Den russiske propagandamaskine
Rusland og falskhedens brandslange

Bots, trolls og 100.000 soldater ved den ukrainske grænse. Rusland spiller på mange tangenter i informationskrigen. Det genemgående formål er vildledning. Collage: Kforum/Getty Images

Skrevet af

Mikkel Skov Petersen
Medredaktør
Kforum

76 artikler

84 indlæg

Mens store militære styrker flyttes rundt i Europa, så raser informationskrigen allerede. Det har den gjort i mange år. Ruslands propagandamaskineri har kolossal fordel frem for Vestens: Det er ikke bundet af sandhed og virkelighed. Formålet er derimod at skabe tvivl om hvad der er sandt eller falsk.
For folk, der har oplevet den kolde krig, giver situationen i det østlige Ukraine og i Østersøen en umiskendelig retro-vibe: Politisk nervekrig og militære muskler, der bliver flekset, uden at der bliver løsnet et skud.
 
Mens våbnene stadig er kolde, er informationskrigen derimod brandvarm.
 
Er du fx i tvivl om, hvad der præcis foregår i Ukraines grænser? Så er du ikke alene. Det er militæranalytikerne i NATO nemlig også, og det er i sig selv er en triumf for Rusland.
 
Hvis den sikkerhedspolitiske situation ved Ruslands vestlige grænse til Ukraine var en fodboldkamp, så er det russerne, der har bolden. NATO er i store træk reduceret til kegler, som russerne dribler rundt om efter forgodtbefindende.
 
“Rusland vinker med den ene hånd, og NATO må vurdere, om det er den hånd, man skal kigge på, eller om det er bluff og vildledning. Det skaber tvivl i det apparat, der overvåger situationen, og det gør det sværere for NATO at træffe beslutninger,” siger Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til Kforum.
 
Russiske styrker ankommer til en øvelse i Belarus i januar 2022. Dermed er russiske tropper til stede både nord og øst for Ukraine. Foto: Getty Images.
 

Invasion eller øvelse?

Ved Ukraines østlige grænse til Rusland har russerne gennem de seneste måneder opmarcheret 100.000 soldater.
 
Opmacheringen er sket op til Donbass, der er det område i Ukraine, hvor prorussiske separatister i 2014 erklærede selvstændighed fra Ukraine.
 
Men hvad betyder det? 100.000 kampklare soldater kunne ligne forberedelser til en invasion af Ukraine, og det scenarie er Ukraine og NATO nødt til at forholde sig til.
 
Ifølge russerne er opmarcheringen af soldater og udstyr dog bare en øvelse, så Rusland er i stand til at forsvare sig.
 
Man fanger NATOs opmærksomhed og styrer, hvor Vesten kigger hen, samtidig med at NATO er nødt til at overveje, om der i virkeligheden sker noget et andet sted.
 
“Den klassiske russiske stil er at sige: Rusland er de fredelige, mens NATO og USA er aggressoren. Rusland forsvarer blot sig selv. Det er i høj grad den politiske linje,” siger Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet.
 
“Så har vi militære troppebevægelser nær Ukraine, der taler i en helt anden retning, mens Rusland siger, at det bare er øvelser, og at man er nødt til at kunne forsvare sig.”
 
“I går (tirsdag den 18/1, red) så vi rygter om, at Rusland trækker diplomater hjem fra ambassade og konsulater i Ukraine. Samtidig går man ud og afviser, at man har planer om en invasion. Så man gør et på handlingsniveau, men siger noget andet på verbalt niveau,” fortæller Jeanette Serritzlev og fortsætter:
 
“Det er en klassisk russisk strategi, at man fanger NATOs opmærksomhed og styrer, hvor Vesten kigger hen, samtidig med at NATO er nødt til at overveje, om der i virkeligheden sker noget et andet sted.”
 
“Man lægger røgslør ud, og det svækker beslutningsprocessen hos NATO. Vi får sværere ved at træffe beslutning om A eller B,” forklarer Serritzlev.
 
“Nogle aspekter af den aktuelle situation minder om Krim-situationen. Dengang vidste NATO godt, at at det var russiske soldater, der dukkede op på Krim. Men samtidig afviste Putin det. Den diskrepans mellem handlinger og udsagn er med til, at Rusland vinder tid, fordi NATO er lammet. Så bliver NATOs svar en reaktion, og dermed er man allerede på bagkant,” siger militæranalytikeren.
 
 
Jeanette Serritzlev er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Foto: Forsvarsakademiet.
 

Hvad er informationskrig?

At kamp med våben og information følges ad, er ikke nogen ny opfindelse.
 
Den kinesiske general Sun Tzu regnes for forfatter til den militærstrategiske klassiker Krigskunsten. Også i Krigskunsten følges militær krig og informationskrig ad. Sun Tzu skriver bl.a.:
 
”Al krigsførelse er baseret på bedrag. Derfor, når vi er i stand til at angribe, må vi virke ude af stand; når vi bruger vores kræfter, skal vi virke inaktive; når vi er nær, må vi få fjenden til at tro, at vi er langt væk; når vi er langt væk, må vi få ham til at tro, at vi er i nærheden.”
 
I Krigskunsten fremsætter Sun Tzu også guldstandarden for militær succes: ”Overlegen snilde består i at bryde fjendens modstand uden at kæmpe.”
 
Informationskrig handler for det første om at sikre informationsoverlegenhed over modstanderen. Overlegne informationer giver en strategisk fordel på slagmarken, fx kendskab til modstanderens plan, og hvad der er deres næste træk.
 
Derfor handler informationskrig også om at forhindre eller forringe modstanderens adgang til informationer, fx gennem manipulation eller vildledning.
 
Indflydelsesmidler,der anvendes med det formål at ændre eller fastholde en målgruppes evne, vilje, perception og adfærd
 
Ultimativt i en grad, så modstanderen træffer beslutninger, der går imod deres egne interesser og i stedet tjener interesserne hos den, der vildleder.
 
Til eksempel: I den amerikanske hærs principper for krigsførelse hedder punkt 1 om objektiv: “Formålet med at specificere et objektiv er at rette alle militære operationer mod et klart defineret, afgørende og opnåeligt mål.”
 
Hvis det er uklart for den amerikanske hær, hvad der er “et klart defineret, afgørende og opnåeligt mål”, så famler de groft sagt militært i blinde.
 
For det andet handler moderne informationskrig om at svække moralen, ikke bare blandt modstanderens styrker, men også i samfundsopinionen.
 
Det kan ske ved at skabe splid, tvivl og undergrave tilliden til myndigheder og politiske autoriteter. Det kan samlet set svække effektivitet og oppakning, hvis det skulle komme til egentlige krigshandlinger.
 
Informationskrigsførelse er: "en samlebetegnelse for en tilgang til og brugen af indflydelsesmidler, der anvendes med det formål at ændre eller fastholde en målgruppes evne, vilje, perception og adfærd."
 

Maskirovka 2.0

Rusland agerer på alle informationskrigens niveauer og har gjort det kontinuerligt i årevis. Metoderne er ikke nye, men var i høj grad også i brug under den kolde krig. Her blev metoderne kendt som Maskirovka, der betyder sløring på russisk.
 
Metoderne er bl.a. beskrevet i 1944 som “måder at sikre kampoperationerne og en styrkes daglige aktiviteter, ved hjælp af forskellige mekanismer, der skal forvirre, vildlede fjenden omkring venlige styrkers tilstedeværelse i et område og disses opbygning.”
 
Metoderne har aldrig været skrinlagt, men i takt med, at Rusland er blevet mere militært udfarende – bl.a. med invasionen af Georgien i 2008 – er Vesten atter blevet opmærksom på den russiske specialitet med vildledning.
 
RT er Ruslands stærkeste enkeltstående informationsvåben. Det er professionelt, dygtigt versioneret til mange målgrupper og har stor appel mange steder
 
Internettet og sociale medier har givet russerne endnu en bane at spille på. Den benyttes til systematisk at bearbejde den offentlige opinion i Vesten og sprede narrativer, der er i Ruslands interesse.
 
Det sker blandt andet ved hjælp af de såkaldte “russiske webbrigader”, der er både automatiserede og manuelle profiler på sociale medier. Mest kendt er måske organisationen Internet Research Agency, der af vestlige iagttagere beskrives som en troldefarm.
 
Dertil kommer mediet RT og nyhedstjenesten Sputnik, der er professionelt opbyggede og ved første øjekast ligner, hvad vi i Vesten forstår ved rigtige medier.
 
RT, tidligere Russia Today, er i følge Jeanette Serritzlev Ruslands stærkeste enkeltstående informationsvåben.
 
“RT er Ruslands stærkeste enkeltstående informationsvåben. Det er professionelt, dygtigt versioneret til mange målgrupper og har stor appel mange steder,” fortæller Jeanette Serritzlev og fortsætter:
 
“Derudover er der både de automatiserede bots og manuelt håndterede profiler på sociale medier. Det er blevet en del af normalbilledet. De har til formål at påvirke opinionen i fx Danmark.”
 
“Den overordnede værdi for Rusland er at præge billedet af Rusland som den fredelige part, og sprede det narrativ. Derudover er formålet at skabe tvivl om, hvad der er sandt eller falsk,” siger Jeanette Serritzlev.
 

Den samlede påvirkningspakke

Det er vigtigt at forstå, at informationskrigførelse skal ses som et arsenal af virkemidler. Nogle foregår i det åbne, andre i det skjulte. Nogle er lovlige, mens andre, fx hackerangreb, er ulovlige.
 
“Informationskrig har mange elementer, og de er ikke alle nødvendigvis ulovlige. Informationskrig omfatter også diplomati, politiske udmeldinger og narrativer i den offentlige debat. Altså elementer, der hører under klassisk påvirkning,” siger Jeanette Serritzlev og fortæller videre:
 
“Påvirkning kan være mange ting, og det er ikke nødvendigvis værre, hvis det er ulovligt. Påvirkning, der befinder sig i gråzonerne, kan også være alvorlig. Man er nødt til at se på den samlede pakke, der fremfører et narrativ om, at Rusland har legitim ret til Ukraine.”
 
Den samlede påvirkningspakke pågår kontinuerligt. Som public diplomacy, bots og trolls, via RT og Sputnik og både propagandavideoer og korte dokumentarer på YouTube samt andre medier
 
“Russerne er meget dygtige til det. De er dygtige til at versionere budskaberne til forskellige målgrupper. I Danmark vil vi støde på argumenter om legitim russisk interessevaretagelse og om NATOs østudvidelse. Ikke argumenter om, at Ukraine er en fejlslagen stat, eller at præsidenten har jødisk baggrund. Antisemitisme virker ikke i den danske opinion, men det kan den gøre andre steder,” siger Serritzlev.
 
“Den samlede påvirkningspakke pågår kontinuerligt. Som public diplomacy, bots og trolls, via RT og Sputnik og både propagandavideoer og korte dokumentarer på YouTube samt andre medier,” forklarer militæranalytikeren.
 
“Det kan også være i form af memes, der leverer et sjovt sikkerhedspolitisk budskab på 30 sekunder.”
 

Falskhedens brandslange

NATO og de vestlige lande fører naturligvis også informationskrig. Deres muligheder og virkemidler er dog begrænsede af demokratisk regulering og frie medier.
 
Det problem har Rusland ikke. Tværtimod er toneangivende russiske medier stærke våben i statens informationskrigsførelse, og de bringer nyheder der er helt eller delvist fabrikerede. Det er fake news på steroider.
 
Tænketanken RAND har identificeret fire karakteristika ved den moderne model for russisk propaganda. De kalder modellen “Firehose of Falsehood”, eller på dansk “falskhedens brandslange”.
 
Ifølge RAND spuler russerne med andre ord den offentlige opinion i Vesten med falske informationer.
 
De fire karakteristika for den russiske propaganda er:

1. Høj volumen på multiple kanaler
2. Hurtig, kontinuerlig og gentagende
3. Mangler forpligtelse til objektiv virkelighed
4. Mangler forpligtelse til konsistens.
 
Tænketanken skriver, at den russiske propaganda underholder, forvirrer og overvælder sit publikum.
 
Og så går den stik mod alle grundbøger om effektiv påvirkning og kommunikation fra offentlige myndigheder, der understreger vigtigheden af sandhed, troværdighed og at undgå selvmodsigelse.
 
Kort fortalt er den russiske informationskrig rettet mod Vestens offentlige opinion, ifølge RAND på ingen måde bundet af en forpligtelse over for sandhed og virkelighed.
 
Ordet propaganda kommer af latin propagare: ‘forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede’. I Ruslands tilfælde er det i høj grad ukrudt der spredes.
 
Eksemplerne er talrige:
 
Der var den falske historie fra 2014 om en eksplosion og efterfølgende kemisk røgsky i Louisiana, USA. Historien var et fuldstændigt falsum.
 
Der var sagen om “reporteren” Maria Katasonova, der rapporterede fra frontlinjen i det østlige Ukraine. En lækket video, hvor Katasonova får grineflip, afslørede, at situationen var iscenesat med lydoptagelser af eksplosioner i det fjerne.
 
 
Maria Katasonova rapporterer direkte fra fronten i Donbass. Eller nej, det gjorde hun så ikke.
 
Og så er der de amerikanske forfattere, hvis bøger foreligger i russiske udgaver med omvendte konklusioner af originalen. 
 
Forfatteren Edward Lucas kunne fx til sin overraskelse opdage, at han var blevet forfatter til en bog med titlen How the West Lost to Putin. 
 
Lucas’ forfatterskab kredser i virkeligheden om den trussel, Rusland udgør mod Vesten, med fx bogen The New Cold War: Putin's Russia and the Threat to the West.
 

Det grønlandske brev

Også Danmark er mål for den russiske propaganda. Både i form af påvirkningen af opinionen ad officielIe kanaler, på sociale medier og med fake news.
 
I 2019 blev den dansk-grønlandske relation ramt af fake news, da et forfalsket brev fra en grønlandsk politiker til en amerikansk ditto blev flittigt delt på sociale medier. 
 
Kilden til brevet er ikke fastslået, men eksperter peger på Rusland som den sandsynlige afsender. Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet fortæller, at der under den kolde krig var mange eksempler på falske breve.
 
Det var ligegyldigt, at alle vidste, at det var et falsum. Budskabet blev sagt højt, og det kunne skabe ridser i Rigsfællesskabet og svække den danske position
 
“For Danmarks vedkommende oplever vi almindelig russisk interessevaretagelse, der er afstemt med andre kanaler. Som fx når den russiske ambassadør udtaler til Olfi, at Rusland ønsker kærlighed og venskab. Det er der ikke noget galt i, men det taler ind i narrativet,” fortæller Jeanette Serritzlev.
 
"Det kan også være profiler på sociale medier, der fremstår danske og som fremfører argumenter om, at Rusland har ret til Ukarine. At Ukraine er en del af Ruslands interesseområde på samme måde som Canada og Mexico er en del af USA’s. Det kan være argumenter om, at at der er blevet givet lovning på, at NATO ikke ville udvide sig mod øst", siger Serritzlev.
 
Det falske brev der blev delt på Reddit, og blev en mediehistorie.
 
“Det bedste eksempel er det grønlandske brev, der dukkede op på Reddit. Meningen med brevet var ikke, at man skulle tro, at det var et ægte brev. Men det vandrede fra Reddit til Politiken, skabte omtale og blev dementeret. Meningen var, at det skulle skabe tvivl,” siger hun og fortsætter:
 
“Det var ligegyldigt, at alle vidste, at det var et falsum. Budskabet blev sagt højt, og det kunne skabe ridser i Rigsfællesskabet og svække den danske position.”
 
Og så er vi inde ved kernen i informationskrigsførelse:
 
“Man kan øge sin egen styrkeposition ved at svække modstanderens. I dette tilfælde Rigsfællesskabet og derigennem EU og NATO.”

Relaterede artikler

Russiske Facebook-sider bag optøjer i USA - Ved hjælp af Facebook har russere stået for mindst 60 demonstrationer og optøjer, som har påvirket den amerikanske valgk...
Otte nedslag i Edward Snowdens erindringsbog - I 2013 afslører Edward Snowden, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste masseovervåger amerikanske statsborgere. S...
Bellingcat er den eneste journalist, Putin frygter - Fremtidens agenter er Bellingcat – et netværk af frivillige net-detektiver, journalister og borgere, der benytter open-s...
Ullas fake news-shitshow - TV 2 begik i april et groft stykke fake news, der var egnet til at påvirke det grønlandske valg. Var det blot en uforstå...
Talibans totale spin-triumf - Der blev skrevet verdenshistorie, da Taliban holdt pressemøde efter Kabuls fald. Pressemødet er blevet kaldt et publicit...
Forsvarets Joy Mogensen - Forsvarsminister Trine Bramsen står i skandaler til halsen. Hun har desuden rodet sig ud i en totalkrig. Dermed er hun l...
Krig er alt. Alt er krig. - Interdependens mellem stater skulle mindske risikoen for krig. Sådan lød parolen engang. I dag er stater mere forbundne ...
Paddington vs. Putin - Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er med sin retorik og fremtoning hurtigt blevet et populært billede på landets ...
Verden opruster med støtte-memes - Mens verden sender meme-support til det ukrainske folk, intensiveres kampen om det digitale overherredømme på TikTok og ...
Borgerjournalisternes hævn - Hvad har en 19-årig college dropout, der på Twitter offentliggør Elon Musks flyruter, med krigen i Ukraine at gøre? En h...
Biden med bid - Bidens første State of the Union-tale: Biden befinder sig i politisk modvind og har gjort det et stykke tid. Det er derf...
Ørsted, Gazprom & Woke Capitalism - Virksomheder får jævnligt tryktestet deres værdier. Det er den nye normal, og CEOs skal være frontfigurer for moralsk re...
Z for fred eller fascisme? - Z for fred eller Z for imperialistisk blodbad? I Rusland er Z symbolet på en retfærdig “særlig militær operation” mod et...
Den første SoMe-krig: Hvad har vi lært? - Går det virkelig så dårligt for Rusland på informationsfronten? Og hvad kan vi lære af Ukraines ageren på den digitale k...

Giv din stemme

9 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

72 JOB

Kommunikationsstudent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.