Virksomheders stillingtagen til geopolitiske udviklinger, menneskerettigheder og moral topper Kresten Schultz Jørgensens, stifter og adm. direktør for bureauet Oxymoron, liste over, hvilke tre store udfordringer der vil ramme professionelle kommunikatører i år.
Han er desuden ude med riven efter manglende biodiversitetsplaner og vores naive tilgang til kommunikation på sociale medier.
SERIE: K-chefernes udfordringer i 2023
I løbet af januar bringer Kforum løbende interview med k-profiler, der kommer med deres bud på, hvilke store issues og udfordringer der vil lande på kommunikationschefernes bord i 2023. Kontakt redaktionen med dine bud på
info@kforum.dk, så kommer de med i vores opsamling på alle forudsigelserne.
Her kommer hans tre forudsigelser for 2023:
1. Geopolitik bliver et konkurrenceparameter
Geopolitik i bred forstand er tilbage som en definerende konkurrenceparameter, og det kommer til at præge kommunikationsaktiviteterne voldsomt i de kommende år. Sagt enkelt: Efter den kolde krig har vi i Danmark nok været temmelig naive omkring globaliseringens skyggesider.
Realiteten er, at både de demokratiske frihedsrettigheder og den frie verdenshandel er under et enormt pres, og at de progressive, europæiske lande som for eksempel Danmark bliver nødt til at agere klogt. Vi kan på den ene side ikke bare "boykotte" alt det, vi ikke lide, og vi kan på den anden side heller ikke frit samarbejde med andre.
VM i Qatar var et grotesk eksempel og wakeupcall
VM i Qatar var et grotesk eksempel og wakeupcall. Mange virksomheder og NGO’er stod på nakken af hinanden for at "demonstrere", men det var hult, herunder fordi situationen andre steder i Afrika, Mellemøsten, Asien, Kina, det tidligere Østeuropa og Latinamerika jo er lige så slem eller værre. Så hvordan placerer virksomhederne sig geopolitisk? Det er en hovedudfordring.
2. Biodiversitet er lige så vigtigt som klimaet
Truslen mod verdens arter er lige så stor som klimaudfordringen og en reel trussel mod menneskehedens overlevelse – og det er først nu, at vi er ved at forstå det.
Indtil nu har klimaet med rette været den bærende miljødiskussion. Biodiversitet og det at sikre arternes overlevelse har ofte været anset som nice to have. Det nye er, at 2022 med rette var året, der satte biodiversitet på dagsordenen som en lige så stor trussel for menneskets overlevelse som klimaet. Det skyldes blandt andet topmødet i Montreal.
Danske virksomheder har bæredygtighedsplaner, men ikke biodiversitetsplaner
Sandheden er, at danske virksomheder dels ikke har erkendt det, dels ikke har strategierne på plads for at imødegå det. Med andre ord har danske virksomheder bæredygtighedsplaner, men ikke biodiversitetsplaner, ifølge en stor analyse fra WWF (resultaterne blev fremlagt på en konference i DI i 2022, hvor Kresten Schultz Jørgensen var ordstyrer, red.).
3. Sociale medier har (for alvor) tabt uskylden
De digitale mediers og techgiganternes hvedebrødsdage er endegyldigt forbi. I 2023 vil kritikken og det politiske pres på Twitter, TikTok, Meta mv. og deres bagmænd blive forøget. Danske virksomheder vil nødvendigvis være nødt til at vælge side. Sagt enkelt: Man kan ikke "bare" være på TikTok.
Der er ingen undskyldning for at kværne løs på digitale kanaler
Set udefra har det været helt naivistisk at følge kommunikationsrådgivning de seneste år, hvor alt der kunne kommunikeres på sociale medier også skulle kommunikeres der. Kommunikationsbranchens omfavnelse af sociale medier har været tæt på latterlig at iagttage, for mildest talt er techgiganternes platforme et tveægget sværd.
Vores infrastruktur på sociale medier er i vid udstrækning pantsat til kapitalistiske techgiganter eller kinesisike ejere. Så hvis man ikke tænker over sin sårbarhed på de platforme, både når det gælder infrastrukturen, og hvordan man kommunikerer, så vil man fra 2. januar 2023 være at sammenligne med Komiske Ali. Der er ingen undskyldning for at kværne løs på digitale kanaler. Det er fake news, støj og geopolitisk højspændt.