen ved at bekende sig til værdibaseret ledelse.
Læs hele artiklen her
 
Obamas kampagner har bygget det velkendte 'Yes We Can', der har haft til mål at give amerikanerne håb om en bedre fremtid og mod til at stemme for forandring - og i sidste ende på ham.
 
Helt obamamanisk 28. oktober 2008
Om en uge er Barack Obama verdens mægtigste mand, og takket være de tårnhøje forventninger kan han kun skuffe. Dyrkelsen af ham som sejrherre vil blive hans nederlag. Om fire år er han pist borte.
Læs hele artiklen her.
 
Leadership for citizenship 21. januar 2009
Hvad var Obamas budskab i indsættelsestalen? Vi bad retorikprofessor Christian Kock lave en analyse. Med den vanlige pompøse og patosfyldte stil fik Obama endnu engang slået fast, at vi går en ny og bedre tid i møde. En tid med 'Leadership for citizenship'.
Læs hele artiklen her.
Dette billede var det mest retweetede billede nogensinde, indtil Ellen Degeneres i 2014 tog udfordringen op og slog det med den kendte Oscar-selfie. Obama vandt i 2012 over den republikanske kandidat Mitt Romney.
 
Obamas kampagne dekonstrueret 16. april 2009
Obama vandt, fordi han ikke fulgte Washingtons konventioner. Han ignorerede råd fra egne partifæller, og han afstod fra at forsvare sig i pressen. Kampagnen var udtænkt og udført anderledes med brug af sociale medier og dialog med vælgerne. Hans taktik lykkedes, og hans budskab om forandring førte til forandring. Derfor vandt han. Sådan lyder budskabet fra David Plouffe, en af folkene bag kampagnen. Kforum tegner et portræt af Obamas kampagne.
Læs hele artiklen her.
 
Obama er igennem sin tid som præsident blevet verdenskendt (og højt elsket) for at være god til børn, og der findes mange sider med eksempler på dette. Bl.a. Huffington Post, Time Magzine etc.
 
Hvordan tryllebinder Obama? 14. januar 2011
Barack Obamas talegaver er før blevet sammenlignet med Kennedys, Reagans og Clintons. Men aldrig var placeringen i den retoriske superliga så fortjent, som da præsidenten onsdag talte ved en mindehøjtidelighed i Tuscon, Arizona.
Læs hele artiklen her
 
Det er ikke kun Barack Obamas talegaver, han er blevet kendt for, men også sin sangstemme. Klippet her, hvor han synger Al Green, er set lige knap 5 millioner gange, mens Amazing Grace ligger lige bagefter med lidt over 4 millioner views. 
 
Obamas skjulte stemme 20. april 2011
Vi kender Barack Obamas taleskriver for slagordene 'Yes we can'. Og så kender vi ham for patosfyldte taler og måske for at leve af Red Bull og dobbelt espresso. Jonathan Favreau har stjernestatus i Washington DC og i de amerikanske medier, og det er ikke så sært, for med sine blot 29 år er han den hidtil yngste taleskriver for en amerikansk præsident. Men hvad er det, han kan, denne unge komet?
Læs hele artiklen her.
 
Præsidentens talegaver sammenlignes med andre store præsidenters, som fx Reagan og Kennedy, og Obama kan i særdeleshed takke sin meget unge taleskriver, Jonathan Favreau. Kilde/Polfoto
 
Obamas vinder-app 2. oktober 2012
Digitalkampagnens hellige gral. Sådan er Obama 2012-kampagnens nyeste digitale værktøj – Dashboard – blevet beskrevet. Det er værktøjet, der placerer Obama-teamet i en helt anden liga end republikanerne, fordi det trækker på den store data-sky.
Læs hele artiklen her
 
Barack Obamas hemmelige våben 3. oktober 2012
'Yes, we can,' råbte vælgerne, sidste gang Obama blev præsident. Nu skal præsidenten genvælges. Bølgen af begejstring er væk, men Obama har et hemmeligt våben. Massive databaser og målrettet kommunikation skal sikre genvalget. Det ser ud til at lykkes. Hvordan og hvorfor? Hvad er hemmeligheden bag Obamas hemmelige våben?
Læs hele artiklen her.
 
Under valget i 2012 stod Obama stærkest bl.a. fordi han benyttede sig af demografisk vælgerdata for at mobilisere og ramme sine vælgere. Hvor Republikanernes primære vælger består af velhavende hvide mænd, er Obama den foretrukne kandidat for kvinder, minoriteter og unge amerikanere. Kilde/Getty Images
 
Fra håb til hån, 6. november 2012
"Yes, we can. Håbet vil altid vinde over frygten," sagde Obama, da han trådte til som præsident. Amerikanerne troede på ham. De elskede ham, og de elsker ham endnu. De håber, han vinder igen, men håbet med stort H er væk. Denne gang har han ladet frygten vinde. Håbet er blevet til hån. Det er ikke blot et moralsk problem, det er også dårlig politisk kommunikation. Måske vinder han valget med hiv og sving, men han tabte valgkampen med sin håbløse kampagne.
Læs hele artiklen her
 
7 ting jeg lærte af Obamas kampagne 8. november 2012
7 ting jeg lærte af Obamas kampagne. Der blev brugt 6 milliarder dollar på præsidentvalget i USA. Vinderen skriver historien. Så hvad kan læres af Obama-kampagnen 2012?
Læs hele artiklen her
 
Hvorfor Obama Vandt: En Hyldest Til Katie Og Liz 9. november 2012
Anna Ebbesen skriver her et indlæg om valgets sande vindere: Katie og Liz og om alle de frivillige kræfter, der står bag kampagnen.
Læs hele artiklen her.
 
Obamas succesfulde valgkampagne kan især spores tilbage til alle de frivillige, der gik fra dør til dør under valget for at udbrede Obamas budskab og lokke folk til valgurnerne. Kilde/Getty Images
 
Skal vi stadig banke på hos vælgerne? 31. marts 2015
Obamas succesrige valgkampagne har en magisk ingrediens. Hans signaturteknik er den såkaldte dør-til-dør-strategi. Sidste weekend prøvede den israelske venstrefløj at gøre ham kunsten efter. Det virkede bare ikke. Hvorfor?
Læs hele artiklen her.
 
Selvom Donald Trump i dag er kendt for at benytte sig af Twitter til alt (!!), vil Præsident Obama helt sikkert også gå over i historiebøgerne som en meget SoMe-stærk præsident. Dette billede blev brugt som svar på Clint Eastwood's sketch med "the empty chair", med teksten "This chair is taken". Kilde/Twitter
 
#SOTU - State of Social 12. januar 2016
I 2008 surfede Barack Obama ind i det Hvide Hus på en bølge af løfter om forandring, retorisk talent og innovativ brug af sociale medier. Siden har han talt til amerikanerne (og verden) under de årlige State of the Union-taler (SOTU) i januar. I dag, tirsdag den 12. januar 2016, holder Obama sin sidste SOTU, så her er en State of Social on #SOTU.
Læs hele artiklen her.
 
Frygt ikke forandring 14. januar 2016
2015 blev et af de bedre år for Barack Obama på den offentlige talerstol, hvor han leverede nogle af de bedste taler i hele sin tid som præsident. Derfor kunne man også have forventninger til den sidste State of the Union tale, som Obama kommer til at holde. De blev delvist indfriet af en tale, hvor Obama både viste overskud og tilfredshed over, hvad han havde opnået, men talen viste også bevidst og ubevidst en vej mod tiden efter Obama.
Læs hele artiklen her.
 
Obama efterlader sig nogle meget store sko at udfylde, når det kommer til at tale. Hans sans for sproglige blomster og effekter som fx stilhed, anerkendende nik, sang og den klassiske 'mic-drop' har ført stor succes med sig.
 
De strategiske sekunders mester 4. maj 2016
Less is more. Forberedelse ses som uautentisk. Og dagligt bombarderes vi med informationer. I sådan en verden bliver pausen fyldt med betydning, effekt og magt. Hvis du kan kontrollere den. Vi har afluret en kølig pause-pusher, Barack Obama.
Læs hele artiklen her
 
Obamas holdt sin sidste tale som USA's præsident den 10. Januar 2017 i hans hjemby Chicago.
 
Sidst, men ikke mindst: Obamas eget farvel til præsidentembedet. Læs og se hans afskedstale her.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også