Held og løkke til SVM-regeringen
Her er regeringens syv kommunikative problemer. De skal alle løses, for at regeringen kan lykkes som politisk projekt.
-
Held og løkke med at være dobbelt eksileret i sin DNA og fødsel. Hvad der betyder ambivalens i levetid og udtryk
SVM-regeringen er dobbelt eksileret i sin fødsel. En mulighed, men også en hjemløshed. For blå til at være rød og for rød til at være blå. Hvad der betyder, den konstant kan anklages for at være en løftebrudsregeringen – fra begge sider. Ambivalens og de evige angreb er grundtonen.
-
Held og løkke med, at tidsånden er dystopisk idealisme og moonshot-projekter
SVM-regeringen er skæv på tidsånden. Midten er der, hvor alle store ideer dør, men store ideer er de eneste, som har politiske energi nu. Stemningen i tiden er dystopisk og systemkritisk. Folket drømmer om store moonshot-projekter, hvor staten er en entreprenant stat, som skaber radikale forandringer. Rød blok kræver klimahandling nu, mens blå blok kræver frihed og mindre stat. Det betyder, SVM-regeringen lider af lav energipragmatisme modsat oppositionens vitale høj energi dagsordner af dystopisk idealisme. SVM vil således altid vil blive slået af ydrefløjenes klare, radikale løsninger på de brændende problemer som klima, mindre stat og færre indvandrere. Her bliver SVM fanget på midten med løsninger, som aldrig er radikale nok.
Midten er der, hvor alle store, gode ideer dør. Energien er stadig på ydrefløjene og i den dystopiske idealisme som rød eller blå identitetspolitik. Kilde: Kforum-grafik.
-
Held og løkke med den djøfokratiske reformkurskommunikation
SVM-regeringens djøfokratiske reformkurs er svær at kommunikere og uden bred folkelig politisk appel. Den nødvendige politik mangler folkelig nødvendighed. At øge arbejdsudbuddet er god politik for alle, som har læst statskundskab, og for de økonomiske vismænd. Alle andre forstår det ikke og har ingen energi på det. Hele projektet stinker af djøfokratisk bedrevidenhed og fanatisk tro på, at hvad der er godt for Danmark, sker i bermudatrekanten mellem Socialdemokratiet, Lars Løkke og Venstre. Hvad der blot er et andet ord for departementschefstyre og afpolitisering af dansk politik. De medvirkende partier mindsker deres profil, mens vælgere i årene frem ønsker en mere og mere klar profil på de store idealistiske dagsordener.
-
Held og løkke med, at metapolitik mest er for politikerne selv
SVM er som konstruktion metapolitik kun elsket af politikere. Alle fag har nogle ting, som kun fagfolk kan se og elsker. På samme måde er det med SVM-regeringen. Det er et politisk projekt, som man skal være politiker for at elske. Det løser et politisk procesproblem, men er projektet folkets løsning på deres problemer? nej.
Kassen er tom-kommunikation er en svær kunst, når kassen har været fuld i mange år. Kilde: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
-
Held og løkke med kassen er tom-kommunikationen
Kassen er tom-kommunikation er en svær kunst, når kassen har været fuld i mange år. Råderummet er væk. For første gang i mange år skal der kommunikeres, hvad der ikke kan og skal gøres. Det er en svær øvelse, fordi det er uvant for befolkningen, og der er en forventning om massive investeringer i grøn omstilling, sikkerhed, sundhed og velfærd på en og samme tid.
Universalmidlet til at løse alle politiske problemer har i mange år været “send flere penge”. Intet problem har været for stort eller lille til at blive løst i det uudtømmelige bevillingsparadigme. Den løsning er ikke længere universalmidlet, når inflationer hærger. Ja, de gavmilde løsninger gør blot problemet større. De globale konjunkturer og rentestigningen medfører en decentrering af regeringens projekt. Ergo, det bliver et kæmpe problem for regeringen, at send flere penge-paradigmet er dødt og en rigtig dårlig idé. Den næsten umulige opgave er at kommunikere færre penge flere steder. Hvordan kommunikerer de opturen ved det?
-
Held og løkke med at kommunikere den pragmatiske depolarisering
Det sidste årti har været den populistiske polariserings årti. Vælgerne er i mange år blevet trænet i at tænke kontraktpolitisk, blokpolitisk og idealistisk visionært i et firkantet dem mod os-mønster. Typiske belønnet 1:1 for deres stemme, som vi kender det fra Arne-pensionen.
I mange år har både blå og rød blok pustet til ilden og talt klassekamp og center-periferikonflikter op ved enhver lejlighed. I den røde verden som socialdemokratisk provinspopulisme og i den blå som DF/DDs udkantsromantik. Alt sammen italesat som binære og uløselige konflikter, hvor kun deres parti kunne kæmpe for den hvide eller sorte løsning. Nu er det sort-hvide verdensbillede i spil, hvor vælgerne så skal støtte og forstå en ny virkelighed af gråtoner. Det bliver en kæmpe udfordring at sælge den magiske mediering på midten som en politisk sejr. Pragmatisk depolarisering er et svært budskab. Ikke mindst efter årtiers emotionalisering og polarisering af politik fyldte med populistiske lette højtråbende løsninger.
Den tidligere statsminister med founding father-statsministerattitude. Skal den pakkes sammen i den nye SVM-regering? Kilde: Lars Løkkes Facebook.
-
Og endelig – held med Lars Løkke
Store dele af den danske befolkning er led og ked af Lars Løkke som brand og politiker. Han er slidt, utroværdig i hans flipflop og ikke mindst egenrådighed. Han peger ikke på nogen. Han peger ikke på noget. Han peger på sig selv. Kommunikativt er det derfor en kæmpe opgave i at rebrande, indpasse og positionere Lars Løkkes brand i SVM-projektet. Ikke mindst, fordi han med rette kan se sig som arkitekten og idemanden. Er Lars projektets far, founding partner, ligestillet partner, juniorpartner eller hvad? Og hvor skal hans brand skabe værdi? I Sundhedsministeriet? Og hvad er hans position i forhold til de to andre: nummer 2 eller 3? Eller nummer 1 som idémanden? At lykkes med Løkke vil kræve sit held.
