”Den grønne omstilling” – En analyse af Danmarks grønne initiativer, kommunikation og præstation

Dette speciale omhandler Danmarks regering og deres kommunikation omkring den grønne omstilling. Klimaforandringer truer i dag vores jord og mange verdensledere beskæftiger sig især med problemstillinger, der omhandler disse. Organisationer verden over kommunikerer omkring grønne initiativer og social ansvarlighed. Heri fremstår det, at der er en generel enighed fra verdens lande og organisationer om at dele og tage ansvar for verdens klima.
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
af Isabelle Baisner, Marie Andersen

Gennem undersøgelse af tidligere forskning på området om klima er der tegnet et billede af, at kommunikation omkring klimaforandringer og greenwashing ofte hænger sammen. Det har givet en indikation om, hvordan greenwashing kan undgås. Derudover har tidligere forskning om klima også peget på, at madspild er en stor bidragsyder til udledning af drivhusgasser over hele verden. Forskningsoversigten, som er blevet udarbejdet ud fra specialets litteraturoversigt, har desuden givet en indikation om, at flere tror på, at teknologi kan være med til at minimere udledningen af drivhusgasser. Dette har også vist sig at være gældende for undersøgelsen, der er blevet udarbejdet i specialet. Trods stor tilslutning for kampen mod klimaforandringer, er der en tøven, når det kommer til en finansiel opbakning.

I dette speciale er der udarbejdet en gennemgående kritisk diskursanalyse. Analysen er inddelt i tre niveauer: lingvistisk analyse, diskurs i praksis og det sociokulturelle perspektiv. Det første niveau, den lingvistiske analyse, giver en idé om, hvordan den nuværende regering (2022), samt de to foregående regeringer har kommunikeret om den grønne omstilling. Taler fra de tre danske statsministre Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen er blevet analyseret. Her bides der mærke i, at de alle tre beskriver Danmark som værende et grønt foregangsland. I det andet niveau af den kritiske diskursanalyse er danskernes forståelse af den grønne omstilling blevet undersøgt. Danskernes forståelse er blevet undersøgt gennem et online spørgeskema, som havde 144 respondenter. Spørgeskemaet blev distribueret på de sociale medier. Der var flest respondenter i alderen 18-29 år.

Det sidste niveau i den kritiske diskursanalyse er det sociokulturelle perspektiv, som giver et samlet billede af Danmarks præstation i forhold til grønne initiativer. I dette niveau er sekundære kilder blevet undersøgt og sammenlignet med resultaterne fra det første og andet niveau af analysen for at komme frem til, hvad den danske regering egentlig har præsteret.

Undersøgelsen tegner et billede af, at der er en særlig måde, hvorpå danske politikere kommunikerer til de danske forbrugere omkring grønne initiativer. Ydermere er der også emner, de danske statsministre vælger ikke at kommunikere om. Alle tre statsministre har det tilfælles, at de beskriver Danmark som et grønt foregangsland. De mener alle, at danskerne bør være stolte af landet og opfordrer andre lande at se op til Danmark. Desuden har de tre statsministre alle nævnt, at det er essentielt at alle lande bidrager til kampen mod klimaforandringer. Dog konkluderes det i specialet, at Danmark ikke er forrest i kampen mod klimaforandring. Dernæst bliver der også nævnt forskellige løsningsforslag i forbindelse med klimakrisen. Dette inkluderer blandt andet til troen til, at Danmark er et innovativt land, og at nye teknologier kan være redningen på de truende klimaforandringer. Det nævnes desuden, at der er en bred tilslutning til de grønne initiativer på tværs af de politiske fløje, samt en tilslutning til den grønne omstilling fra de danske borgere. I specialet er det blevet klargjort, hvordan danskeres forståelse af de danske politikere er, samt hvordan deres forståelse af den grønne omstilling er.

Der er en tendens til, at danskerne udadtil synes, at Danmark fremstår som et grønt foregangsland. Dog mener mange af respondenterne, at dette omdømme er opstået primært på grund af Danmarks produktion af de miljøvenlige vindmøller. Derudover mener flere af undersøgelsens respondenter, at både de og den danske regering kunne gøre mere i forhold til den bæredygtige udvikling. I undersøgelsen blev respondenterne blandt andet spurgt, om de var villige til at betale mere for produkter, som var grønne. Her var svarene spredt, og der var ikke enighed blandt respondenterne.

Specialet reflekterer over brugen af kommunikations- og videnskabsteori. Socialkonstruktivismen er den bærende isme i specialet, da socialkonstruktivismen tror på, at mennesker er farvet af deres kultur, ophav og oplevelser. Socialkonstruktivismen anerkender naturfænomener som de er, men arbejder på at dekonstruere den humanistiske og samfundsvidenskabelige verden. Kigger man på teorien, kritisk diskursanalyse, som er brugt i dette speciale, er elementer af en poststrukturalistisk tankegang. Sammenligner man socialkonstruktivismen og poststrukturalismen har de det tilfælles, at de begge tror på en anti-realistisk tankegang.

Slutteligt kan det konkluderes, at forbrugere har en tendens til at blive forvirret af for meget information. Derfor er det vigtigt, at den danske regering grundigt overvejer, hvordan der bliver kommunikeret ud til de danske forbrugere. Desuden vil en øget gennemsigtighed af deres kommunikation, præstationer og nye grønne initiativer minimere chancen for at fremstå som såkaldte greenwashers. Dette vil ydermere være med til at øge tilslutningen til den grønne omstilling. Det, der især bides mærke i fra resultaterne af analysen er, at ingen af de tre statsministre bliver anset for at være grønne eller have udført særligt gavnligt arbejde for klimaet.

Specialet er skrevet af Isabelle Baisner og Marie Andersen ved Strategisk kommunikation ved SDU og blev bedømt til karakteren 12.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job