Vi doomscroller nettet og os selv itu
1. Krisen har tændt din indre dommedagshund
Det er sen aften i marts i år. Jeg er i selvisolation. Alle er gået i seng i det lånte sommerhus i Odsherred. Brændeovnen er tændt. Jeg sidder i stuen med computeren i skødet.
Jeg læser op på smittespredningsteorier. Om værnemiddelmangel. Og respiratorer. Jeg finder hemmelige prognoser. Skræmmende beskrivelser af italienske tilstande på dansk. Patienter vil dø i venteværelserne, og læger begå selvmord. 75.000 danskere vil lade livet i den store coronakamp. Jeg lader mig fange ind i strømmen af dårlige nyheder, der bare bliver ved og ved. Selvom de er nedslående, håbløse og deprimerende. Eller måske, fordi de er det? Jeg ved det ikke. Men det ene klik tager det næste. Og det næste.
Senere forstår jeg, hvad jeg har gjort. Jeg har doomscrollet.
2. Doomscrolling er nyt. Næsten.
Det er corona, der får doomscrolling-ordet op på agendaen. Det starter stille i marts. Og spreder sig.
this is your nightly reminder sleep is superior to doomscrolling and tomorrow is Monday
— Karen K. Ho (@karenkho) April 13, 2020
Quartz’ Karen K. Ho er tidligt med på doomscrolling-bølgen med en serie natlige remindere på sin Twitter. Her er et fra den 13. april.
I slutapril kommer doomscrolling på Merriam-Websters watchliste Men ordet kendes tilbage til i hvert fald 2018. Og før det var ”doomsurfing” et ord.
3. Det er ikke bare dig. Det er din hjerne. Den er hardwired til det.
Hvis du nikker genkendende til doomscrolling – det gør du sikkert – kan du måske finde trøst i, at det ikke er dig, der er forkert, når du ikke kan holde dig fra de dårlige nyheder. Det er os alle sammen, den er gal med. Vores hjerner er hardwirede til det – du ved: På savannen skal man være på vagt ...
4. Doomscrolling gør dig i dårligt humør
Du har ikke godt af at læse negative ting på nettet. Ikke nok med, at det gør dig deprimeret, du kommer også let til at sprede de dårlige vibes. I hvert fald, hvis det er dine venner, du har de dårlige nyheder fra. Det viste Facebook allerede tilbage i 2014. 689.000 brugere fik boostet antallet af negative opslag i deres feed med det resultat, at deres egne opslag blev væsentligt mindre glade. Doomscrolling er skidt for dig.
5. I litteraturen kaldes det "patologisk læsning"
Det er ikke kun på nettet, man får det dårligt af for meget ulykke og nød. Det gælder – måske ikke så overraskende – også for litteraturen. ”Læsning kan i sig selv være en årsag til sygdom,” mener James Kennaway og Anita O'Connell f.eks. De kalder det ”patologisk læsning”.
6. Også i første verdenskrig svælgede man i alt det sørgelige
Doomscrolling er heller ikke et rendyrket moderne fænomen. Under første verdenskrig oplever man meget det samme: En tørst efter onde nyheder, der piner alle, der læser dem. Selvom det selvfølgelig hed noget andet og handlede om aviser – der af samme grund ikke opbød til at blive binget helt i samme stil.
7. Medierne stopfodrer dig med doomscrolling-egnet indhold
En dag midt i april laver jeg min egen uvidenskabelig optælling af artikler i Politikens 1. sektion. Der er en – 1! – der ikke handler om corona. Så er rammerne for den emotionelle læsning sat.
Det er ikke kun Politiken, der har prioriteret corona helt i top. For syv udvalgte medier er billedet det samme. Uge 12 var særligt slem.
#corona uge for uge hos syv udvalgte #dkmedier. Data via søgningerne hos @InfomediaDk. Markante udfald for @btdk omkring ugerne 15 og 16. Dog medtaget i visualiseringen det til trods. Opdaterer graf når data er tilgængelig. pic.twitter.com/AgFUtIUjOv
— Filip Wallberg (@fiwa) June 12, 2020
Filip Wallberg har tjekket coronadækningen.
Lige meget, hvor du ser hen i løbet af april, står doomscrolling-pusherne parat.
8. Opmærksomhedskrævende overtalelsesteknikker pacer doomscrollingen frem
Nettet er fyldt af opmærksomhedskøbmænd; nyhedstjenester og sociale netværk, der er fintunet til én ting: at holde fast på dig så lang tid som overhovedet muligt. Det er dem, der holder doomscrollingens hjul i gang. Milliarder af løbende eksperimenter finder dine og mine svagheder og får os til at blive, når vi helst vil gå. I engagementet – og reklamevisningernes – hellige navn. Med autoplays, notifikationer og infinite scroll.
Tristan Harris, tidligere Google-designer: Sådan manipulerer tech-giganterne med os.
På den måde er doomscrolling den dystre søster til ekkokamre, rabbitholes og det polariserede net. Doomscrolling giver dig skyklapper på og præsenterer dig for en verden, hvor de bange følelser er uden på tøjet, og du kan fortabe dig til evig tid.
9. Selvom corona går over, vil algoritmerne snart slå til igen
Ingen kan være tjent med det skæve, polariserede og opmærksomhedskrævende net. Det gør os skidt til mode, ødelægger koncentrationen og eroderer skellet mellem sandt og falsk. Det får folk til at opføre sig skørt og hæmmer systematisk en bare nogenlunde ordentlig offentlig debat.
Ikke desto mindre ser tingenes – og dermed doomscrollingens – miserable tilstand ud til at fortsætte en tid endnu. I hvert fald, hvis man skal tro Wall Street Journals meget fine skildring af den aktuelle tankegang hos Mark Z. & co. – ”Det er ikke vores skyld. Og medierne hader os lige meget, hvad vi gør” – og beretning om, hvordan et nyligt internt forslag om at afpolarisere algoritmerne blev stoppet fra allerhøjeste sted. Det er den dårlige nyhed.
Den gode nyhed er, at doomscrollingen ser ud til at have toppet for denne gang. Den akutte krise, der holdt den i live, er på retur. Og post-coronaoptimismen er langsomt ved at slå rod.
10. Jeg er doomscrolling-clean
Det er en sen aften i juni. Alle er gået i seng. Sommernatten svøber sig om huset. Jeg sidder i stuen med computeren i skødet. Jeg selv har ikke doomscrollet i lang, lang tid.
