Taler du roligansk?
En guide til alle, der ikke ved en klaphat om fodbold, men gerne vil lyde som en ægte roligan, når chefen spørger ”Nå, så du landskampen i går?”. Her er den lille roligan-ABC
af Thomas Westh
”Vi vandt i går”: Når herrelandsholdet vinder, er vi en del af holdet, også selvom vi bare har siddet hjemme og spist chips i sofaen. Brug derfor altid ”vi”, når du taler om sejre.
”De tabte i går”: Får drengene klø, er der kun ét at gøre: Smid nationalfølelsen over bord, hop ned i den sproglige redningsbåd ”de”, og forlad den synkende skude. Vinder de (undskyld, jeg mener naturligvis ”vi”) næste kamp, kan du altid hoppe ombord igen.
”Hands!”: Er det, vi råber, når vi tror, at en markspiller har rørt bolden med hånden (og at dommeren kan høre det gennem tv-skærmen). Hvorfor vi siger det på engelsk, er en gåde. I de gode gamle dage sagde vi bare ”hånd på”, men det er åbenbart gået af mode sammen med næseplastre, tilbagelægninger til målmanden og to point for en sejr.
”Dommer!”: Kan du råbe, hvis en af de danske spillere taber bolden eller falder over egne ben. Dommeren er fodboldspillets undskyldning nummer 1. Banen er nummer 2. Egne evner eller manglen på samme ligger på en flot 26.plads.
Don’t mention the VAR: Medmindre du vil ødelægge hyggen og se fædre ryge i totterne på sønner og mødre gøre døtre arveløse, så lad være med at snakke om VAR (Video Assistant Referee). Det deler vandene. Der var engang, hvor vi måtte leve med, at Harald “Toni” Schumacher sparkede tænderne ud på Battiston uden at se så meget som en advarsel. Nu må vi leve med at juble over et mål, som fem minutter senere bliver annulleret på grund en to mm offside. Heldigvis er hands-kendelserne lige så vilkårlige som altid.
Kilde: Scanpix.
”Hvad er offside?”: Er en sætning, du aldrig må sige højt. Hvis du er heldig, bliver din ytring modtaget med en overbærende hovedrysten. Er du ikke så heldig, bliver du smidt hurtigere ud af klubben, end du kan nå at sige ”Hvor er min rokokopude?”.
”Det’ så vigtigt!”: Er en god sætning at råbe, når Danmark scorer. Alle mål i fodbold er nemlig vigtige, også dem, der egentlig ikke er det. Jo, de er!
Optakt: Er det, vi ser før kampen. Den varer omkring 100 år og består primært af journalister og eksfodboldspillere, der træder vande. En slags fodboldpausefisk. Har du mere spændende ting at tage dig til, f.eks. forskudsopgørelsen eller vasketøjet, kan du gøre det nu.
80’er-holdet: Er det sprudlende hold, som vi sammenligner alle efterfølgende herrelandshold med. Om de egentlig spillede så godt, som vi husker det, er der ingen, som ved, men det er rart med et klokkeklart eksempel på, at alting var bedre i de gode gamle dage.
Tåhyler: Er et spark med det yderste af tåspidsen, som er i så bad standing blandt os fodboldfans, at man skal være et lille barn eller gamle Ronaldo for at slippe afsted med det.
Pause: Det er her, vi går ud og tisser. Man forlader aldrig sofaen under kampen. Der bliver nemlig altid scoret, lige når man har låst døren til toilettet.
”Olé!”: Nej, det er ikke en eksotisk udtale af din onkels fornavn, men et spansk kraftudtryk, du kan bruge, når en dansk spiller modtager bolden. Det er en tydelig tilkendegivelse af, at alt kører, og vi er ovenpå. Så lad være med at råbe det, hvis vi er bagud 0-4 mod Marokko.
Qatar: Vi kan ikke lide, at VM skal afholdes der, men hvis Hjulmand siger, at vi godt må se det alligevel, så gør vi det. Hjulmand er nemlig den klogeste mand, vi kender.
Gult kort, advarsel, ostemad: Ja, kært barn har mange navne. Faktum er, at det altid er en god idé at råbe et af ordene, hver gang modtageren laver frispark. Og ja, det er helt normalt at råbe ad tv’et. Og ja, dommeren kan sagtens høre dig.
”1, 2, 3, Schmeichel er en mur”: Schmeichel er vores målmand, og han er god. Faktisk næsten lige så god som sin far, og det siger ikke så lidt. Råb ”1, 2, 3, Schmeichel er en mur”, når han har lavet en redning. Lad være med at bekymre dig om, at det ikke rimer.
Nedtakt: Ja, du troede lige kampen var ovre, og du kunne slukke for tossekassen, men nej. Først skal du se tilsyneladende endeløse analyser af kampen og en masse ”hvad følte du, da du scorede?”-interviews. Se den alligevel. Det gør vi andre.
NEVER MENTION
Nævn aldrig, aldrig, aldrig Butragueño, også kaldet Gribben, der scorede fire mål i Danmarks 5-1-nederlag til Spanien ved VM i 1986. Og nu vi er ved Spanien, så taler vi heller ikke om Bakeros klokkeklare, men ikke dømte frispark på Schmeichel i VM-kvalifikationskampen mod Spanien i 1993, som endte med en 1-0 sejr til spanierne og et dansk hold, der missede VM.
HOLD DIG FOR ØRERNE …
… hvis nogen fortæller dig, at Danmark i EM-finalen i 1992 lagde bolden tilbage til Schmeichel SÅ mange gange, at det (mente kritikerne) nærmest grænsede til det komiske. Og ja, det var dengang, da målmanden måtte samle bolden op, når den kom fra en medspiller. Reglen blev i øvrigt ændret umiddelbart efter slutrunden.
OG NU DU ER I GANG MED AT HOLDE DIG FOR ØRERNE …
… så gør det også lige, hvis nogen påstår, at Vilfort havde hånd på bolden ved 2-0-scoringen i finalen. Det havde han da klart IKKE. Tror vi nok.
TRÆNERCITATER
Det giver altid point at citere og/eller imitere de største danske landstrænere, f.eks. ”Det er de små marginaler” (Piontek), ”Pårdugal har vitterligt nogle fremragende automatismer” (Morten Olsen) eller ”Det ble’ en u’lænding” (Richard Møller Nielsen).
TAKTIK (AKA FAKE IT TILL YOU MAKE IT)
Det er blevet frygteligt moderne at kloge sig på taktik. Heldigvis behøver du ikke vide alt for at imponere dine nye fodboldvenner. Hvis bare du kan flette noget med ”restforsvar”, ”falsk 9’er”, ”tiki-taka” og ”catenaccio” ind, er du godt på vej. Ingen vil nogensinde spørge dig, hvad det betyder. Enten fordi de allerede har styr på det, eller fordi de heller ikke ved et klap om fodbold.
YNDLINGSSPILLER
Vil du få de andre roligans til at nikke anerkendende, ja, måske endda lave bølgen som en cadeau til din fodboldviden, skal du ikke svare ”Eriksen” eller ”Schmeichel”, når nogen spørger: ”Hvem er din yndlingsspiller?” Det giver point at kunne sin fodboldhistorie. Så nævn hellere Henry From, der satte sit tyggegummi på stolpen lige inden et straffespark ved OL i 1960 og efterfølgende reddede straffesparket. Eller måske Ole Madsen, der scorede med hælen mod Sverige, som jo er vores arvefjende nummer 1 … eller er det mon Tyskland?
HVEM SKAL DU ELSKE?
Ud over Kasper Hjulmand elsker alle ægte roligans Michael Laudrup aka Mister aka Kongen. Der er ingen over eller bare ved siden af ham. Vi bilder os ind, at han stadig kan gå direkte ind i startopstillingen på herrelandsholdet. Han ser nemlig lige så god ud som dengang i 80’erne og 90’erne. Ja, selv hans hår er det samme. Den mand ældes bare ikke.
