Sådan udtalte stifteren af websitet 8chan, Frederic Brennan, i kølvandet på terrorangrebet i El Paso, hvilket kostede 22 mennesker livet og sårede 24 andre. Årsagen til Brennans opfordring var, at gerningsmanden kort før sin udåd havde delt sit manifest på siden. Ligesom gerningsmanden bag terrorangrebet i Christchurch, New Zealand, havde gjort.
8chan blev lukket – hvordan?
Og siden 8chan blev faktisk lukket. Ikke af de amerikanske myndigheder og ikke med en dommerkendelse som begrundelse, men derimod af en privat virksomhed, Cloudflare, der leverede digital infrastruktur til siden.
Disse bestemmelser forhindrer statsmagten i at blande sig, så længe loven i øvrigt ikke overtrædes. En privat virksomhed bestemmer til gengæld selv, hvem den vil have som kunder.
Private kan censurere – også i Danmark
Men hvad så med Danmark?
Hvis en dansk terrorist offentliggjorde et manifest med sine bevæggrunde på en dansk registreret hjemmeside, ville myndighederne så kunne kræve den fjernet fra nettet?
Hvis ellers teksten ikke overtræder loven – fx ved at billige eller tilskynde til terror – så er svaret nej. Grundlovens § 77 lyder:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Det er dog kun i udgangspunktet. Den sidste sætning om censur sigter til statsmagten. Myndighederne kan ikke kræve en tekst fjernet, men en privat virksomhed derimod bestemmer selv, hvad der ligger på deres servere. Det så vi med Cloudflare og 8chan, og det samme ville være tilfældet i Danmark.
Nå staten lukker et site
Hvis en tekst derimod overtræder loven, så kan myndighederne kræve den fjernet. Det skete fx i 2006, hvor en appel fra Foreningen Oprør om at støtte til organisationerne FARC (Colombias væbnede revolutionære styrker) og PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse) efter krav fra politiet blev fjernet fra en række danske servere. Årsagen var, at både FARC og PFLP står på EU’s terrorlister, og appellen dermed var en overtrædelse af terrorlovgivningen.
Sites, der er blokerede
Senest blev mediet twnews.dk blokeret tidligere i år. Dette medie havde specialiseret sig i at kopiere nyheder fra andre medier.
.png)
Du møder dette skærmbillede, hvis du forsøger at tilgå The Pirate Bay.Stablens mange aktører
Mens det altså kræver et lovbrud, før myndighederne kan gribe til censur, så forholder det sig som nævnt anderledes med private virksomheder. For et stort website er der typisk en række private virksomheder involveret i det, der kaldes en stack – eller på godt dansk: en stabel.
Stablen er de forskellige tjenester, der spiller sammen, når en bruger kan tilgå et website.
De forskellige niveauer, som et site fungerer på.
Nederst er der en host – internetudbyder, der stiller serverplads til rådighed. Her ligger koden bag websitet. Det var internetudbyderne, politiet gik til i sagen om Foreningen Oprørs appel. Det kunne relativt nemt lade sig gøre, fordi udbyderne var danske. Hvis de havde været udenlandske, havde det været vanskeligere.
Webadressen, URL’en, peger på en talrække, en IP-adresse, der i det danske hjørne af internettet – kendetegnet ved .dk-domænet – administreres af DK Hostmaster, der er et nonprofitaktieselskab, der drives af foreningen Dansk Internetforum (DIFO). DIFO er sammensat af brancheinteressenter og er altså en ikkestatslig organisation.
Selve domænet er købt hos en registrar. Ofte er denne og internetudbyderen den samme, men det kan også være to forskellige virksomheder.
Hvis der foregår salg fra et givent website, så optræder der desuden også en leverandør af webshop- og betalingsløsning.
Her forklares, hvordan det amerikanske stack-system fungerer.
Når køleskabet angriber
Store websites er sårbare over for såkaldte Distributed Denial Of Service (DDOS)-angreb. Et DDOS-angreb er kort fortalt et voldsomt antal anmodninger til et website, der får serveren til at gå kold. En fremprovokeret trafikprop.
For at kunne modstå angreb, uanset om det er fra køleskabe eller andre kompromitterede computersystemer, benytter store websites en mitigation-tjeneste som Cloudflare – de, der i første omgang opsagde samarbejdet med 8chan. En mitigation-tjeneste kan afbøde et DDOS-angreb, så det angrebne website ikke går i knæ, men fortsat er tilgængeligt.
Hver enkel af stablens leverandører, fra host til mitigation-tjeneste, kan vælge ikke længere at have et givent website som kunde.
Deplatforming
På toppen af stablen finder vi de store internetplatforme, som søgemaskiner og sociale medier. Det er som hovedregel gennem bl.a. Google, YouTube og Facebook, at brugerne finder frem til indhold fra et givent website; ligesom platformene stiller funktionalitet som kommentarfunktioner og embeds til rådighed.
Hvis fx Facebook eller Google erklærer websites uønskede, også kaldet deplatforming, kan det være et voldsomt slag for synligheden.
8chan har været ‘deplatformed’ fra Googles søgeresultater siden 2015. Det betyder ikke, at indhold fra 8chan ikke kan søges frem, men det kræver en del mere vedholdenhed end at søge på fx Washington Post.
Herhjemme er det højreorienterede medie 24NYT blevet deplatformed af Facebook med henvisning til ‘uautentisk adfærd’. Det betyder, at Facebook mistænker mediet for at have købt sig til falske følgere.
Når de store platforme smider medier og brugere ud, så sker det med henvisning til deres Terms of Service (ToS) – brugs- og forretningsbetingelserne. Det er ToS, der er grundloven på fx Facebook og YouTube. Her er ytringsfrihedens begrænsninger på platformene beskrevet.
Giganterne neutraliserede Islamisk Stat på det åbne internet
Når propaganda for Islamisk Stat er svært at finde på Facebook, Twitter og Google, så er det ikke nødvendigvis, fordi terrorbevægelsen bryder loven, men fordi den i første omgang bryder med de private mediers ToS. Og faktisk er det stort set lykkedes de store platforme at neutralisere Islamisk Stat på det åbne internet.
Væk fra det åbne internet – hen til det lukkede mørke net
Det ville de formentligt godt kunne lykkes med, men det ville ikke betyde, at de miljøer, der dyrker og billiger disse terrorhandlinger, ikke kan finde alternative, virtuelle mødesteder. De har nemlig kun kontrol over det åbne internet.
Selvom tilgængeligheden og gennemslagskraften bliver reduceret betragteligt, betyder det altså ikke, at de virtuelle miljøer forsvinder.
Vilkårlig regulering
Uanset, hvordan diverse internetaktører vælger at reagere på højreekstreme kaninhuller af konspirationer, misinformation og hadske budskaber, ligger det fast, at så længe der ikke er tale om egentlige overtrædelser af forskellige nationale lovgivninger, så bliver det store vildtvoksende internet reguleret af små og store private aktører.
Særligt for de store aktører indebærer det en vis grad af vilkårlighed. Mens nogle højreekstreme nationalister bliver erklæret uønskede på platformene, så belønner fx YouTubes algoritmer andre. Herhjemme mest bemærkelsesværdigt den dømte racist Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs.
Hvordan burde det ideelt fungerer?
Mens stater som Rusland og Kina regulerer internettet, som de vil, er de vestlige myndigheder forhindret i at gribe ind i lovlige digitale ytringer. Sådan skal det jo også være i et liberalt demokrati.
Det betyder dog ikke, at myndighederne ikke kan se med bekymring på online-radikalisering. Efter terrorangrebet i Christchurch gik EU-Kommissionen sammen med en række andre lande og tech-giganter som Facebook, Google og Amazon i det såkaldte ‘Christchurch Call’, der skal bekæmpe terroristisk og voldeligt ekstremistisk indhold online.
Initiativet handler grundlæggende om at tvinge de private internetplatforme til mindre vilkårlighed og større grundighed i moderationen af indholdet på deres platforme. Det er det ene greb, myndighederne har til rådighed.
Det andet greb er at stramme lovgivningen, så flere ytringer bliver kriminaliserede. Det så vi med terrorlovgivningen efter 11. september.
Ingen af disse greb er specielt demokratisk ønskværdige, da det i sidste ende er den frie debat, der er på spil.
Problemet er jo, at i dag er det ytringer, som du finder afskyelige, der bliver deplatformed. I morgen kan det blive dine egne.