Du havde lige vænnet dig til tanken om, at det at være en influent er en slags arbejde. Og du er måske også med på, at mennesker er medier - dvs. at alle med en profil på et eller flere sociale medier kan vælge at poste meninger, anmeldelser, artikler og ind imellem tage sig betalt for at vise annoncer eller andet betalt indhold.
Eller måske synes du faktisk at influenter er nogle useriøse reklamesøjler der ødelægger internettet og ungdommen. Hvis det er tilfældet, så er denne artikel nok vand på din mølle!
Den store trend med at bruge influenter i markedsføring og kommunikation har nemlig fået en modtrend: Anti-influenter og af-influencering!
Med lad os lige starte ved begyndelsen.
En influent er…
En person, der ved hjælp af indhold på sociale medier kan påvirke en større eller mindre gruppe. En influent kan vælge at være kommerciel, dvs. at man kan betale influenten for at lave f.eks. anmeldelser, anprisninger eller redaktionelt indhold med et bestemt emne eller budskab. Og en influent kan vælge at holde sig fra betalt indhold, og være en faglig influent, som f.eks. en agendasætter, medarbejderinfluent eller en direktør - det vi tidligere kaldte for ambassadører. Med den forskel at ambassadøren nu har så mange egne platforme, at vedkommende er et lille medie i sin egen ret.
En anti-influent er….
En person eller influent, der vælger at tage udgangspunkt i en anden influents indhold eller en bestemt type produkter, som de så anmelder kritisk. Dvs. de viser eller forklarer, hvorfor produktet ikke virker som beskrevet eller at man som forbruger slet ikke har brug for det.
Faktisk kalder de ikke sig selv for anti-influenter, men kalder det de gør, at de-influence eller deinfluencing.
Lad mig de-influence dig! Og mig selv!
Når man de-influencer nogen, så laver man en TikTok, hvor man gennemgår en hype, et produkt eller et emne, som alle taler om, og fortæller hvorfor man er helt galt på den, hvis man er blevet influeret til at tro på det.
Rigtig meget de-influencing handler om anti-forbrugerisme, om over-markedsførte ubrugelige produkter og om materialisme. Der er hos anti-influenterne en anerkendelse af, at vi alle kan blive påvirket, når andre viser deres smukke hjem, hud, makeup, krop eller liv i det hele taget. Og at vi skal stå af ræset, og undersøge om vi egentlig har de behov, som indhold på sociale medier kan forlede os til at tro at vi har - på samme måde som vi altid er blevet påvirket af film, medier, litteratur og andre mennesker, som vi ser op til.
De-influencerne taler om at de-influere deres følger - dvs. hjælpe dem til at blive befriet fra påvirkning - og tager afsæt i, hvordan de selv er blevet de-influeret. Enten ved at teste produkterne eller ved at researche og blive klogere.
Nogle af videoerne er ret seriøs kritik og grundige anmeldelser, andre har mere form af at have set lyset. Atter andre er mere formøvelser, dvs. anti-influenterne bruger de samme tricks ift. komposition, lys og dramaturgi til at de-influere som influenterne bruger til at lave deres betalte indhold. Nogle af dem er så sjove, at man kommer til at tænke på den mest berømte anti-influent Khabane Lame, der tager tykt pis på åndssvage lifehacks.
Så, vil de-influeceringen rense internettet for kommercielle influenter? Sandsynligvis ikke!
Al reklame kan udsættes for kritik, og al influering kan naturligvis det samme. Som brand, der har betalt for at få afsat et lidt halvskidt produkt vha. kommercielle influenter kan det naturligvis være træls at der er nogle hurtige internetbrugere, der får skovlen under dem. Men det er nu engang et af de dejlige vilkår i et demokratisk og åbent samfund, hvor også det kommercielle marked er styret af forbrugeren.
Husk 80% crap-reglen!
Hvis du er en af dem, der er kritisk overfor at influenter kan reklamere for produkter mod betaling, særligt produkter der ikke har høj kvalitet - så husk, at det gælder på alle andre typer af medier. Hvis du har penge, så kan du annoncere.
Og i ethvert miljø gælder 80% crap-reglen. Uanset om vi taler om film, litteratur, TikToks, serier, aviser eller billeder, så er 80% af det crap. Således også kommercielt indhold online. Så lad ikke anti-influenterne forføre dig til at tro at de kan få sociale medier tilbage til en skøn Edens Have-tilstand, hvor alt vi så online var søde hundehvalpe og stærkt whistleblower-indhold, der kunne modstå en gang faktatjek.
Det vi nu (gen)opdager er, at når man samarbejder med en influent (eller et medie, eller en kendis eller en anden virksomhed), så deler man troværdighed. Så hvis man har et utroværdigt produkt, kan man muligvis betale en lidt mere troværdig influent til at reklamere for det - men det vil meget hurtigt blive opdaget hvis man f.eks. er Smile Bright. Og det kan skade influenten. Modsat kan en utroværdig influent skade et troværdigt brand.
Det som anti-influenterne særlig udpeger med deres TikToks, er utroværdige skrammel-brands, der godt nok har betalt sig til at blive set af mange ved at bruge en TikTokker med god rækkevidde, men som hurtigt kan aflæses som nederen.
De-influencing er den nye autenticitet - så vi er fuld cirkel
Skal man se kritisk på de-influencing, så kan man kritisere nogle af dem for at bede deres følgere befri sig selv fra influenternes påvirkning - ved at følge anti-influenten eller udbrede deres indhold. Så en anti-influent er også en influent.
De-influencing er allermest et udtryk for, at den autenticitet vi som brugere hele tiden søger online nu har fundet en ny form i de-influencingen. Et format og en type influenter, der taler imod forbrugerisme, materialisme og kommerciel brug af influenter. Og det er nok mere et udtryk for anti-influenternes holdning end at det er en ny trend, der undergraver f.eks. de troværdige og dygtige kommercielle influenter, som der også er masser af.
