Lige nu fører Andersen Bakery, der fx sætter smæk på bollerne med japansk inspireret yuzu-smag, skarpt forfulgt af amerikanske Hart, der kommer med masser af Noma-aura. Andre er helt sat af, som eksempelvis Lagkagehuset, der stadig bager med margarine.
En fastelavnsbolle er ikke bare en fastelavnsbolle, for de findes i tre forskellige versioner. Nogle få er lavet på vandbakkelse, som er en let, men også meget neutral dej, der gør, at skummet eller cremen bliver meget dominerende. Det er jeg personligt ikke så begejstret for. Der er også udgaverne på hvedemel, og det er faktisk de oprindelige fra 1800-tallet, som mange klassiske bagere sværger til. Jeg går efter versionen på wienerbrødsdej, og navnlig dem, hvor man kan smage smørret gennem de sprøde lag.
Matrix lavet af Kforum
Byens bedste bagere går hårdt efter fastelavnsbollen
Hos Andersen Bakery (Good) kan man stå i kø i en time på trods af fem graders frost. Medmindre man altså bestiller bollerne på nettet, for så kan man hente dem i en lille luge med det samme. Faktisk en genial ide, så nu laver de gode japanere 2.500 fastelavnsboller om dagen, hvilket giver en omsætning på den gode side af 100.000 kr. Imponerende.
Fastelavnsbollen er oprindeligt i sig selv et kristent symbol på linje med påskeægget og endda dåben. Det ville dog være at strække virkeligheden at sige, at bollen den dag idag stadig kun er et kristentsymbol. Andersen Bakery kan ikke beskyldes for at prædike det kristne budskab, da kæden er ejet af japanere, der sværger til Shinto. Men de gør mange ting bedre end danske bagere, og så er kæden opkaldt efter H.C. Andersen. Husk, at der er to udgaver – den klassiske og så den moderne med låg lavet på sprød kiks. Skal du være sikker på, at det kristne trænger igennem, skal du gå med den traditionelle udgave.
Jeg kører ofte forbi The Bread Station (Neutral) i Charlottenlund, men gode gamle Per Bruun, der i sin tid startede Emmerys, har aldrig været glad for wienerbrød. Der er ellers masser at komme efter, inklusive Hellerupfruer i stramt fitness-outfit, tykke mænd i badekåber og fantastisk lækkert brød. Men fastelavnsbollerne er jeg ikke rigtig fan af.
Van Hauen (Neutral) er faktisk kendt for sine Walessnitter og deres fastelavnsbolle minder da også mest af alt om noget, der er lavet på vandbakkelsesdej. Den er sådan set ok, men desværre ikke på niveau med de bedste. I min barndom var Van Hauen suverænt byens bedste bager og mine forældre kørte gerne helt til Frederiksberg helt fra Indre By, blot for at hente et surdejsbrød og et sæt medaljer. (Den med ribsgelé i midten). Og helt tilbage på min mormors tid havde gode gamle Rhein van Hauen sin egen landingsplads til privatflyveren i Tisvilde Hegn. Men jeg tror ikke, at Van Hauens fastelavnsbolle ville kunne stå distancen i Tisvilde i dag.
Hart Bageri (Underrated) er min nye favorit, fordi de laver noget af det bedste brød i København – også marginalt bedre end Il Buco, Lille Bakery og Batting. Deres fastelavnsbolle er diminutiv, men det er måske den bedste, jeg har smagt. Undgå dog den med chokolade, for den er tør og kedelig. Når du står foran Hart på Strandgade 108, kan du samtidig tænke over, hvornår du næste gang skal have en planteburger fra Noma. De bor nemlig lige ved siden af.
Gode gamle Meyers (Good) har helgarderet ved at lave to udgaver af fastelavnsbollen. Jeg har Claus Meyer mistænkt for at foretrække den gammeldags på gærdej, så den indgår også i sortimentet, men jeg er sikker på, at de fleste foretrækker den på wienerdej.
Emmerys (Overhated) sværger også til den gammeldags variant og laver dem ok uden at være prangende. Emmerys har fået mange høvl de senere år og bløder penge nærmest hvert år. Egentlig underligt, at de ikke er lukket for længst. En bedre fastelavnsbolle kunne have banet vejen til et comeback, men Emmerys griber ikke rigtigt chancen.
La Glace (Overrated) laver naturligvis også fastelavnsboller, men sjovt nok er de ikke lige så vigtige for dem, fordi deres kager i forvejen er oppulente, farverige og fantasifulde. Du får mere skum i en sportslagkage, flere farver i Thyrabollen og mere knas i Volmeren.
Politikere skal passe på med kager
Vi ved ikke, om Mette spiser fastelavnsboller, for hun har ikke lagt noget op om det på sin Insta-profil, men hvis hun gør, får hun sin mand Bo til at bage, for det har han meget bedre tid til. Så kan Mette piske flødeskum, mens Bo tager billeder. Måske vil hun ikke spise dem fra Lagkagehuset (Underhated), der jo er ejet af en kapitalfond, men deres bolle passer ellers fint til hendes gastro-profil, lavet som den er på margarine og andre kedelige ingredienser.
Det er straks sværere for Jakob Ellemann, der bor i Birkerød, hvor der mig bekendt kun er guldbagere, og jeg er heller ikke sikker på, at Jakob Ellemann vil fortsætte ned af kagesporet, hvor Inger Støjberg forliste så hårdt. Mit bud er derfor, at Jakobs insta-profil er renset for kager i en lang periode fremover. Men tvang man Jakob ud i valget, er jeg sikker på, han ville vælge dem fra Andersen Bakery. Den globaliserede og moderne udgave af fastelavnsbollen blottet for religiøsitet og danskhed.
Der er også den lille kultbager Alice CPH (Underrated) i Markmandsgade, som står virkelig godt til Enhedslisten nye leder, Mai Villadsen, med sine små leverandører, naturvin og placeringen mellem Christianshavn og Amager. De får bollen til at gå undercover ved at gøre den aflang. Virkelig en god kage siger jeg bare.
Jeg tænker på, hvilken fastelavnsbolle Inger Støjberg ville vælge. Hun gider sikkert ikke at bage dem selv, men skal både kunne servere for Pernille Vermund og Pia Kjærsgaard. Måske kigger Naser og Marcus Knuth også forbi, selvom de stemte ja til at stille hende for rigsretten. Mon ikke hun tager forbi My Sweet Valentine (Bad) i Torvehallerne, hvor de sælger de ultravulgære Doughnut-fastelavnsboller? Ren Jim Lyngvild-style og derfor en helgardering for Inger.
Men hov – jeg har glemt Juno the Bakery (Overrated) i Århusgade. Deres bolle er bagt af blød gærdej med kardemomme, marcipan og masser af flødeskum. Sikkert ret lækkert, men jeg orker ikke deres lange kø. Juno er for folk med alt for god tid, så måske skulle Alternativets nye leder stille sig derned og dele flyers ud udklædt som Store Å.
Store Å kan få comeback til fastelavn
Skal vi spise fastelavnsboller hele året?
Fastelavnsbollehysteriet ser ikke ud til at aftage, og så kan det være fristende at forlænge sæsonen til resten af året. Men så ender bollen samme sted som jordbærret, som man også kan købe i februar, og det må ikke ske. Derfor gælder det om at få spist så mange som muligt inden på søndag, hvor vi officielt fløjter sæsonen af. God appetit.
