Fejler Egeriis, vakler Danske Bank-projektet

Carsten hvem? Chokket var til at tage at føle på, da 44-årige Carsten Egeriis pludselig en dag i april blev udpeget som den næste topchef i landets største bank, Danske Bank.

Under normale omstændigheder en ærefuld kroning, men intet er normalt i bankverdenen generelt, og da slet ikke i Danske Bank i særdeleshed. Så måske en tvivlsom ære for den totalt ukendte Carsten Egeriis, der lynhurtigt takkede ja til formand Karsten Dybvads anmodning om at rykke et par pladser op i hierarkiet og afløse Chris Vogelzang.

Hollænderen fandt sig aldrig til rette og blev aldrig det rigtige match for Danske Bank. Vogelzang forsøgte sig med en fremstilling og en kommunikation som den nye joviale topchef, der kunne jage hvidvaskspøgelset væk. Det lykkedes aldrig, kommunikationen blev kunstig, og da det rigtigt brændte på, sendte han sine løjtnanter i byen med til tider tvivlsomme og uforståelige budskaber.

Det er ikke nok at møde op på Folkemødet på Bornholm, smide jakke og slips og kunne bunde en fadøl. Der skal troværdighed til.

Måske nåede Egeriis slet ikke at tænke på, at de seneste ti års topchefer i banken, hele fire af slagsen, var faldet i unåde og røget ud i utide fra Holmens Kanal. Noble fyringer, kunne man kalde det.

Nåleøjet i Finanstilsynet

Normalt løber search-processer efter en ny topchef over flere måneder. Man søger i ind- og udland, man søger internt, man søger eksternt, man søger overalt, man benchmarker osv. Normalt en lukrativ forretning for et searchfirma til et par millioner kroner. For at finde den bedste, forstås.

Læg hertil, at den danske stat ved styrelsen Finanstilsynet reelt har den endelige godkendelse af, hvem der er fit & proper til at sidde som ordførende i Danske Bank. Således blev det tidligere ellers meget kvalificerede direktionsmedlem Jacob Aarup-Andersen for et par år siden vejet og fundet for let. Selvom han havde haft med både kunder og bankforretninger at gøre. Modsat Carsten Egeriis.

Men Carsten Egeriis bragede i løbet af få timer hen over en weekend i april igennem alle glaslofter, såmænd også Finanstilsynets ellers snævre fit & proper-nåleøje. Så velkommen til Carsten Egeriis – der er dækket op.

Fordi han var lige ved hånden.

Og hvorfor blev det så lige Carsten Egeriis? Tjah, det frække svar er, at der bare ikke var andre lige ved hånden, som hen over en weekend kunne rykke fra risikochef til posten som landets mest magtfulde bankchef, samt den kendsgerning, at Egeriis er udstyret med dansk pas. Han taler dansk.

Danske Bank er ikke bare en blandt flere banker i Danmark. Det er den suverænt største, bærer af det ansvarsfulde navn Danske Bank, landets finansielle ansigt i den store verden og danskernes selvforståelse af en stor, ansvarsfuld og respekteret bank, som alle danskere har en holdning til. Det respekterede er dog p.t. sat på standby.

Den tidligere topchef Chris Vogelzang stoppede grundet en hvidvaskskandale tilbage i 2019. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Chris Vogelzang blev fældet af – såmænd en hvidvaskskandale i Holland. Meget mere bittert kan det næppe blive. Forståeligt, at bankens formand, Karsten Dybvad, så en anelse træt ud, da topchefskiftet blev offentliggjort.

Det pudsige, nogle vil sige det tragikomiske, er, at Carsten Egeriis i fire år har været chef for den afdeling i Danske Bank, der har ansvar for risikoovervågning.

Chief Risk Officer lyder den officielle titel, som Egeriis nu lægger bag sig. Måske er det bare omverdenen, der ikke forstår, hvad en chief risk officer i grunden laver. Advarselslamperne har i hvert fald bimlet og bamlet i flere år i den hollandske ABN Amro Bank, som har bragt Vogelzang i fedtefadet, men den risiko har angiveligt ikke været et tema for risikoafdelingen i Danske Bank.

Fejlcastet Vogelzang er en parentes i Danske Bank

Nok om det. Vogelzang blev en meget kort parentes i banken, i morgen er der ingen i Danmark, der såmænd husker, hvem Chris Vogelzang i grunden var.

Er Carsten Egeriis så bedste mand til jobbet? Hm, tjah og bom-bom-bom, det kan allertidligst afgøres inden for de næste seks til tolv måneder. Foreløbig har Egeriis kun læst mediernes hurtige og pæne portrætter siden offentliggørelsen. Fremover venter en granskning og en “røntgenfotografering” af hans person, hans meritter. og hvad han i grunden står for nu, hvor han fra den ene dag til den anden er katapulteret op blandt de fem-ti mest magtfulde personer i dansk erhvervsliv.

Man må formode, at bankens daglige drift kører uden den store indblanding fra topchefen. Over for kunder og over for medarbejderne. Med 20.000 kolleger til at hjælpe sig er det med at drifte banken sådan set ikke det største problem. Ingen slinger i strategien må man forstå – “a Better Bank” hedder 2023-planen faktisk. Efter sigende fortsætter den strategi uforandret.

Er Egeriis “a better man”?

Noget helt andet er de signaler og den kommunikation fra bankens øverste topchef, vi kommer til at se og høre over de næste 12 måneder. Det vil i høj grad være netop kommunikationen og troværdigheden, Carsten Egeriis vil blive målt på. Er personificeringen af “Better Bank”-projektet i Danske Bank ægte?

Fejler Egeriis, fejler Danske Bank, og som chefredaktør på Jyllands-Posten, Steen Rosenbak, formulerede det i sin kommentar, så risikerer Carsten Egeriis i værste fald at blive den sidste topchef for Danske Bank. Underforstået, at fejler bankledelsen igen, kan det ende med, at A.P. Møller Holding, der er det stabile ejeranker i Danske Bank, helt mister lysten og sælger Danske Bank ud af landet. Den tid, den sorg.

Danske Banks nye topchef Carsten Egeriis. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Den helt store prøvelse for Carsten Egeriis bliver altså, om han består den benhårde kommunikationseksamen. Jeg tror ikke, han med troværdighed kan sende sine løjtnanter i marken næste gang, Danske Bank rammer forsiderne eller det første nyhedsindslag i tv-kanalerne om en arh, hvad skal vi kalde det, en overraskelse fra bøgerne i banken.

Den 44-årige Carsten Egeriis indtager cigarkassen, som den yngste topchef i nyere tid. Cigarkassen er de træpanelbelagte direktionslokaler i Holmens Kanal, som tidligere har huset Tage Andersen, Knud Sørensen og Peter Straarup for at nævne de mest markante Danske Bank-personligheder i nyere tid.

Selv Peter Straarup, og han var ellers meget tidligt fremme i bussen i Danske Bank, var ældre end Carsten Egeriis, da han i 1998 overtog det øverste ansvar. På det tidspunkt havde Straarup været i banken i 25 år.

Sådan kom Mærsk modvilligt ind i Danske Bank

Faktisk skal man helt tilbage til Danske Banks begyndelse i 1872 for at finde yngre topchefer end Carsten Egeriis. Nemlig stifteren himself, Isak Glückstadt, og senere sønnike, Emil Glückstadt, som begge var i 30’erne, da de sad på den ærefulde post i Danske Bank.

Emil Glückstadt kørte imidlertid banken i sænk i 1922 – en kæmpe skandale i datiden. Emil Glückstadt døde som 48-årig. Banken blev med statens hjælp rekonstrueret, og det var ved den lejlighed Mærsk ved A.P. Møller, noget modvilligt, kom ind i banken med en stor ejerandel, som Mærsk også besidder den dag i dag. Med to Mærsk-repræsentanter i Danske Bank-bestyrelsen. Mærsk og Danske Bank-brandet er smeltet sammen.

Netop Mærsk sidder i dag med en slags de-facto-magt over Danske Bank, og det var da også Mærsk ved Robert Uggla, der for et par år siden trådte i karakter, da både topchefen Thomas Borgen og formanden Ole Andersen fejlede og blev sendt på porten. Blandingen Mærsk og hvidvask i den Mærsk-kontrollerede bank klinger bare dårligt.

Ejerandelen er lidt over 20 procent, men det er i princippet nok til at styre banken, og der er næppe tvivl om, at Carsten Egeriis er blevet vejet og vurderet på Esplanaden, hvor Robert Uggla & co. hører til.

Set udefra er det i den grad noget af et sats med Carsten Egeriis som landets ypperste bankmand. Han har blot været i banken i fire år, og derfor kan man uden at fornærme ham godt sige, at kulturen ikke ligefrem er tatoveret ind i nakken på Egeriis.

Nogle vil mene, at det netop er en fordel, at Egeriis dermed ikke er fedtet ind i de sager, der i værste fald fortsat ligger i gemmerne i Holmens Kanal. At han således troværdigt kan stå for det kulturskifte, der er nødvendigt.

Jeg hører til dem, der mener, at kultur, forståelsen af den interne kultur, og hvad banken er for samfundet Danmark, er meget afgørende, hvis eller rettere når Carsten Egeriis for første gang med overbevisning og troværdighed i stemmen skal personificere Danske Bank over for den danske befolkning. Også når kedelige sager dukker frem.

Kritikere har hæftet sig ved, at Carsten Egeriis ikke er en “rigtig” bankmand. At han ikke har arbejdet med privatkunder og erhvervskunder, at han ikke kender erhvervslivet, at han ikke har forståelse for kreditvurderinger, det særlige touch i finansen, og at han ikke kender til den buldrende IT-udvikling, som raserer bankverdenen netop i disse år.

Har Danske Bank fået en embedsmand som topchef?

Men at han i højere grad som risikochef i få år i banken mere er en administrativ embedsmænd uden kontakt udadtil.

Og det er rigtigt, at i “gamle dage” var kredithåndteringen altafgørende for succes eller fiasko i finansen. Men i nutiden og især i fremtiden er der andre kompetencer, der trænger sig på – underforstået selvfølgelig, at der til stadighed er styr på kreditterne i banken.

Skal man sætte de tre største udfordringer op for Carsten Egeriis, er det disse:

Hvordan vil Danske Bank transformere sig fra en traditionel bank til en fremtidens fintech-bank? Altså, hvad er det for en platform, Danske Bank skal stå på, hvor banken skifter ham fra en bank til en IT-virksomhed?

Forståelse af den samfundskontrakt, Danske Bank har indgået med kunderne og det danske samfund om at komme tilbage til en ordentlig og respekteret bank. Det skal ske samtidig med, at aktionærerne ikke løber skrigende bort.

Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Mestrer Carsten Egeriis ikke denne rolle, er risikoen for at fejle og blive betragtet som fejlcastet stor. Og nej, det skal ikke være en kunstig topchef, som husker alle de bullets, hæren af kommunikationsrådgivere har listet op. Kommunikation handler om ægthed og troværdighed. En kunstig attitude afslører sig for det meste af sig selv.

Det er såmænd bare udfordringen, Carsten Egeriis.