Få julemanden til at anbefale dit shit

Vi taler en del om falske nyheder, post truth og disinformation, men ikke så meget om den fabrikerede uvidenhed, og hvor stor en magt, der ligger i at fjerne viden fra den offentlige samtale.
Fabrikeret uvidenhed er fake news' onde, men listige lillebror, hvor gennemsigtighed er fjenden, manipulation og manglende fakta det ultimative middel og money-first et altoverskyggende mantra.
Fabrikeret uvidenhed er fake news' onde, men listige lillebror, hvor gennemsigtighed er fjenden, manipulation og manglende fakta det ultimative middel og money-first et altoverskyggende mantra.
af Katrine K. Pedersen
Studier, der peger på, at nikotin har den samme positive effekt som motion; reklamer med en højgravid, der ryger en cigaret; eller en læge, der anbefaler L&M virker som komplet idioti i dag. Ikke desto mindre er det et godt eksempel på en industris evne til at fastholde uvidenhed og aflede opmærksomhed med alternative fakta igennem årtier.
 
Læger advokerer for Lucky Strike og USA's præsident Ronald Reagan sender Chesterfield til alle sine venner.
 
Robert B. Proctor gennemgår i bogen Agnotology - the Making and Unmaking of Ignorance fænomenet fabrikeret uvidenhed. Tobaksindustrien så tidligt sundhedsproblemer som en hindring i markedet og valgte en strategi, der koblede common sense: 'Rygning er usundt', med manglende bevisførelse: 'Men ingen har endnu bevist det'. 
 
“Som svar på disse beviser, lancerede industrien en kampagne til adskillige millioner dollars, der skulle forsikre forbrugerne om, at risikoen endnu ikke var dokumenteret,” påpeger Proctor. 
 
Det skete blandt andet ved hjælp af The Tobacco Research Council og senere The Tobacco Institute, der havde til formål at så tvivl om den eksisterende forskning i rygning og samtidig udbrede alternative fakta med formålet “at flytte opmærksomhed til hvad end, der kunne anvendes til at distrahere tobaksrisici”.
 

Din tandlæge anbefaler Viceroys. 
 
Man pegede bl.a. på det problematiske i, at laboratorieforskning og dyreforsøg ikke tilstrækkeligt afspejlede de menneskelige vilkår, der er afgørende for at kunne bevisføre. Sideløbende blev der smidt millioner af dollars efter forskning i andre årsager til lungekræft, fx luftforurening og fjermider fra fugle. Det skete bl.a. via magasinet Science Fortnightly publiceret af the Lorillard Tobacco Company.
 
Det blev sendt til 1,4 millioner mennesker og var et kendt populærvidenskabeligt tidsskrift i 1960'erne. I magasinet var fx reklamer for Kent’s micronite filter med teksten: ”Lavet af rent, støvfrit, ganske uskadeligt materiale, der er så sikkert, at det rent faktisk bliver brugt til at filtrere luften på operationsstuer på førende hospitaler.” Magasinet indeholdt ligeledes artikler med titler som fx “Sjælden svampeinfektion forårsager lungekræft”, ”Nikotin har den samme effekt som motion” og “Lungekræft er sjælden hos skaldede mænd”.
 

Kent - den sunde cigaret. Klik på billedet for at se det forstørret.
 
Fabrikeret uvidenhed som forretningsmodel
At bruge tårnhøje budgetter på at underminere frygten for sundhedsfaren ved rygning er blot ét eksempel på en industris anvendelse af fabrikeret uvidenhed. Et andet og mere nutidigt er techindustrien, de nye teknologier, der er fulgt med internettet, fx big data. Facebook giver fx virksomheder muligheden for at målrette markedsføringen mod sårbare unge, der pga. usikkerhed er mere modtagelige.
 
Denne form for måling af vores privatliv (data samles også i form af lyd- og kameraovervågning) foregår uden vores viden. Vi kender ikke til vores dataprofiler, vi aner ikke, hvad de anvendes til, eller hvem vores oplysninger sælges til. Vi har ingen indflydelse på vores dataspor eller på udfaldet af de analyser, vi er genstand for. Vi befinder os på samme uvidenhedsniveau som dengang, man brugte gravide i cigaretreklamer. Den fabrikerede uvidenhed er i begge tilfælde et forretnings- og vækstvilkår.
 
Vi holdes hen med common sense: 'Smartteknologien stjæler vores opmærksomhed', koblet med manglende bevis: 'Konsekvenserne eksisterer ikke, for vi kan endnu ikke effektmåle dem'.
 
Således undermineres risici med uvidenhed, og digitale myter flyver frit, fx: 'Børn er digitale indfødte', eller børn “bruger jo bare Snapchat på samme vis som dengang, vi sladrede over fastnettelefonen,” som tidligere Google-designer Tristan Harris retorisk påpeger i sin populære TedTalk fra juli 2017.
 

Tristan Harris på scenen under sin TedTalk "How a handful of tech companies control billions of minds every day".
 
Men det kan ikke sammenlignes, for i 1970’erne var der ikke “hundrede ingeniører på den anden side af skærmen, der vidste præcis, hvordan din psykologi fungerede, og orkestrerede dig i en dobbeltbinding med andre”. 
 
Markedet har længe været drevet af, hvad der er blevet kaldt opmærksomhedsindustrien, hvor menneskets opmærksomhed bliver betragtet som en vare. Og i takt med, at vi bliver mere vidende, får techindustrien skyld for at manipulere og styre vores opmærksomhed. Harris kritiserer den uvidende forestilling om internettet som et ocean af muligheder, hvor den enkelte kan vælge: For der er intet valg, din opmærksomhed er fanget.
 
Vi lever efter sigende i et post truth society, og med ny teknologi er fabrikeret uvidenhed, et forsøg på at overdøve den offentlige samtale med alternative fakta eller på at fjerne viden fra offentligheden, for alvor blevet et magtredskab. Og hvilke reklamer eller forsøg på fabrikeret uvidenhed fremtidens generationer forfærdes over eller griner af, må tiden vise.       

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job