De største k-udfordringer i 2023
Jørnvil: Der er metaltræthed at spore mange steder

Efter en hel del svære år – først med corona og nu med en række alvorlige, nye kriser – virker det hele som én lang, perfekt storm for blandt andre kommunikatører, mener Mikkel Jørnvil. Foto: PR

Skrevet af

Tine Brødegaard
Journalist

243 artikler

0 indlæg

Der er krig på kniven, når det handler om at fastholde og tiltrække de gode medarbejdere, mener Mikkel Jørnvil, der har flere års erfaring som k-chef. Samtidig sporer han en metaltræthed mange steder, fortæller han i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023.
2023 bliver endnu et år i krisens tegn, og metaltrætheden kan spores overalt. Kommunikationsudfordringerne handler derfor om at støtte forretningen, bevare roen og være klar, når tingene spidser til.
 
Og så skal der et særligt fokus på rekruttering og fastholdelse. Det mener Mikkel Jørnvil, som trækker på mange års kommunikations- og ledererfaring fra virksomheder som Nordea, SAS, Handelsbanken og senest Coop. Han medvirker i Kforums serie om de største udfordringer for kommunikatører i 2023. 
 
SERIE: K-chefernes udfordringer i 2023
I løbet af januar bringer Kforum løbende interviews med k-profiler, der kommer med deres bud på, hvilke store issues og udfordringer der vil lande på kommunikationschefernes bord i 2023. Kontakt redaktionen på info@kforum.dk med dine bud, så kommer de med i vores opsamling på alle forudsigelserne.
 

Hav fokus på det strategisk afgørende

Der er krig på kniven, når det handler om at fastholde og tiltrække de gode medarbejdere. Og hvis corona banker på igen, smider de unge forklæder og headsets for at blive udstyret med maske og vatpind – for de kan tjene mere som podere, end de kan i callcenteret, ved kassen eller på cafeen. Så hvad skal der til for at stå stærkest i kampen om arbejdskraften – både hvad angår de unge, de erfarne og de helt specialiserede?
 
Måske er det nødvendigt at være lidt påtrængende hjælpsom for at få en finger eller to med i spillet.
 
Værktøjskassen er fuld af muligheder: bedre onboarding, employer branding-kampagner, skarpere kultur, tydeligere lederskab, gnidningsfrie rekrutteringsprocesser, talentudvikling osv. Men der er ikke mange penge at rutte med, og man kan ikke nå det hele på én gang.
 
Så hvem gør hvad, og hvad kan (eller bør) kommunikationsfolket byde ind på? Oplagt mulighed for at beskæftige sig med noget, der er strategisk afgørende, og som kræver konkret eksekvering. Og ja – det kan være, at kommunikation ikke ejer dette ansvar, men så må der bankes på døren til HR eller marketing.
 
Måske er det nødvendigt at være lidt påtrængende hjælpsom for at få en finger eller to med i spillet.
 

Støt forretningen

Somme tider (så ofte som muligt) skal snuden ud af hovedkontorets processer og hen til de steder i organisationen, der ikke koster penge, men tjener penge. Stærk står den kommunikationsafdeling, der internt er kendt for at gøre livet lettere for de kundevendte enheder. Det kan være bedre skriftlig kundekommunikation, nært samspil med callcenteret, hjælpe butikkerne og lederne med deres lokale synlighed og meget andet.
 
At forstå forretningen handler om altid at være der, hvor skoen trykker, eller potentialet findes.
 

Vær klar, når tingene spidser til

Krig, inflation, lav forbrugertillid, høje priser, masser af usikkerhed. Det er en kold tid, vi lever i, og 2023 bliver næppe et jubelår. Så der er et behov for, at kommunikationsafdelingerne er kriseparate og i stand til at levere rå rådgiverkraft og leverancer af høj kvalitet. For eksempel i forbindelse med ændringer i organisationen, afskedigelser eller andre kritiske udmeldinger.
 
Jeg fornemmer, at der er metaltræthed at spore mange steder.
 
Både virksomhedernes og ledernes omdømme er på spil, og ”god kommunikation” er helt afgørende. Det gælder blandt andet inden for følgende tre områder:
 
  • At få lederne til at trække vejret, når det går for stærkt, så de får hjælp til at kunne træffe bedre beslutninger. Kommunikationschefen har en vigtig rolle som tillidsfuld sparringspartner i en tid med mange forandringer og svære beslutninger.
  • At have et godt og opdateret overblik over de kritiske sager og risici, der findes, og at udarbejde et grundlæggende beredskab for disse.
  • At finde og holde balancerne mellem krise og gejst i hele organisationen, så medarbejderne ikke mister troen eller motivationen – men heller ikke glemmer, at vi er i meget udfordrende tider med helt særlige krav og svære udmeldinger. Betydningen af høj kvalitet i den interne kommunikation og lederkommunikation kan næsten ikke overdrives.
 
Ovenstående er relativt klassiske kommunikationsopgaver. Men jeg tror, at det er her, vi som kommunikationsfolk vil møde udfordringerne.
 
Efter en hel del svære år – først med corona og nu med en række alvorlige, nye kriser – virker det hele som én lang, perfekt storm, og jeg fornemmer, at der er metaltræthed at spore mange steder. Både i de øvre ledelseslag og generelt blandt medarbejdere. Dét skal vi have øje for, så vi kan tage et stort medansvar for at holde sammen på hverdagen, stå klar, når det bliver særlig udfordret og være med til at skabe lys forude.

Relaterede artikler

Sparekniven kan ramme K-afdelingen - I 2023 vil krisen ramme yderligere. Derfor er det vigtigt at huske på, at resultater og værdi skal kunne dokumenteres. E...
Robotterne kommer med på k-holdet - Jakob Wandel, Nordic Head of Public Relations hos EY, kommer med sine tre forudsigelser i Kforums serie om professionell...
K-chef: Facetune- og buzzword-kommunikation er død - Hvordan man som kommunikationsafdeling praktiserer "autentisk og modig kommunikation", samtidig med at man bruger AI til...
Barsel fik Jonas til at droppe CEO-titel - Jonas Bechfeldt stopper som adm. direktør i Rud Pedersen 1. februar og bliver i stedet seniorrådgiver. Kforum har talt m...
Slut med mere, mere, mere - Bæredygtighedskommunikationen kommer et gear op, og der skal prioriteres bedre med tiden. Det fortæller Cecilie Vinther ...
Der venter en tsunami af ESG-lovgivning - En mindre tsunami af lovgivning på ESG-området står klar lige rundt om hjørnet, og det skal kommunikatører være klar på....
Det skrevne ord er stadig i høj kurs - Kunstig intelligens vil for alvor udfordre os i 2023. Det fortæller Signe Krabek i Kforums serie om de største udfordrin...
Tiden kalder på endnu stærkere kommunikatører - Trenden med transparens fortsætter, og kommunikatører skal bruge hele værktøjskassen. Det mener Anne Katrine Lund i Kfor...
Spillepladen er forandret for politisk kommunikation - Timing bliver vigtigere end nogensinde i 2023 – både når det kommer til at planlægge proaktive tiltag, der kan blive ove...
Glem greenwashing og vær troværdig - Polykriser øger behovet for tydelig kommunikation. Det mener Pernille Stokholm Bøg i Kforums serie om de største udfordr...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Kommunikatør

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.